The Scratch udfordrede grænserne for, hvad Copenhell er og ikke er. Tog man med dem på rejsen op til fadølsanlægget nede på den irske pub var det dog en hyggelig fredagsbrandert, de fire folkmusikere spillede i gang.
Madball var årets hardcore-sejrherrer på Copenhell. Efter et par skuffende koncerter fra genrens fremadstormende bands vandt de aldrende newyorkere på ren gejst og spilleglæde fredag aften på Pandæmonium.
Insanity Alert leverede en thrasheksplosion af den slags, der er forbeholdt et publikum, som kan sætte lighedstegn mellem brede grin og total ødelæggelse. Og for hvem ethundrede bajere kun lige er beskrivelsen af morgenbuffeten.
Sanguisugabogg leverede død, ødelæggelse, maltrakteringer og dårlig humør. Man fristes med et smil på læben til at sige ”ganske som forventet”.
Amerikanske Zulu er blandt de mest interessante hardcore-navne i de senere år med deres særegne og virkningsfulde mix af powerviolence, r'n'b og alt der i mellem. Interessant var deres koncert på Copenhell dog aldrig tæt på at blive.
Onsdagen på Copenhell var en langsom starter. Det samme var Devilutions udsendte. Uden pis.
Empire State Bastard var endnu en relativt ubekendt, Copenhell hev op af hatten til os i år. De kvitterede med det måske mest kaotiske og uregerlige sæt, vi får at se på Refshaleøen denne sommer.
Kender du Excel? Gu' gør du ej. Bandet var dog ligeglade og leverede en crossover-udløsning, der varmede gennem hele kroppen.
Persecutor startede den forventede fest, da mødet med et moshglad publikum sparkede årets festival igang!
Biohazard vil aldrig blive omtalt som et metallens største bands. Men i løbet af en håndfuld år i de tidligere 90'ere bandt hardcore-kvartetten fra Brooklyn ender sammen, forgyldte dem og skabte nye veje, efterfølgerne kunne bevæge sig ud ad.
Knocked Loose prøver musikalske grænser af og har nedskaleret størrelsen af knojernene. Det lyder ikke hensigtsmæssigt, men det er det.
Vltimas vil bare gerne tænke nyt og sprede sine vinger ud. Men er man en håndfuld halvgamle sortmetallere med fremragende resuméer, er dette ikke nødvendigvis ønskværdigt. 'Epic' fejler i sin stræben efter at være lettilgængelig.
Pantsæt dit tandsæt og find armeringsjernet frem. Bonejammer vil slås. Og det vil du også.
4 dage. 156 koncerter. Omtrent 15 forskellige øl, alle særdeles tjekkiske i kvalitet. Det er sin sag at holde tungen lige i munden og få oplevet så meget som muligt af det overflødighedshorn, der er Brutal Assault. Vi giver et bud på årets højdepunkter.
Biohazard beviste på Brutal Assault, at broderskabet og bøllecoren lever i bedste velgående efter 30 års kamp på den forkerte side af sporene.
Grind, gore, grunge, post, pladder og artige overraskelser. Vi fik lidt af det hele lørdag aften i en frokoststue i forstæderne.
Efter en fredag uden de store højdepunkter blev vi i den grad trakteret med lækre oplevelser lørdag, hvor Ihsahn, MØL og flere andre leverede store koncerter.
Toldermania III bød på velkendte successer, nye ansigter og musikalske udfordringer lørdag aften i Smilets By. Lytterne blev ført rundt i punkens univers i en række korte, intense og fængende optrædener, der var lige, hvad vi trængte til.
Næste sommer er de tilbage. De udenlandske bands. Dem vi har ventet så længe på. Copenhell kommer med en god servering oversøisk og hjemlig tråd, hvor Mastodont og Dizzy Mizz Lizzy står som de helt store.
Den traditionelle festival er midlertidigt i dvale, men alligevel får vi en lille smag af Roskilde til sommer. Og guddødeme også en på metalhovedet.