Bersærk kunne være fortsat ud ad den slagne vej og lavet festivalrock til øltelt-segmentet i mange år frem. I stedet har de drejet af i alle tænkelige retninger. Og det er eminent.

Bersærk står foran udgivelsen af bandets tredje og mest ambitiøse album, 'Sol'. Vi har mødt dem til en snak om lyrik, om DIY-metoden og om en aldeles uvis fremtid.

Dansk kvalitet på scenerne og blandede lokkende særheder på vinylerne er, hvad efterårsferien byder på. Det kunne vel være værre.

Copenhell håber stadig på det bedste, og bands som Mercyful Fate, Down og Kiss har meldt sig klar igen trods aflysningen i 2020. Nåja, og så er der Sabaton.

Hvordan anmelder man en livestreamet koncert? Og hvorfor? Vores anmelder gjorde forsøget, da Sunken og Morild spillede op til sure miner i Aarhus.

Bersærk har lagt den forsømte festivalsommer bag sig og barsler med ny og ambitiøs plade. Vi tog en snak med bandet om et album, der er mere modsætningsfyldt og ekstremt end nogensinde før i bandets hedningeunivers.

Anaal Nathrakh lyder, som altid, fristes man til at sige, både velkendte og eksperimenterende på album nummer 11, der er både storladent, fængende, bestialsk og modbydeligt.

Uge 40 byder på både den stille jubel, den højlydte undren og den svært kontrollérbare kvalme, der resulterer i opkast i mundbindet. Hvorfor? Læs med nedenunder.

Fra studiet fortæller Crocell om det deprimerende ved siddekoncerter, om blygrå fremtidsudsigter og om at sparke sig selv ud af den musikalske tryghed og gøre det hele lidt vildere.

Rumænske Persekutor har leveret et af årets mest bemærkelsesværdige debutalbum. Vi tog en snak med frontmand Vlad the Inhaler om at fryse ihjel, om at hylde klassikerne og om hurtige solbriller og spidse guitarer.

Phil Anselmo lancerer endnu et projekt, verden havde været bedre foruden. Nick Cave-plagiat, svage kompositioner og en halvvissen stemme er blandt de mest iøjnefaldende fejlskud på En Minors debut.

Rumænske Persekutor albumdebuterer med noget nær et mesterværk, der blander 80'er-black, klassisk heavy metal, bisserøvsattituder og en kompromisløs kampgejst.

Nordmændenes grindcore sparker dig så hårdt i mundtøjet, at selv de aflagte mælketænder hjemme i mors skuffe får ridser. Men fjollerierne trænges mere og mere i baggrunden af alvoren, og det hele gør noget mere ondt.

Det er først i næste uge, at store kanoner som Phil Anselmo og Zakk Wylde skyder efterårets pladesæson igang. Derfor må vi i denne omgang trækkes med lidt mindre navne, der til gengæld byder på rigeligt at udforske på egen hånd.

Stærkmandspop maskeret som den fede rock: Grumpynators har motorcykeltaskerne fulde af veltjente pop-fif og skambrugte skabeloner, som man skal være virkelig rockhungrende for at lade sig spise af med.

Terminal Nation debuterer med udgangspunkt i en hardcore, der kommer vidt omkring i død, black og powerviolence undervejs gennem pladen. Uden rigtig at udrette meget mere end moderate skader.

Mængden af albumudgivelser stiger så småt efter sommerferien, mængden af kvalitet heldigvis ikke, så vi har stadig noget at skrive om. Nåja, og Deep Purple har taget bandbilleder i skiundertøj.

Skolelærer, fotograf, koncertjunkie, ølentusiast og ny formand for foreningen Metal Royale, der bl.a. står bag Royal Metal Fest i Aarhus. Vi har smidt 10 hurtige efter Rolf Meldgaard, der ikke er bange for at besynge sin ungdoms kærlighed til Linkin Park, men nu om dage lytter både bredere og dybere..

Septicflesh leverer en best of-koncert baseret på bandets seneste fire plader, der viser et band i fin liveform men ikke bibringer mange nye elementer, som den almindelige koncertgænger ikke har set før.

Katla lægger på, imponerer og kalder til krig mod den falske, kristne godhed på trioens anden ep, der afkræver opmærksomhed og truer med dolken, hvis ikke den får det.