Skolelærer, fotograf, koncertjunkie, ølentusiast og ny formand for foreningen Metal Royale, der bl.a. står bag Royal Metal Fest i Aarhus. Vi har smidt 10 hurtige efter Rolf Meldgaard, der ikke er bange for at besynge sin ungdoms kærlighed til Linkin Park, men nu om dage lytter både bredere og dybere..

Septicflesh leverer en best of-koncert baseret på bandets seneste fire plader, der viser et band i fin liveform men ikke bibringer mange nye elementer, som den almindelige koncertgænger ikke har set før.

Katla lægger på, imponerer og kalder til krig mod den falske, kristne godhed på trioens anden ep, der afkræver opmærksomhed og truer med dolken, hvis ikke den får det.

Aarhus-redaktionen har brugt Corona-pausen på at flytte på landet. Den slags går jo sjældent stille for sig, og vi har samlet fem sange, der perfekt akkompagnerer den gennemsnitlige flytnings højde- og lavpunkter.

Copenhell genbooker seks kunstnere fra 2020-programmet og tilføjer engelske Thunder som nyt navn på plakaten.

Genrebastarderne Inter Arma sludger og hyggejammer sig igennem en omfattende cover-ep, der lige så meget er sat i verden for bandets egen underholdning som for lytterens.

Hardrockerne I'll Be Damned lufter nyt mandskab og nyt materiale på ny live-video og singleforløber, som vi her kan præsentere.

Orm skulle have afsluttet det triumftog, der var andenpladen 'Ir', med koncerter på både Roskilde Festival og Copenhell. Det endte desværre med at blive et forsømt forår. I stedet har tiden været til personlige refleksioner og tanker om både bandets og den globale udvikling i en post-Corona-tid.

Roskilde Festival ser frem mod 2021 og gentager tre skarpe bookinger fra den aflyste 2020-festival. Desuden smider de Mayhem ovenpå som ekstra saftigt snask på køkkenmøddingen.

Fem års tænkepause har ikke givet Lamb of God nye ideer, og bandets 8.plade er velspillet, men komplet kunstnerisk tomgang.

Cro-Mags' første plade i 20 år er Harley Flanagans terapeutiske raseriudbrud, der er en vigtig plade for frontmanden selv og i nogen grad også charmerer de lyttere, der har savnet 80'er-bølle i deres hardcore.

Copenhell forkæler os i 2021 med en ordentlig slat ombookinger fra det line-up, vi ellers havde i vente i næste uge. Og så får vi et par ekstra punkede indslag oveni hatten.

Hvorfor har metallen aldrig haft nogen rigtige boybands? Det har den også nu. Vi præsenterer Warkings.

 Australske Destrends føjer en ny dimension til udtrykket ”jeg tager bare lidt af det hele, tak”.

Noget, man skal drikke øl for at høre, noget, man skal drikke øl for at glemme, at man har hørt, og noget, hvor man bare skal bruge de tomme flasker til at slås med, mens man hører. Ugen byder på lidt af hvert på pladefronten.

Gabestok følger fuldlængdedebuten op med en sær og rodet ep, som oser af humor, overskud og lumre, kælderrådne skævheder.

Wulfaz holder den simple, møgbeskidte og bemærkelsesværdigt catchy blanding af crustpunk og black metal fint i hævd på duoens anden ep, der tilføjer en skæv ekstradimension til den danske svartmetal-scene.

Fear Factorys 'Demanufacture' ændrede i 1995 på godt og ondt det metalliske landskab i overgangen til det nye årtusinde. Hybridmetallens vigtigste plade fylder 25 i år, og vi dykker ned i en verden, hvor groove, keyboards og rigelig rumklang skabte nye tendenser i metallen.

Så prøver vi én gang til: Copenhell slipper den første håndfuld navne til næste års ommer. Alle er det bands, som vi havde set frem til at se nu til sommer.

Anaal Nathrakhs musikalske univers udsættes for popskabeloner og slasher-hyldester på Make Them Die Slowlys nyudgivne og bloddryppende friske debut.