Nye regler, samme soliditet

BesaerkMusikhuset-7
BesaerkMusikhuset
BesaerkMusikhuset-5
BesaerkMusikhuset-2
BesaerkMusikhuset-6

Bersærk præsenterede bandets nye album i sin helhed på hjemmebanen i Aarhus en onsdag aften, hvor krasse Corona-forhold ikke havde den store indvirkning på en gennemført og solid præstation i en udsolgt sal.

Kunstner
Dato
11-11-2020
Genre
Trackliste
1. Verdens Ende
2. Blod & Stål
3. Tryk Avler Modtryk
4. Balders Bål
5. Blodmåne
6. Dødsvals
7. Midgårdsbrand
8. AHKI
9. Kæmp!
10. Sol
11. Tordensol
12. Nordenvind
13. Dæmring
Fotograf
Neil Poulsen
Forfatter
Karakter
4

Det er ikke mere end tre ugers tid siden, vi netop i disse spalter roste Bersærks tredje og nyeste album, 'Sol', til skyerne. Det var derfor både vel- og anerkendt materiale, de århusianske stonere stillede op med til aftenens releasekoncert, der kort fortalt bød på det netop udgivne album spillet fra ende til anden. Det fjerner naturligvis meget af det umiddelbare ved en koncert, at man ved, hvad der venter om hjørnet, men samtidig var det en kærkommen mulighed for at få hørt det nye og noget mere eksperimenterende materiale i live-regi.

Musikhusets Rytmiske Sal var ikke just oplagt til afholdelse af en rockkoncert, men med corona-restriktionerne in mente fungerede det faktisk ganske udmærket, at det siddende publikum sad på stejlt opadskrånende stolerækker frem for blot på gulvet. En opbygning, bandet senest prøvede kræfter med for et par uger siden på Bremen Teater i København, og som de fik showet til at fungere aldeles udmærket i, omend det selvfølgelig er et noget aparte format.

Et bagtæppe af konstant skiftende visuals gik fint i spænd med introen til den industrial-tunge åbner 'Verdens Ende', og bandet syntes tændte fra start. Specielt bassist Jens Moss, der også indtager producerrollen i bandet og i øvrigt nåede omkring både mandola og guitar, inden aftenen var omme, virkede knivskarp i sin sceneoptræden, der var langt fra den mutte basspiller, der helst skal holde sig i baggrunden. Med et godt mix af attitude og bevægelse var det ham, der indledningsvis fik tændt op under et publikum, der ellers ikke behøvede yderligere tænding, så længe reglerne forbyder vanvidshandlinger som at rejse sig op eller at dreje hovedet.

Resultatet blev et stort set samlet publikum der, sikkert i afmagt over ikke at kunne give udtryk for deres følelser på andre måder, gav sig i kast med at klappe i takt på bedste Linie 3-manér, så snart de så deres snit til det. Nuvel, det er da også et udtryk for respekt og entusiasme. At det så ikke klæder Bersærks musik, slet ikke i den mørke, dystopiske form, den har på bandets seneste plade, er en anden ting, og man tog sig selv i gang på gang at savne den tid, der var engang, hvor en hårdrock-koncert kunne have bare en snert af farlighed i sig og ikke måtte se sig reduceret til en efterligning af en Tivolirevy-forestilling.

Barren skubbet godt i sky
Men bevares, således var tilhørerne og omstændighederne. Det skal ikke ligge bandet til last, og deres optræden var også langt hen ad vejen lig det Bersærk, der har indtaget flere af landets store festivaler og scener og har skabt sig et navn som et uhyggelig skarpt liveband. 'Balders Bål', den aparte og udtryksfulde 'Dødsvals' og tunge og dynamiske 'Midgårdsbrand' stod ud som højdepunkter, hvor forsanger Casper Popp specielt i sidstnævnte brillerede.

Ambient-mellemspillet 'AHKI' gav bandet et kort pusterum, inden punkede 'Kæmp!' blev fyret af med stor energi, og Moss og guitarist Lars Evers byttede instrumenter i albumlukkeren 'Sol'. Hvorfor? Vi ved det ikke, men det gav, som resten af koncerten, et indtryk af et band gennemsyret af musikalitet på tværs af musikernes ellers statiske roller, og for hvem denne aften skulle være en opvisning i egne evner og ideer. Det blev det også, stort set. Tilføjelsen i live-sammenhæng af femtemanden Mathias Korsgaard, der bød ind med keys og ekstra guitarer undervejs, gav bandets lyd en solid, ekstra tyngde, og Bersærk fik dermed mulighed for at bringe lidt flere instrumenter i spil simultant.

Aftenen blev rundet af med tre ældre skæringer, hvor specielt publikumsfavoritten 'Dæmring' resulterede i fællessang og, nåja, mere klappen i takt. Det endelige indtryk var et band, der levede op til egne høje standarder trods aparte omgivelser, et par mikroskopiske fejl undervejs og et materiale, der alt andet lige nok ikke sidder 100 procent på rygraden endnu, siden dette blot var deres tredje koncert siden udgivelsen. Læg dertil de yderligere facetter, Bersærk har lagt på såvel det nye materiale samt live-optrædenen, og det endelige indtryk er et band, der står virkelig stærkt til forårets egentlig tour, der forhåbentlig kan få lov at foregå under lidt mere rock-venlige forhold.