Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

De tiloversblevne idéer

Updated
88423280_301002527543292_2318679386561183744_n

Som efterbyrden fra den smukke fødsel, der var 'Ir', kommer 'Mit Blod', der som Orm selv har et hæderligt bundniveau, men heller ikke hæver sig meget over det.

Kunstner
Titel
Mit Blod
Dato
28-02-2020
Trackliste
1. Mit Blod
2. Notes to You
Forfatter
Karakter
3

Når Orm allerede et halvt års tid efter udgivelsen af den mægtige andenplade 'Ir' sender ep'en 'Mit Blod' på gaden, virker det nærliggende at tro, at det i en eller form er tiloversblevet materiale fra albumskrivningen. Eller, med fuldlængdens stramme koncept og særegne opbygning, i hvert fald noget materiale, der ikke passede ind i sammenhængen på 'Ir'. Naturligvis er der også en idé i at hælde mere brændsel på det momentum, Orm har opbygget med heftigt touraktivitet i kølvandet på en plade, der formentlig over tid vil skrive sig ind som en hjørnesten i den danske metalhistorie.

'Mit Blod' lægger sig da også, stemnings- og lydmæssigt, ganske tæt op ad 'Ir's to skæringer. I et jævnt tempo lyder Orm som Orm, hvor rytmesektionen og den ene guitar holder tempo og riffing konstant, men den anden guitar får lov at lege hen over den mørke black metal. Simon Sonnes vokaler støder til, og gennem det 15 minutter lange nummers indledende tredjedel lyder det repeterende og hypnotisk, samtidig med at det generelle musikalske udtryk konstant har små ændringer og variationer indbygget, så man ikke kommer til at kede sig alt for meget i en lyd, hvis gennemslagskraft på 'Mit Blod' bygger på de insisterende gentagelser i musikken.

En tredjedel inde i nummeret falder lyden hen og dør næsten, hvorefter en klingende akustisk guitar trækker 'Mit Blod' i gang igen og kører nummeret op i et stort, majestætisk black metallisk klimaks hvor Orm, stadig uden at forhaste sig, lader hele lydfladen trykke sig løs ud i hovedet på lytteren. Blot for endnu engang at falde til ro, og overlade scenen ... til en trompet. Som tilsyneladende er det nye instrument, metalbands har sat sig for at eksperimentere med. Som Demersal så effektfuldt gjorde det fornylig, således også Orm.

Mens nummeret over en håndfuld minutter klinger ud, overtager trompeten mere og mere fokus i det instrumentale lydbillede, indtil Orm selv til sidst kun agerer baggrund for blæseinstrumentet. Selv om effekten af den i Demersal-regi var større, rammer Orm ikke helt forbi med brugen af trompeten. Dens klagende, til tider skingre melankolske tone går faktisk ganske fint i spænd med den stemning, Orm søger at fremmane sangen igennem. Al tænkelig respekt for at inkorporere et nyt instrument i et nummer, der trods gode, gennemtrumfende delelementer synes at blive en smule kedeligt og repetitivt som helhed. Der er fine ideer i 'Mit Blod', men det er stadig langt fra den innovative og udfordrende black metal, som Orm rullede ud på 'Ir'. Der er for få udsving og temposkift i udtrykket, og det er svært at holde interessen fanget over samfulde 15 minutter og 10 sekunders spilletid.

Ep'ens andet nummer er et noget uventet cover af den danske dreampop-solist Sleep Party Peoples ti år gamle nummer 'Notes to You'. Et overordentlig melodisk nummer præget af rumklang og store, enlige guitaranslag, som Orm fint reproducerer i deres helt eget tempo. Således bliver 'Notes to You' fra sine oprindelige godt og vel tre minutters effektiv spilletid rullet ud over ni minutter i Orms udgave. Ni minutter, som desværre ikke giver det store afkast for lytteren. Rent instrumentalt er 'Notes to You' ikke specielt spændende, og som med Orms egen komposition på ep'en bliver man en smule træt af de gentagne melodimønstre, som ikke gør meget for at udfordre eller fange lytteren.

Selv om Orms egen lyd er tydelig nummeret igennem, er Sleep Party Peoples råmateriale bare ikke interessant nok, til at det for alvor fænger. Ros skal dog lyde til Orm for det tostemmige vokalarbejde, hvor Sonnes raspende skrig går fint i spænd med en underliggende, dyb renvokal. Det er, om noget, den succes, der er at tage med fra 'Notes to You', og en effekt, Orm fint kunne gøre mere brug af i fremtiden.

Generelt er 'Mit Blod' som udgivelse vel hæderlig nok. Orm har selv sat barren højt med 'Ir', og derfor er det måske så meget desto sværere at engagere sig i en ep, der ikke når det niveau, sidste års mesterværk besad. Isoleret set er ep'en et udmærket indstik i Orms diskografi, men det bliver næppe en plade, man finder frem gang på gang efter de indledende, nysgerrige lyt.