Ugen byder på ikke mindre end tre festivaler oven i en lang række mindre koncerter, hvor festen primært foregår på fastlandet fredag og i hovedstaden lørdag.
SPOT har åbnet for metallen, og fredag aften bød på en solid showcase af fem hårdtslående navne. Særligt Xenoblight og et Baest på hjemmebane endte som aftenens sejrherrer.
Frank Carter gør op med sin punk-fortid på sin tredje soloplade, der brillerer ved sit store følelsesmæssige engagement og sin lyttevenlige rockstil, men savner aggression og numre, der for alvor er musikalsk interessante.
I Am Morbid kom, så og gjorde lige præcis, hvad man havde forventet. Hvilket var ligeså befriende rart, som det plejer. Vital Remains var aftenens positive overraskelse og gjorde det langt bedre, end man havde håbet på.
Nirvana-manager Danny Goldberg tager, 25 år efter Cobains død, endelig bladet fra munden og fortæller sin underholdende og interessante version af historien om grungens bannerførere.
Tidligere Nirvana-manager Danny Goldberg har, 25 år efter forsanger Kurt Cobains selvmord, skrevet en bog om frontmanden. Vi udlodder et eksemplar af bogen.
Allegaeons femte plade tegner et billede af et tech-dødsband, der har fundet sin endelige musikalske form, men til gengæld mangler en del på sangskrivningsfronten for at være rigtig interessante.
En multinational metalaften i Aarhus bød på både skidt og kanel, inden græske Septicflesh slutteligt satte sagerne i system.
Fordærvs grindcore-debut kræver et åbent sind, men så er den også lige så fængende og charmerende, som den er voldsom og primitiv.
Urkraft har vi ikke hørt fra i 10 år. Det var til at mærke på et band, der enten skal genfinde sig selv på live-fronten eller lade det nye Urkraft forblive et studieprojekt.
Band-pakken bestående af Lingua Ignota og Author & Punisher var formentlig RMF’s mest modige booking i år. Mens førstnævnte brillerede ved sin fremmedgjorte særhed, nøjedes sidstnævnte med at brillere.
Ethereal Kingdoms var en på alle måder unik koncert på dette års RMF. Bandets blanding af teater og symfonisk metal vælder over af gode ideer, hvoraf en del sagtens kan forbedres.
Impalers’ afskedskoncert fredag nat blev en fest, der aldrig for alvor kom i gang. Showet bar præg af dårlig lyd og et band, der måske bare glædede sig til, at det hele var overstået.
I et solidt dødsmetallisk program på RMF var Vomitory det dødsband, der slap absolut dårligst fra deres optræden. Uengageret, anonymt og forglemmeligt var stikordene.
World War 5 hyggede sidstedagen på Royal Metal Fest i gang med gratis merchandise, solid bøllet dødsrock og glædelige gensyn med flere vigtige personligheder fra den danske metalhistorie.
Bersærk leverede solidt og med højt bundniveau, som bandet har ry for at gøre. Nogen ekstraordinær koncert blev det dog ikke torsdag aften på Radar.
Ugen byder på gode koncertmuligheder for den alsidige punker, guf til prog- og stonerfans i hovedstadsområdet og lidt af hvert til os andre over hele landet.
Allstar-trioen Vltimas holder det enkelt, brutalt og suverænt på den dødsmetalliske debut, som byder på velskrevne sange og sublim produktion fra start til slut.
Tidligere musiker, nuværende ”musiker”, manden, der redder landet, når uheldet er ude, og formanden i Metal Royale, der står bag Royal Metal Fest. Vi har givet David Bennike Davidian vores 10 hurtige.
Behemoth og Ulver leverer det sorte. Misery Index og Baest leverer det hårde. Undergrunden leverer den skæve akkord, og således rundes årets Roskilde Festival-plakat af med lidt til enhver smag.