RF ‘20: Devilutionister, dinosaurer og mørke fra provinsen

Faith No More spiller en længe ventet genkomstkoncert, bandet bag sangen af ‘Devilution’ støder til, og der er grim og storladen midnatmesse med Orm, Nyredolk og Heathe.

Faith No More

Faith No More var blandt bannerførerne i den bølge af alternativ metal, der i slut-80'erne lagde thrashen og glamrocken i graven og banede vejen for blandt andet funk metal og grunge. Med pladerne 'The Real Thing' og den uforlignelige 'Angel Dust' blev bandet superstjerner og delte scener med tidens helt tunge drenge som eksempelvis Guns N' Roses og Metallica. For mange ideer og modsætninger lagde bandet i graven i 1998, hvor de forblev indtil gendannelsen i 2009. En solid genkomstplade, 'Sol Invictus', så dagens lys i 2015.

Forsanger Mike Patton er i de mellemliggende år blevet et ikon i den alternative musikverden. Under et væld af forskellige navne har han udgivet albums i lige så mange genrer, og han formåede eksempelvis at optræde fire gange, i fire forskellige konstellationer, på tre dage på Roskilde Festival 2005. Hans seneste besøg var med hardcore-bandet Dead Cross i 2018.

Med legekammeraterne i Faith No More leverer han en genredefinerende hitparade fra slut-80'erne og start-90'erne, uden tvivl garneret med et par af de uregerlige og umulige covernumre, som bandet har for vane i livesammenhæng.



Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her. 
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs vores Metaldiktator om ‘The Real Thing’ her.


High on Fire

Den grimme del af Sleep er tilbage i Danmark, og det bliver vi altid ekstra begejstrede for her på Devilution. Hvis ikke for High on Fire, ingen Devilution – i hvert fald ikke under det navn.

Den grimme del skal tages ret bogstaveligt. Hvor Sleep handler om at opbygge store tranceinducerende stemninger gennem uendelige rundgange og variationer over de samme rifftrylleformularer for til sidst at åbne sindets røgslørede, figurative Jerusalem, så handler High on Fire om at lave riffs til våben du kan tæske naboen med, imens du drikker øl.

Efter Sleeps brud i 1998 havde Matt Pike lyst til at spille hurtigere, end han havde gjort hidtil, og i fællesskab med Des Kensel og George Rice stiftede han High on Fire. De udsendte deres første plade i 2000 og kan altså fejre tyve-årsjubilæum i år, omend det kun er Pike, der er tilbage fra den oprindelige besætning.  

High on Fires seneste plade var dedikeret salig Lemmy, og deres guitartunge stonersludge bliver stensikkert en opvisning til hans ære, med alt fra fede overskæg og bare maver til råbevokaler og riffs der drypper af sejhed.



Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her. 
Læs seneste koncertanmeldelse her.   
Læs seneste interview her. 


OOIOO

Fra Japan kommer det eksperimenterende orkester Oh-Oh-Aye-Oh-Oh, som det vist nok skal udtales.

Bandet opstod i 1996, da Boredoms-trommeslageren Yoshimi P-We blev bedt om at stille et falsk band op til et fotoshoot. De veninder, hun fik hjælp af, syntes dog, det virkede så morsomt, at de ville prøve det i virkeligheden. Året efter varmede de op for Sonic Youth.

Siden har de udgivet otte albums, spillet en masse shows og blandt andre samarbejdet med Sean Lennon.

At bandet har rod i Boredoms, kan der ikke være tvivl om. OOIOO er trippet, eksperimenterende og underligt. For kendere af den japanske noise-scene vil der være rigeligt at komme efter her. For dem, der måske ikke er så meget inde i scenen, vil det være et interessant sted at starte.




Youth Code

Youth Code er en fremadstormende LA-duo, der på forbilledelig industrialvis beskriver den instrumentspillende halvdel Ryan Georges instrumenter som ‘hardware’.

Youth Code spiller industrial med hardcore-inspiration, og det gør de så godt, at de har fået ros fra så store forbilleder som Skinny Puppy og Front Line Assembly, ligesom de har ageret support for de to nævnte, men også så mainstream et navn som AFI.

Youth Code er ellers ikke mainstreamvenligt. Det er slet ikke venligt overhovedet. Duoen har fokus på at få alle de mørke følelser og al vreden ud, og når forsanger Sara Taylor optræder, er der ingen tvivl, om at hun har rigeligt af begge dele. Taylor skriger sin frustration ud over et tungt lag af industrielle lyde og syntetiske beats og får det hele til at gå op i en højere enhed af fremmedgørelse og umenneskelighed.




Orm

Meget er blevet sagt om eksilbornholmerne fra Orm i 2019. Bandets andet album, 'Ir', ryddede lister over årets bedste danske metalalbum over hele landet, også på Devilution, og var det fælles samlingspunkt hos en metalpresse, hvis smag oftest er fragmenteret og hylder en lang række forskellige udgivelser og genrer.

Orm er, med en Devilution-skribents ord, ”prægtig, afvekslende, velkomponeret, riff- og melodibåren black metal, der fortæller sin egen historie på original vis”. Pladens to nogen-og-tyve minutter lange numre udgør en mytologisk bornholmsk fortælling, der samtidig er en personlig historie om mørke, savn og sorg. En plade, der vil komme til at stå som en klassiker i dansk metal, og hvis fremførsel i nattemørket på Roskilde Festival formentlig bliver ekstraordinær.

Orm spiller sent på den intime Gloria-scene sammen med Nyredolk og Heathe.



Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste interview her.


Nyredolk

Nyredolk er grimt. Nyredolk gør nas. Nyredolk vil dig intet godt, og musikalsk er de et frontalangreb af black metal og crustpunk, der med hvæsset tunge og skarpe tænder gnaver sig vej gennem hovedet på dig. Den formummede duo gør alt, hvad de kan, for at deres udtryk skal blive et overstyret, uregerligt amokløb af vrede og afsky, og det trænger ganske fint ud i den punkede satanmetal. 

Nyredolk er lyden af en totalt smadret blackmetallisk undergrund, der ikke kan få det ækelt nok. Det er støj og smerte.

Bandet udgav i 2018 det fire numre lange kassettebånd 'MMXVIII MC'. Titler som 'Kødæder' og 'Blottet for Empati' beskriver meget godt, hvad Nyredolk er, og hvad publikum har i vente i sommermørket på Roskilde Festival.

Nyredolk spiller sent på den intime Gloria-scene sammen med Orm og Heathe.



Læs seneste pladeanmeldelse her.


Heathe

Aalborgensiske Heathe albumdebuterede i 2019 med 'On the Tombstones; the Symbols Engraved'. Pladen udgøres af et enkelt, 38 minutter langt, stemningsmættet, kaotisk og blæksort nummer, hvor bandet med udgangspunkt i en mørk, slæbende doom udforsker lydbilleder og klangflader indenfor ambient, drone og til tider black metal med brug af både horn og strygere som supplement til de traditionelle metalinstrumenter.

Bandet maler billeder gennem en massiv mur af lyd, der efterlader én med nedadhængende mundvige og mørket prentet på sjælen. I en sen nattetime på Roskilde Festival bliver det et band, der kommer til at skære dybe indtryk direkte ind i lytteren.

Heathe spiller sent på den intime Gloria-scene sammen med Nyredolk og Orm.