Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

High On Fire: "Ikke helt oppe i 'Raining Blood'-tempo endnu"

Updated
Des

Inden High On Fire fejrede deres 20 års jubilæum på Pumpehuset fik vi os en eksklusiv snak med trommeslager Des Kensel om karrieren, de store højdepunkter og ikke mindst det seneste album, 'Electric Messiah'.

Kunstner
Spillested
Dato
29-09-2018
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Forfatter

Hej Des, og tak for at tage dig tid til en snak inden jeres koncert i aften. Jeg kan forstå, I allerede er et par koncerter inde i touren...



"Ja, vi har allerede spillet fem koncerter i Norge og Sverige, og i aften er så første koncert med Enslaved. Vi kunne ikke få det til at gå helt op med at spille sammen på hele turnéen, selvom de jo er fra Norge, og i aften var så den første aften, de kunne være med, så vi har spillet en uge selv, og Enslaved vil vist også fortsætte en uge efter os, men vi har stadig små 3 uger sammen."

I fejrer jo jeres 20 års jubilæum på denne turné. Hvad gør I særligt for at fejre det?

"Ja, det har været 20 laaange år. Det er egentlig ikke, fordi vi gør det store ud af det. Vi har jo en ny plade ude, og vi håber på at lave et cool bokssæt med alle vores album og fedt merchandise og den slags med i pakken. Det tager bare lang tid at lave, så det kan være, det er klar til vores 21års jubilæum, haha."

Som du selv nævner, har I jo et nyt album lige på trapperne. Har du noget særligt du ønsker at sige til jeres fans om 'Electric Messiah'?

"Den her plade har været lidt anderledes at lave, fordi Matt har været så travl i år med Sleep, så vi har måttet arbejde os lidt udenom det. Det er kun Matt, der er involveret i andre bands, men vi bor derudover alle i forskellige byer nu, så der har været en del rejsen og koordinering involveret i det. Det er gået lidt langsomt, og vi var ikke helt sikre på alt materialet, men så snart vi var i studiet, var vi virkelig overraskede, fordi det lød langt bedre, end vi egentlig selv havde regnet med. Vi har jo spillet sammen i mange år, så vi ved hvordan det fungerer. Om det så er kalenderen eller noget andet, der er årsagen til det, så har vi erfaring med skriveblokader, og så er spørgsmålet nogen gange, om vi bare skal tage i studiet, eller om vi skal fortsætte med at skrive videre. Nogen gange booker vi bare studiet, selv om vi egentlig ikke er helt færdige, og så tvinger det os ligesom til at gå op i næste gear og få styr på sagerne."

Vil det sige, at I har skrevet noget af pladen i studiet?

"Ja, vi havde brug for det pres, men sådan er det ofte. Vi tager i studiet, og så går de første par dage med at skrive de sidste sange færdige."

Har I forsøgt at udfordre jer selv eller prøve noget nyt med 'Electric Messiah'?

"Altså, for mig bliver det mere udfordrende plade for plade, fordi jeg bliver ved med at spille hurtigere og hurtigere, og jeg bliver ældre og ældre, haha. Det burde nok være den anden vej rundt. Ellers blev trommerne indspillet i et studie, og guitaren i et andet, så det har også været lidt udfordrende rent praktisk."

Med hensyn til aggressionen, så er stilen på 'Luminiferous' og den nye lidt mindre ekstrem og eksperimenterende end på de tidligere plader. Er det et bevidst valg eller bare en naturlig udvikling?

"Ja, der er jo stadig de her midttempo og lidt langsommere sange, som der er på alle vores plader, men for mig har det mere handlet om at kunne følge med på antallet af slag i minuttet. Nogen af dem når op på 185, så vi er ikke helt oppe i 'Raining Blood'-tempo endnu. Vi prøver altid at blive en lille smule mere tekniske plade for plade, ikke på den der Opeth-agtige måde, men indenfor vores stil.
Hvad angår hvor bevidst det er, så handler det egentlig mere om energi, feel, power, uanset om det er hurtigt eller langsomt. Sangene skriver ret meget sig selv. Alle de sange, der satte sig fast denne gang, var de hurtige sange, og det var netop en del af udfordringen, så der var det faktisk bevidst, at vi skrev nogen tungere sange og tungere sekvenser. Vi spiller også tre sange fra pladen i aften."

Hvordan skriver I sange i bandet? Udadtil kan man godt få indtrykket af, at det er ret meget Matt, der styrer retningen, men er det mere en powertrio eller hvordan?

"Det er ret meget en fælles proces. Vi starter som regel med en enkelt ide, hvilket typisk kunne være et riff, men den her gang var det faktisk meget Jeff Matz, der spillede guitaren, og nu hvor Matt kørte sin ting med Sleep har meget af pladen været skrevet af Jeff og jeg. Så kan idéen jo være baseret på alt fra tone til tempo, og så tager vi den derfra, om der skal være temposkift osv. Med hensyn til teksterne er det dog stort set kun Matt, der tager sig af den del, men sangskrivningen er en fælles proces."

Hvis vi skal vende tilbage til dette 20 års jubilæum, og du tænker på de tidlige dage og hvad I er blevet til nu, vil du så sige, der er nogen fordele og ullemper ved hvor I har bevæget jer hen igennem årene?

