De, der sætter musikken i spil

Odense Metal-11
Odense Metal-28
Odense Metal-31

Vores studietur til Odense førte til en rundbordssnak med nogle af de ildsjæle, der lægger scener og nye ideer til en metalkultur, der igen er på fremmarch i det fynske. Bookerne får ordet.

Fotograf
Neil Poulsen
Forfatter

Når nu man alligevel er i Odense...

Vi satte os fornylig for at gå på opdagelsesrejse i det odenseanske metalmiljø. Et miljø, størstedelen af den danske metalpresse har ladet i stikken længe, og som følge deraf har fået lov til at udvikle sig relativt uforstyrret, indtil det nu er nået til et punkt, hvor odenseanerne selv synes overbeviste om, at de er klar til igen at blive en magtfaktor på det danske metallandkort.

Efter en længere snak med nogle af de bands, der skal løfte Odense derop, virkede det oplagt at høre lidt fra de ildsjæle, der har holdt de lokale spillesteder i gang og startet nye tiltag op, mens vi andre har haft for travlt til at lægge ordentligt mærke til dem.

Odenses traditionelle metalspillesteder, Kansas City og Posten, frekventeres jævnligt af Metal Mekka; en forening, der gennem en årrække har afholdt mindre koncerter samt metalcafeer i Odenses Ungdomshus. Metal Mekka sætter en ære i at være dem, der arrangerer nye odenseanske bands' debutkoncerter, bedyrer formand Christian Jensen mig. Foreningen har et stort fokus på den lokale scene, og har altid minimum et enkelt lokalt band i lineuppet på deres koncertaftener. Metal Mekka har desuden været ansvarlige for compilation-pladerne 'Hell Comes Around', som blev sat i verden for at promovere fynsk rock og metal. En albumserie, hvis seneste udgivelse står som et arketypisk eksempel på, hvor svært fynske bands har ved at få opmærksomhed udenfor Fyn.

– Vi fik faktisk tildelt penge fra en støttepulje til at arrangere en lille Danmarks-tour med 'Hell Comes Around Vol. 3', fortæller formanden mig. Men der var ingen i Danmark, som gad booke pakken, fortsætter han med en trist trækken på skuldrene.

Foreningen Ilter har på få år gjort sig til et af de mere bemærkelsesværdige tiltag på den danske hårde musikscene. Punk- og hardcorefestivalen Ilter Festival, der ligesom foreningens enkelte andre koncerter afholdes på Teater Momentum, har på tre år tredoblet sit billetsalg, omend årets udgave desværre måtte lade livet i Coronaens navn, fortæller en ærgerlig Nicolai Martin Aagaard Rasmussen, der er del af den tre mand store bookinggruppe bag festivalen.

 Vi ville rigtig gerne fokusere mere lokalt, beretter han. Men der er ikke mere end 4-5 bands i Odense, der passer ind i vores profil. Et af dem, Husligt Arbejde, opstod pga. en tidligere Ilter Festival og et andet, Extended Suicide, spiller jeg selv i, griner han. Men vi ville da rigtig gerne, hvis Ilters tilstedeværelse kunne være med til at få en undergrund til at opstå i Odense. Publikummet har vi i hvert fald.

Festivalen er hurtigt blevet et tilløbsstykke for hardcore-fans fra hele landet, og Aagaard Rasmussen indskyder bramfrit, at ”målet er at blive punkens og hardcorens svar på Copenhell”. Hvilket måske ikke er så urealistisk, som nogen måske kunne forestille sig. For Ilter er vitterligt en event, der trækker nye ansigter til byen hver gang, indskyder resten af selskabet rundt om bordet.

Odense Metal 29

Selv om det kan være svært at trække publikum udenbys fra til de mere traditionelle metalarrangementer, har Bjørn Sveistrup i front for Bhaal Fest dog også fået skabt sig et brand på den fynske metalscene. Bhaal Fest afholder 4-5 årlige arrangementer, hvert arrangement med en genremæssig fællesnævner, og forsøger også om muligt at give plads til lokale talenter. Hidtil har Bhaal Fest fundet sted på det intime loftspillested PåTaget, men størrelsen af de bookede bands byder fremadrettet Sveistrup at samarbejde med byens store spillested, Posten. Et absolut sundhedstegn. Målet for Bhaal Fest er en decideret festival på to eller tre dage, som vi kender det fra eksempelvis Aalborg eller Aarhus.

Den senest ankomne på scenen er Cirkus Metal. Anført af Palle Laursen, der med en fortid hos Metal Magic Festival i Fredericia har sine meritter i orden, foregår Cirkus Metals koncerter på Fjordagerscenen; en gammel teaterscene, der til foreningens events kommer til at lægge scene til både livemusik og hvad Cirkus Metal selv kategoriserer som ”klovne, ild og vanvittigheder” i et mix, der formentlig skal opleves for helt at forstå det. Også hos Cirkus Metal er det et eget krav, at minimum et af aftenens optrædende bands er lokale. Når vejret bliver til det, og om Coronaen tillader det, er det Cirkus Metals mål at rykke sommerens forestillinger ud i et nyerhvervet cirkustelt, der skal stilles op på Midtfyns Festivals gamle festivalplads.

