Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tidsfordriv for fans

Updated
71QaCZN8sEL._SL1500_

Semi-ikoniske Mr. Bungle genindspiller gammelt materiale med celebre gæster. Grundidéen er i orden, men rigtig spændende bliver det aldrig.

Kunstner
Titel
The Raging Wrath of the Easter Bunny Demo
Dato
30-10-2020
Genre
Trackliste
1. Grizzly Adams
2. Anarchy Up Your Anus
3. Raping Your Mind
4. Hypocrites/Habla Español O Muere
5. Bungle Grind
6. Methematics
7. Eracist
8. Spreading the Thighs of Death
9. Loss For Words
10. Glutton For Punishment
11. Sudden Death
Forfatter
Karakter
3

Det var vel de færreste, der havde forventet nogensinde at skulle høre fra Mr. Bungle igen. Siden bandets selvvalgte dvaletilstand, påbegyndt for henved 20 år siden, har to af tre originale medlemmer (frontmand Mike Patton og bassist Trevor Dunn) godt nok arbejdet sammen i adskillige sammenhænge, men har samtidig, ligesom tredjemanden Trey Spruance på guitar, holdt sig så travlt beskæftiget med alskens projekter mellem himmel og jord, at en bagudskuende gendannelse af tre konstant fremadskuende musikere ikke umiddelbart syntes at ligge i kortene.

Det skulle da lige være, hvis der skulle slås en mønt på at gendanne Mr. Bungle, der gennem årene har opbygget sig en næsten kultisk fanbase baseret på de tre fuldlængder, de udgav mellem 1991 og 1999, hvis eneste fællestræk er den fuldstændig umulige opgave, det er at genredefinere dem. Mr. Bungle bevægede sig rundt i et spændingsfelt mellem ska, jazz, thrash, bossanova, world music og godt og vel alt derimellem. Derfor kunne man da sagtens have dem mistænkt for, at genindspilningen af bandets første demo fra 1986, 'The Raging Wrath of the Easter Bunny', er et forsøg på et godt gammeldags cashgrab. Specielt fordi netop dén demo, modsat resten af bandets diskografi, var en forholdsvis rendyrket thrash/crossover-udgivelse, som ikke synes at passe ind i den grænsesøgende profil, bandet lagde for dagen resten af karrieren.

Nuvel, vi lægger de skumle bagtanker til side, konstaterer indledningvis, at det da er sjovt at høre de gamle sange i en noget skarpere version end den mudrede kassetteindspilning, som har været tilgængelig for de fleste på internettet i årevis. Lyden er skarp og klinisk. Og skal man indspille 1980'er-thrash i 2020'erne, hvorfor så ikke låne et par af dem, der trods alt har gjort det bedst i genren? Dave Lombardo fra Slayer, der også har arbejdet med Patton i Fantomas og Dead Cross, er hentet ind som trommeslager, mens Anthrax' Scott Ian fuldender kvintetten på rytmeguitar. Så har man i hvert fald en startopstilling med deres respektive CV'er i orden.

Så normalt, at det er akavet
Det ændrer desværre ikke på, at '... Easter Bunny'-sangene bare er langtfra lige så interessante i 2020, som de sikkert har været i 1986. Bevares, det er thrash med pedalen i bund, fart over feltet og kilometervis af riffs omtrent fra start til slut, og det er da meget rart at høre Mike Patton virkelig give stemmen luft. I hvert fald mere interessant end den halvfesne crooner-plade 'Corpse Flower', han udgav i eget navn sidste år. Men pladens materiale er ikke store nyklassiske thrash-numre. Det er som oftest ikke kompositioner, der for alvor ville have stået ud fra mængden af thrash- og crossover-plader, som blev udgivet i flæng omtrent samtidig med demoens oprindelige tilblivelse. Det er lyden af bands som Slayer og Stormtroopers of Death, der skinner tydeligt igennem. Men det ER ikke Slayer og Stormtroopers of Death.

Eller jo, det er det jo lidt. Udover Lombardos tilstedeværelse er det outrerede spanske cover af S.O.D.'s kendingsmelodi 'Speak English or Die' blandt et af pladens skarpere numre, specielt i sammenkørslen med den rablende og næsten grindcore-lydende 'Hypocrites'. Det er lyden af Mr. Bungle, når de tre medlemmer lader deres halvgale indfald presse sig frem. Noget, de i langt højere grad gjorde senere i karrieren, og som til syvende og sidst er skyld i den ikon-status, de har i dag. Her på pladen fornemmer man så småt den ubønhørlige trang til at udfordre den traditionelle metallytter i sange som 'Anarchy Up Your Anus', 'Bungle Grind' og lukkeren 'Sudden Death', der som følge deraf står ud som nogle af de stærkere numre.

Det samme gør 'Glutton for Punishment', der er én af tre gamle demoer, der ikke var på den oprindelige udgivelse. Til gengæld står den ligeledes nye og langtrukne 'Methematics' uhyggelig svagt og burde vel være blevet liggende på en 8-sporsoptagelse tilbage i midt-80'erne. I stedet kunne Mr. Bungle nemt have medbragt 'Evil Satan', det eneste nummer fra den oprindelige demo, der af uransagelige årsager er udeladt i nærværende genindspilning.

Generelt må 'The Raging Wrath of the Easter Bunny' kategoriseres som en godbid til de mest inkarnerede fans. Som det tilbageskuende tidsbillede, den er, kan den ikke siges for alvor at indskrive sig i bandets diskografi. Den normalitet af thrash og crossover, der bliver budt på fra et band, der ellers er kendt for uforudsigelighed frem for alt, gør, at den ikke for alvor kan kategoriseres som ”den nye Mr. Bungle-plade”. Dens mangel på virkeligt stærke kompositioner gør ligeledes, at albummet ikke kan kaldes en decideret stærk thrash-plade. Men har man lyst til at opleve en gruppe ganske ferme og ret aldrende mænd, der giver sig i kast med lyden af deres ungdoms vår, kan 'The Raging Wrath of the Easter Bunny Demo' være en fin oplevelse. Men ikke mere end det.