Vi står stærkere end nogensinde

Bersærk står foran udgivelsen af bandets tredje og mest ambitiøse album, 'Sol'. Vi har mødt dem til en snak om lyrik, om DIY-metoden og om en aldeles uvis fremtid.

Vi tog for nylig en snak med danske Bersærk i anledning af bandets tredje plade, 'Sol', der udkommer i næste uge. I første del af interviewet, som kan læses her, talte vi om at udfordre sig selv, om et sammenhold i gruppen, der styrker kontrasterne i musikken, og om inspirationer, der fastholder bandets fundament og fører det videre.

I anden halvdel taler vi om succesen med at gøre tingene på egen hånd, om Corona-koncerter og om fremtiden og ambitionerne. Og ikke mindst om bandets dansksprogede lyrik, der altid har været et af bandets mest tydelige kendetegn.

Bersærk har til tider virket som et, om ikke politisk, så i hvert fald et samfundskritisk band, der ad omveje stikker til de normer og værdier, vi har i det 21. århundrede. Det er dog langtfra et bevidst valg, bedyrer guitarist og tekstskriver Lars Evers, da vi spørger til det.

– Nej, vi er ikke politiske. Jeg har aldrig nogensinde sat mig ned og tænkt, at jeg nu vil skrive en politisk eller samfundskritisk tekst. Det er måske et stort ord at bruge, men vores tekster er måske mere filosofiske. Hvis jeg måtte have en agenda, når jeg skriver en tekst, så er det at skrive noget, der får folk til at få det rart og føle styrke og energi i sig selv. Jeg lader typisk hellere underbevidstheden beskrive de omgivelser, jeg er i, uden at være for kritisk og analysere for meget af det, der sker i teksten.

– Der er et andet band, vi kender, ikke et heavy-band, som tydeligvis er politiske, fortsætter trommeslager Simon Gleerup Meiner spøgende hemmelighedsfuldt. De har fået at vide, at hvis nogen spørger til det, så er de IKKE politiske. For siger man nogensinde det direkte, så mister man omgående halvdelen af sit publikum.

– Hvis du er protestsanger, uanset om du laver god musik og har noget på hjerte, så er du også i en angrebsposition, og kan selv komme under angreb, uddyber han. Du kan ikke proklamere, at din musik er altomfavnende, hvis du samtidig selv går ind og siger, at det altså er DET her, det hele handler om. Din musik bliver hurtigt for segmenteret...

– ... og det gør det uinteressant, supplerer bassist og producer Jens Moss.

– Det bliver i hvert fald den knage, du hænger din hat på, fortsætter Gleerup Meiner.

– Du begrænser i hvert fald dig selv unødigt ved at nedværdige din musik til at handle om politik, lukker Evers diskussionen.

– Men der er faktisk mange, og vores fans, som har utroligt meget fokus på vores tekster, fortæller trommeslageren. Det er jo ofte et mantra, at skriver man på dansk, så går lytterne ind og analyserer det som 8. klassesprosa og sammenholder det med Kim Larsen og hvad ved jeg; den mølle er vi faktisk ikke rigtig blevet taget igennem endnu. På trods af det er det da et fokuspunkt for mange, og vi kender da også til folk, der har fået tatoveret tekstbidder, samtidig med at vores fans virkelig gerne vil snakke om teksterne med os. Så politik eller ej er de helt sikkert et fokuspunkt.

– Selv diskuterer vi faktisk aldrig teksterne, kommer det næsten simultant fra den fjerne ende af bordet, hvor guitaren og bassen sidder, inden Evers fortsætter med at berette om sin egen skriveproces.

– Når først vi har lavet musikken, begynder jeg at forestille mig Caspers stemme (forsanger Casper Popp, red.), stødene og de kraftfulde ord i teksten, og hvor de skal ligge henne. Så begynder jeg at tælle 5 stavelser, 4 stavelser, 5 stavelser og får tekstmønstret til at passe, så det bliver rytmisk fedt. Først derefter begynder jeg at putte ord på, og det typisk ved at prøve at skrive sætninger, der ikke er tænkt over tidligere. Og så skriver jeg mellem 10 og 20 sider til hver sang, der senere skal koges ned til en side, hvor de fedeste fraser bliver valgt ud. Vores tekstskrivning er 90 % redigering, men 100 % med æstetikken for øje. Det betyder så også, at når jeg slipper en færdig tekst, ved jeg næsten lige så lidt om, hvad teksten handler om, som lytteren gør. Det er der, jeg selv synes, lyrik bliver interessant.