Sammen står vi stærkt
Den vennesæle indgangsvinkel, at alle hjælper alle, som vi fik et indtryk af gennemsyrede de odenseanske bands, viser sig hurtigt at gå igen blandt de ildsjæle, der trækker koncerterne til byen.

 Jeg tegner hans plakater!, fortæller Ilter-manden grinende og peger på Sveistrup.

 Vi snakker da også en del på tværs af foreningerne, fortæller Christian Jensen. Ligesom at Metal Mekkas frivilliggruppe også var ude og give en hånd med, da Cirkus Metals Fjordagerscenen skulle shines op.

 Vi er nødt til at snakke sammen, for Odense er bare ikke større, fortæller Nicolai Martin Aagaard Rasmussen. Det har vi lært af bitter erfaring. Der er simpelthen ikke plads til, at vi booker koncerter oveni hinanden, for publikummet er der ikke til det. Desuden må vi også sande, at vi bliver ved med at gå under radaren, fordi de rigtig store navne ikke bliver booket til Odense. Jo, Posten lander et navn en gang om året, men det er det. Ville vi have fire store metalkoncerter om året i Odense, så ville det gøre en forskel. Både for os og for bandene. Odense ville få noget tiltrængt opmærksomhed.

At opmærksomheden på den odenseanske scene, dens bands og koncerter, er opadgående, er der enighed om omkring bordet. Både Palle Laursen og Christian Jensen siger, at de fornemmer en tilførsel af nye, yngre fans til en genre, der desperat trænger til det. Bjørn Sveistrup understreger også, at det odenseanske miljø for alvor er blevet styrket de seneste tre-fire år.

 Der er jo en penduleffekt i det, forklarer Nicolai Martin Aagaard Rasmussen. I 90'erne var Odense noget, havde en betydning for metallen i Danmark, hentede interessante bands til byen osv. Det gik ned ad bakke i slutningen af årtusindet, så skete der lidt i 00'erne igen og så døde miljøet lidt ud efter 2010. Nu er det så på vej opad igen.

 Vi er jo alle ildsjæle, uddyber Sveistrup. Men så bliver nogen ældre, køber et hus og har ikke tid til at booke koncerter, fordi de skal bekymre sig om gæld i 30 år.

 Præcis, fortsætter Aagaard Rasmussen. Sker der ingenting i byen, skal der nok være nogen, der sætter sig for at lave noget. Efter nogle år vil der være en udskiftning i dem, der gør noget for miljøet, og det vil få scenen i Odense til at være anonym i nogle år. Vi er stadig en lille undergrund i Odense, og vi har ikke konstant nye kræfter til at tage over, som man har i København.

Men hvilke faktorer er det så, der gør, at Odense netop nu er på vej frem? Bands? Bookere?

 Personligt syntes jeg, at metalkoncerterne i Odense var alt for ensformige. Jeg skabte Bhaal Fest for at gøre vores scene mere alsidig, fortæller Bjørn Sveistrup.

 Det er både bands og bookere, understreger Aagaard Rasmussen. Hvis der er fede bands, vil nogen gerne have, at de spiller. Laver nogen fede koncerter, giver det flere mennesker lyst til at spille.

 Og vi har en gruppe af frivillige i Odense lige nu, som virkelig kan gøre en stor forskel, tilføjer Palle Laursen. Folk, der vil det her metalmiljø.

Odense Metal 30

Et fælles punkt, som alle omkring bordet slår ned på, er dog de fynske kommuners villighed til at satse på kulturen. En vilje til at kaste penge efter kultur uden at være smagsdommere.

- Jeg kan stadig huske, da vi skulle søge penge til Ilter første gang, fortæller Aagaard Rasmussen. Da spurgte de, om vi ikke lige kunne definere ”punk”? Altså den der genre, der har eksisteret i 40 år, som I aldrig har hørt om?, griner han. Men det er flinke til at hjælpe med at søge om midler og frem for alt til at dele midlerne ud. Det er nyt i Odense Kommune, sådan har det aldrig været før. Det er noget andet end blomsterfestivaler og Tina Turner.

Resten af bordet nikker samstemmende.

Den odenseanske metalscene er på vej frem igen. En ny cyklus kan begynde.

 

Bhaal Fest afholder 'Magis Diaboli'-aften på Posten i Odense torsdag den 12/11, hvor Xenoblight, Eciton, Kurgan og lokale Arsenic Addict optræder.

Cirkus Metal afholder et event fredag den 13/11, hvor The Tombless, Defecate og lokale Under the Blood Oak er blandt de optrædende.

Tak til Sebastian Mader for nænsom introduktion til Odenses metalmiljø.