"Well, vi griber det i hvert fald an på en anden måde. Vi er blevet 20 år ældre, og jeg vil gerne tænke på det som, at vi er blevet 20 år klogere, men det er jeg måske lidt i tvivl om nogle gange, haha. Vi er mere professionelle nu og passer bedre på vores kroppe. Jeg har haft et par operationer, og det er aldrig sjovt at være syg på touren med alle de her gentagelser fra aften til aften, der slider på systemet. Vores kroppe er vores redskaber. Da vi startede gik vi bare ind i tourbussen, og det virkede som det mere handlede om festen end om showet. Vi var i vores tidlige tyvere og ville bare ud og have det sjovt, og det var også nogen virkelig sjove år, haha."

Nu du nævner det, så læste jeg lige det første interview vi lavede med jer for 11 år siden på Christiania, hvor Matt var blevet fængslet i Hamborg for at være faldet i søvn i en forkert tourbus...

"Ja, vi var fulde i Hamborg, og Matt kom til at gå kold i en forkert tourbus, haha. Men ja, nu handler det lidt mindre om alkohol og lidt mere om at levere så godt et show, som vi kan. Det vigtigste er, at vi leverer vores bedste.
 Jeg fortryder egentlig ikke nogen af de ting, vi har gjort, for vi har haft det virkelig sjovt."

Er der noget, du savner ved de dage?

"Ja, at være i stand til at feste hele natten med vores fans og stadig fungere dagen efter. Det kan jeg slet ikke, nu hvor jeg er 45 år. Hvis jeg bliver oppe til solen står op sover jeg 2-3 dage bagefter, haha."

Hvad foretrækker du så ved livet i High On Fire den dag i dag?

"Vi er mere sunde, har mere energi og møder ikke altid op til næste gig med tømmermænd fra dagen før. Men vi kan altid kigge tilbage på de dage og grine af det."

Nu ved jeg, at I spillede på Christiania de første mange gange, I var i Danmark, men har du eller I nogen særlige minder omkring Danmark?

"Vi har altid haft det sjovt, når vi har spillet i Danmark. Som du nævner har der været en del shows på Loppen og også nogen gigs i Aalborg, så ja. Ikke nogen specifikke historier som sådan, men det har altid været fedt at spille i Danmark."



Har du nogen særlige højdepunkter, du vil fremhæve igennem karrieren?

"For mig personligt tænker jeg umiddelbart mest på det med, at hver plade går en lille smule hurtigere på trommerne. Fx på nummeret 'Electric Messiah' tænkte jeg ”Hvad fanden er det jeg byder mig selv?”. Det gik fint i studiet, og jeg tænkte ”måske var jeg bare heldig, jeg ved det ikke”, men nu har vi spillet den hver aften siden, og jeg føler jeg nailer den hver gang, måske endda endnu hurtigere end på pladen. Det har været en stor ting for mig personligt."

I har selv omtalt det som en hyldest til Lemmy?

"Ja, en lille smule. Lige siden jeg tilføjede dobbeltpedalen til vores lyd, har det givet os lidt mere af den Motörhead-lyd, folk ofte sammenligner os med, men jeg synes nu også man kan høre noget Neurosis eller noget thrashet eller punket, men jo, der er da klart en Motörhead-indflydelse et sted. Men altså, det er jo ikke fordi vi går ind i studiet og tænker ”Hvad ville Motörhead have gjort?”, du ved, haha."

Nu nævner du selv 'Electric Messiah' som en udfordrende sang for dig at spille pga. tempoet, men er det egentlig ikke meget de hurtige sange, I vægter at spille live?

"Jo, det virker til, at vi mest vælger de hurtige sange. Der får vi mere af en reaktion fra publikum, og nu hvor Matt får afbalanceret det tunge med Sleep, og så kan vi med High On Fire lægge vægten på det hurtige. En anden ting er så også, at flere af de tunge sange nemt kan stjæle 10 minutter ud af sætlisten, så vi vil hellere fyre den af."

Jeg er ikke sikker på, om du kender navnet på vores webzine...

"Nåh ja, Devilution!"

Præcis, det er jo taget fra et af jeres gamle numre. Jeg tænkte på, hvor meget I oplever, at I bliver namedroppet, eller at I har været med til at starte noget, som andre har ført videre?

"Jo, nogen gange. Da vi først startede, kort efter Sleep oprindeligt stoppede, var der flere bands, især på Bay Area-scenen, der kørte den her stonerrock-ting, som vi blev sat i bås med, mest af alt pga. Sleep. Der var os, Acid King, alle bandsene fra Man's Ruin Records, Eyehategod, Fu Manchu, Nebula osv. Det var alle bands, der blev store på det tidspunkt, og vores lyd påvirkede nok også mange af de tungere, doomagtige bands, der var dengang. Der var selvfølgelig bands før os, som Sleep og det tidlige Eyehategod, men vi har nok været lidt på forkant. Jeg ville ikke betragte os som stoner, men vi har nok påvirket mange bands, der lægger sig indenfor den genre.

Hvad angår decideret namedropping, så er I faktisk det eneste, jeg umiddelbart kommer i tanke om. Jeg ved dog, at nogen restauranter har opkaldt mad efter os, men det har mest været i forbindelse med festivaler, vi har spillet på og den slags. Der er dog lavet en Razor Hoof-øl, der er opkaldt efter en af vores tidlige sange, den er faktisk ret god."

Vil I måske spille 'Devilution' i aften?

"Den har faktisk ikke været på vores sætliste i noget tid, men jeg skal høre de andre, haha."

Helt ok, hehe. Har du ellers nogen sidste bemærkninger til vores læsere?

"Ikke andet end at sige tak for at tage jer tiden til at tale med os, og tjek den nye plade ud! Håber I nyder koncerten i aften!"

I kan læse en anmeldelse af koncerten med High On Fire og Enslaved her.

Menu