Resten af bandet hver især fortæller om episoder, hvor de er blevet overvældede over fansenes personlige relationer til de abstrakte tekster, inden forsanger Casper Popp uddyber:

– Jeg synes, det er stærkt, når folk kommer og siger de her ting, at noget har hjulpet dem igennem en svær periode i deres liv. Det gør virkelig indtryk. Men teksterne handler jo netop om øjnene, der ser. Lars maler et billede, hvor han måske har haft ét i tankerne, jeg føler sikkert noget andet, når jeg synger det, og fansene opfatter måske noget tredje. Der er nogle modsætninger og kontraster i det. En dualitet, om man vil.

– Det er jo også der, det bliver til poesi, indskyder Jens Moss, mens Evers som en sindig jyde med sans for underdrivelse trækker noget på ordet ”poesi” om hans selvskrevne tekster. Moss fortsætter:

– Det kan lyde konkret, men også introvert. Er det noget, der foregår i Lars' hoved, eller står han og betragter verden? Man ved det ikke, og det er jo det, god poesi kan.

– Jaja, jeg ved godt, du har det svært med, at jeg sidder og kalder det poesi, det, du skriver, lukker bassisten smilende ned. Men vores tekster er lidt som et abstrakt maleri. Hvorfor er det flot? Hvorfor virker det? Det behøver du ikke tænke over. Du behøver ikke lave ræsonnementet, så længe det gør noget, når du kigger på det. Så er det noget for dig.

Det er sjovest at gøre det selv
Bersærk er en af de senere års succeshistorier på den danske metalscene. Bandet har siden fuldlængdedebuten 'Mulm' i 2015 opbygget et skarpt brand og en trofast fanskare, der er konstant voksende. Et ry som et af landets mest solide livenavne på rockscenen har bl.a. ført til en udsolgt koncert i Pumpehuset, og i år skulle have været Bersærks store chance for virkelig at brage igennem til mainstream-publikummet med koncerter på såvel Copenhell som Roskilde Festival og Smukfest. Bersærk er et band, der rammer bredt uden at sælge ud.

Det blev som bekendt ikke, men alligevel er det bemærkelsesværdigt, hvordan bandet har cementeret sin status uden hjælp fra pladeselskaber eller den store indflydelse fra promotion-bureauer. Bandet er et glimrende eksempel på DIY-mentaliteten, når den fungerer bedst. Men hvordan er det lykkedes?

– Hårdt arbejde. Ikke at tro, at andre nødvendigvis har løsningen for dig, slår Evers indledningsvis fast.

Jens Moss fortsætter:

– Du kan sammenligne det lidt med, at du skal have renoveret din terrasse. Du kigger på den og tænker: ”Skal jeg hyre en tømrer, fordi jeg tror, han er bedre end mig til at gøre det, eller har jeg selv evnerne? Er han indsats virkelig pengene værd?” Det er den approach, vi har haft, når vi har skullet finde samarbejdspartnere.

– Altså, vi har jo haft fat i mange af de her kontakter, som er så populære nu om dage, uddyber Evers. Det er jo så appellerende at ville betale sig fra noget, men vi har ikke rigtig troet på, at det har kunnet løfte noget. Alle de pladekontrakter, jeg har set, har altid handlet om, at nu lægger de lige nogen penge ud, men de skal så betales tilbage, og så tager de også alt overskuddet, i øvrigt.

– Vi har ladet min kone være manager, og det har hun kørt med hård hånd og hård disciplin. Det har båret frugt. Vi har selvfølgelig også været gode til at networke, men ellers handler det egentlig om at være lidt mere tjekkede; gøre, som vi siger, overholde aftaler, komme til tiden. Den slags basale ting.

– Og det er naturligvis selvforstærkende, når først noget, man har gjort selv, lykkes, fortsætter Casper Popp. Man får mod på at gå videre med det. Vi har så heller ikke gået efter at være en overnight sensation, der bliver brandet på en bestemt måde, og hvor kortene holdes tæt ind til kroppen. Vi har været ude at spille og lige så stille fået det her lineære løft af størrelsen på fanskaren, som følger, hvis man tror på at mund-til-øre-metoden fungerer. Det har det gjort for os.

– Det har også meget at sige, at vi udelukkende gør det her pga. glæden ved at spille musik. Du kan tydeligt mærke forskel på et band, der glædes over det, og et band, for hvem det bare er endnu en dag på kontoret. Den dag, hvor alle de kedelige ting overstiger det sjove i at spille, så gider jeg i hvert fald ikke mere.

