Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Et blafrende lys i efterårsmørket

Populær
Updated
BERSÆRK_SOL_Artwork_LO

Bersærk kunne være fortsat ud ad den slagne vej og lavet festivalrock til øltelt-segmentet i mange år frem. I stedet har de drejet af i alle tænkelige retninger. Og det er eminent.

Kunstner
Titel
Sol
Dato
23-10-2020
Genre
Trackliste
1. Verdens Ende
2. Blod & Stål
3. Tryk Avler Modtryk
4. Balders Bål
5. Blodmåne
6. Dødsvals
7. Midgårdsbrand
8. AHKI
9. Kæmp!
10. Sol
Forfatter
Karakter
5

Jeg kunne nemt skrive stolpe op og stolpe ned om, hvad jeg havde forventet af et nyt Bersærk-album. Men én ting er sikkert: Det var ikke det slutprodukt, som de danske stoneres tredjeplade, 'Sol', er endt med at være. Meget langt fra, endda.

For fem år siden bjergtog bandet mig og mange andre med den charmerende og fandenivoldske debut 'Mulm', garneret med en håndfuld koncerter, der cementerede bandets status som et de mest spændende danske tungrocknavne. Opfølgeren 'Jernbyrd' nåede dog ikke de samme højder, og den aldeles unødvendige Copenhell-slagsang 'Ulvens Ed', garneret med en flirt med børneradiofonien gjorde sit til, at man kunne frygte, at jydernes fremtid lå tættere på Magtens Karridorer end på bands som Kyuss, der var blandt bandets oprindelige inspirationskilder.

Men så kom 'Sol'.

Et album, der ganske vist tager udgangspunkt i den trygge og velprøvede stonerrocklyd, som bandet er lykkedes med indtil nu. Men samtidig et album indspillet af et band i indre harmoni og på vej fremad i en rivende udvikling, hvor evnen og frem for alt lysten til at eksperimentere med sit eget udtryk er umulig at holde tilbage. 'Sol' er klassisk Bersærk i spritnye klæder.

Åbneren 'Verdens Ende', der muligvis er bandets mest metalliske nummer til dato, indledes med en tungt trækkende, Rammstein-inspireret guitarintro, der, garneret med Simon Gleerup Meiners bemærkelsesværdige trommespil, distortede vokaler og masser af noise-effekter, fra start dikterer, at nu sker der noget nyt. Nummeret er sine steder både større og mere melodisk, end man nogensinde har hørt Bersærk, samtidig med at det byder på nogle af de hårdeste instrumentalelementer, bandet til dato har forfattet.

Den samme søgen efter kontrasterne i bandets musikalske univers finder man i den melodiske og fængende singleforløber 'Blod & Stål', mens endnu en tidlig udgivelse fra pladen, 'Blodmåne', som en modsætning igen dyrker det militaristiske marchriff, som er industrialmetallens varemærke, men som er nyt for et band som Bersærk.

Sublim sandwich af nyt og gammelt
'Sol' er dog mere end klassisk stoner, Rammstein-virkemidler og store, åbne guitarharmonier.

Mandolaer, keyboards og strygere har deres tydelige indvirken undervejs på en plade, der rummer nogle af bandets allerstærkeste kompositioner til dato.

'Tryk Avler Modtryk's spæde, skrøbelige start bygger sig formidabelt op til et klimaks af opstemt desperation, der er umuligt at holde tilbage. 'Dødsvals' er funderet på strygere og stammetrommer og ville, med Casper Popps overraskende skrøbelige og forførende stemme, formentlig være pladens ballade, hvis ikke den alligevel var for mørk og melankolsk til den slags letkøbte bagtanker. 'Midgårdsbrand' er et stort, mørkt, hypnotiserende bål af tungrock, der gang på gang dør hen undervejs for igen at blive vækket til live i en symbiose mellem det tyste og en drønende energi. 'Kæmp!' synes næsten punket i sin slet hæmmede aggression, hvor bøllekor og fart er endnu en side af Bersærk, der udforskes mere grundigt for første gang, inden det ambiente, storladne og keyboarddrevne titelnummer lukker pladen ned med en stemning, der både leder tankerne hen på en uigenkaldelig slutning og en storladen start på noget nyt og spændende.

Kort sagt: 'Sol' er uforudsigelig. 'Sol' er, som et musikalsk stykke barokkunst, spækket med små detaljer og finurligheder, der venter på at blive opdaget undervejs. Det er et band, der tænker nyt med en mængde hidtil ubrugte instrumenter, der bringes i spil, samt en forsanger, hvis vokale spændvidde aldrig har været så bred som nu. Det er en plade, der med en sine steder apokalyptisk, andre steder håbefuld stemning dyrker kontrasterne i både temaer og musik. Det er en plade fyldt med lange numre, som giver sig tid til at gå på opdagelse, men som samtidig stadig evner at holde lytteren fanget fra ende til anden, fordi kvaliteten i musikken er konstant og høj.

Det er Bersærk, der lyder som Bersærk, der stadig evner at skrive det der ubærligt catchy omkvæd, eksemplificeret i 'Balders Bål', men som samtidig slet ikke kan lade være med at udforske randområderne i det musikalske spektrum, de befinder sig i. Og det lykkes de med i så høj grad, at 'Sol' må regnes for en af de allerbedste danske hårdrock-plader i årevis.