Ugens bandbillede: Superhorror
Nogle bands er så venlige på forhånd at producere et udtryksfuldt mesterværk af et bandbillede, som tydeligt og klart signalerer, præcis hvorfor man aldrig skal høre deres plade. Nogensinde.
Nogen gange kommer éns små perversioner tilbage og rammer en hårdt og ubarmhjertigt i røven.
I denne skribents tilfælde er det en, til tider, unødvendigt ukritisk glæde ved og fascination af Italien, som fører til, at alt italiensk, der lander i promostakken, skal tjekkes ud for lige at se, om det nu snart endelig skal lykkes støvlelandet virkelig at stå moder til et verdensklasseorkester.
Som om navnet Superhorror ikke allerede afslørede, at det næppe var tilfældet her. Skulle man være i tvivl, kræver det kun en søgning på nettet at finde ud af, at kvintetten for et par år siden kaldte sig Superhorrorfuck. Intet godt band i verdenshistorien ville kunne bære navnet Superhorrorfuck. Hvis 'Scream Bloody Gore' var blevet udgivet under navnet Superhorrorfuck, ville den sikkert have været verdenshistoriens sidste dødsmetalplade i stedet for en af de første.
Nå, men som om det ikke var nok, at Superhorror viderefører den stolte italiske tradition med tåbelige bandnavne baseret på begrænsede engelskkundskaber (ja, vi kigger på jer, Fleshgod Apocalypse og Hideous Divinity), har bandet også været på hugst i rodekassen med Sløje Bands' Billige Tricks.
Hvad gør man, hvis man skal have en fedtet type til at skille sig ud fra andre fedtede typer? Farver ham blond, naturligvis. Bare spørg Mötley Crüe. Derfor går vi ud fra at ham i midten, som også er den eneste, der har fået hele cyan-magenta-pakken, og som ligner en basis-farvepatron fra Hewlett Packard i ansigtet, er forsangeren. I øvrigt er det tydeligvis ham, der er chefen, for han har Manson-linserne på.
Det er også ham, der understreger sit intellekt og sin kompleksitet ved både at sporte en tatovering af Forsynets Øje, det traditionelle kristne kors om halsen, og minsæl også det onde øje, som beskytter mod folk, der synes, du er træls. Bare fordi man spiller horrorpunk, kan man jo godt både være en god kristen og tro på ammestuehistorier og nisser og ... Hvad undskyldningen er for at have tyvstjålet en af Nik Kershaws sportsblazere fra 1984-kollektionen, har vi til gengæld ikke noget bud på. Måske skal det symbolisere modenhed? Mådehold i kostumebudgettet? Dårlig smag? Vi er ikke sikre.
Hvad vi til gengæld ER sikre på, er, at makkeren til venstre for ham er frontmand i Distorsione Sociale, Italiens tredjebedste rockabilly-jamband. Når han altså ikke arbejder som receptionist i en tatovørbiks og drømmer om den dag, hvor han selv får en god idé. Som eksempelvis ikke at spille i et band, der har heddet Superhorrorfuck. Hans sidemand bruger til gengæld bandet som en ekstra indtægt, indtil hans improv-teatertrup får deres store nationale gennembrud. Eller hans digtsamling om den ulidelige lethed ved at bo hjemme i en alder af 35 endelig bliver udgivet. I øvrigt skal han jo også snart have færdiggjort det etnografi-studie. Siger han i hvert fald.
På anden plads fra højre har vi sikkert bassisten, der har en lidt ironisk distance til det hele. Han vil hellere spille didgeridoo eller bongotromme, men har fået at vide, at den slags instrumenter ikke sømmer sig for et band med sangtitler som 'Nazi Nuns from Outer Space' og 'Nekro-Nekro Gym'. Han synes, det er fjollet med bandbilleder, fordi ”vi jo alle sammen lissom er lige og en del af den samme levende organisme, ing, altså Jorden, ikk' mand”, men de andre insisterede. Bandbilledet skulle have været i fuld figur, men han glemte at tage sko på her til morgen. Til gengæld tog han sin hængelås-halskæde på, der ”lissom symboliserer, hvor låst han føler sig i samfundet, ing”.
Længst ude til højre er ham, der efterhånden er vokset fra hele den der horrorpunk-ting. Kunne det mon ikke være sjovere at spille noget mere melodisk? Noget afdæmpet? Lige lidt med nogle temposkift og skæve takter? Jeg har også det her jazz-riff, som ...?
Han er formentlig fyret, allerede når disse linjer er skrevet. Om ikke andet, så fordi man ikke tager rød på, når forsangeren har taget rød på. Heller ikke selv om den matcher den Pjerrot-makeup, man så omhyggeligt har brugt hele formiddagen på at lægge.
Skulle man nu være én af dem dér, der synes, at regnbue-corpsepaint er mere børnefødselsdag end gyserfilm, så har man altså ikke lige fanget, hvor farlige fyre Superhorror(fuck) egentlig er. Med en usvigelig sans for det subtile og smagfulde, som det så tydeligt fremgår af bandbilledet, udgiver bandet deres femte eller sjette plade, vi har ikke gidet at tjekke, nu på fredag. Den hedder 'Italians Die Better'. Hallo. Så laver man bare lige en plade med sådan en titel, mens ens landsmænd dratter om som fluer til højre og venstre. Er det lige et stærkt og kontroversielt statement, hva'?
Ej, seriøst, synes I ikke det? Vil I ikke nok synes det?
Bare giv os noget opmærksomhed, pleeease?
Hvorfor synes I ikke, vi er farlige? Er det, fordi vi har lavet en sang, der hedder 'Average Horror Band'?
Er det, fordi vi ikke har brugt nok sort Harlekin-camouflage?
Er det, fordi vi har slettet ”fuck” fra vores navn?
Ingen ved det, og Superhorror søger stadig efter svar.