Apropos glæden ved at spille, så talte vi fornylig med Crocell, der midt i Corona-krisen satte spørgsmålstegn ved, om de kunne se sig selv eksistere i en verden uden livemusik. Det virkede nærliggende at spørge ind til, hvordan Bersærk forholdt sig til COVID-koncerter, livestreams, siddende publikum og deslige. Bandet har været tavse på livefronten, siden virussen lukkede landet ned i marts.

– Altså, vi havde da oppe til overvejelse, om vi skulle gøre det ene eller det andet, forklarer Moss med en seriøs mine. Det tror jeg, alle havde, da krisen satte ind. ”Hvad er vores rolle nu? Hvad gør vi?”

– Vi mærkede sådan set bare efter, som vi plejer at gøre det, fortæller Moss og Gleerup Meiner i fællesskab. Men vi fandt ret hurtigt ud af, at livestreamede koncerter mere var noget, vi følte, at vi skulle, fordi alle andre gjorde det. Ikke så meget, fordi vi selv havde lyst.

I stedet spiller vi nu fire albumkoncerter i stedet for release parties, når 'Sol' udkommer (de udsolgte koncerter i Bremen Teater samt på Tapperiet i Køge, foruden koncerter i Musikhuset Aarhus og på Posten i Odense, red.). De bliver selvfølgelig siddende koncerter, men de kommer til at passe ned i en skabelon, som vi alligevel gerne ville prøve. Vi parrer musikken på 'Sol' med en post-apokalyptisk oplevelse, hvor vi også skruer op for visuals- og lydproduktionen på scenen i samarbejde med den grafiske kunstner Ræveðis. Det bliver et format, der passer bedre til, at du sidder der og ikke kan stå op eller råbe.

– Vi vil prøve at gøre albummet til en helhedsoplevelse, uddyber Evers. Inklusive en ekstra musiker og flere instrumenter.

– Det bliver en ny måde at gøre det på, fordi det er en ny tid, vi lever i. Det prøver vi at vende til vores fordel, siger Moss.

Men kunne I se jer selv som livenavn i en verden uden koncerter i traditionel forstand?

– Altså, ja-hatten herovre har en ukuelig tro på, at om et år er alt ved det gode gamle, indskyder Popp grinende, inden Bersærk fortsætter.

– Hvis man aldrig nogensinde kan komme ud at spille live igen, så laver vi en plade mere. Og en efter den også. Og en efter den. Vi kommer ikke til at stå på scenen og lade, som om alt er, som det plejer. Det ville være underligt og akavet for folk.

– Det var sådan, det var i den overgangsfase, hvor du sad i dine underbukser i sofaen og spiste chips, mens der stod nogen og råbte af dig fra skærmen, trumfer Evers igennem.

– For os har det bare været held i uheld, at vi har lavet en slags plade og et koncept, som passer godt med, at vi kan føre det over i siddekoncert-formatet, indskyder Moss håbefuldt, inden forsanger Casper Popp runder af:

– Jeg føler faktisk, at vi står stærkere nu, end vi nogensinde har gjort.

En stærk og uvis fremtid
Slutteligt kunne det være interessant at høre, hvordan Bersærks håb for en kunstnerisk fremtid ser ud. Hvor håber de at udvikle sig henad? Er der nogen mål?

– Det er ikke noget vi tænker over, når vi laver musikken, men vores PR-mand (Audible PR/Jacob Krogholt, red.) gør et stort arbejde for at få os ud i Tyskland og Norden. Der har faktisk været en rigtig god respons, fordi de synes, det er lidt edgy, at det hele foregår på dansk, fortæller Jens Moss grinende.

– For os er det vigtigst, at vi ikke mister forbindelsen til den kernegruppe af fans, som har fulgt os altid. Det er ikke, fordi vi modellerer vores musik efter dem, for vi laver, hvad vi har lyst til, men for mig personligt er det vigtigt, at der stadig er en forbindelse med dem, forklarer Evers.

– De er et spejlbillede af, hvad der er fundamentet for Bersærk, fortsætter Moss.

– Ja, et spejlbillede af, hvor jeg har været musikalsk. Og hvad jeg har gennemgået af forandringer, supplerer Evers.

– Men lysten til at bibeholde kontakten til dem er jo også et produkt af, hvor råddent rasende sur man selv er blevet, de gange ens yndlingsband har lavet en lorteplade; det kan vi alligevel ikke byde dem, afslutter Popp til en stor afsluttende latter, der runger rundt om bordet. Humøret er stadig højt hos Bersærk, alt til trods. Og bandet står, formentlig ganske rigtigt, stærkere end nogensinde før.

'Sol' udkommer 23.oktober på bandets eget pladeselskab, Nordenvind Musikproduktion.