Slipknot var en skygge af sig selv lørdag aften, hvor bandet kørte på 70% og dermed blev en kæmpe fuser som hovednavn på dette års Copenhell.
Når Candace Kucsulain siger du skal starte en circle-pit, så starter du den circle-pit!
Man kunne have frygtet for vind og vejr, men alle tænkelige forhindringer blev overvundet med elegance, da Lorna Shore spillede et af årets bedste koncerter på Copenhell
De svenske pionerer i In Flames startede koncerten i varmen fra flammerne i Copenhells tårne og holdt niveauet hele vejen til mål.
Årets australske twist er Kim Dracula, der skamløst ignorerer alle genrefloskler, og i det rette mindset mestrer kunsten at underholde, alene for skamløsheden.
Tyske Powerwolf underholdt med storladne metal-hymner og skabte forrygende festivalstemning. En time, der inkarnerede heavy metal-fællesskabet på Copenhell.
En af Copenhells mindste scener blev hjem for en af festivalens største følelsesmæssige oplevelser, da Puke Wolf leverede en rå, ærlig og ufiltreret koncert.
Fit For An Autopsy gik på på den næstmest udskældte scene på festivalen, men formåede at få både hæderlig lyd og et virkelig godt publikumsengagement.
Vanen tro, og fordi jeg har et arbejde, måtte jeg “tidligt” op lørdag formiddag, og vanen tro startede jeg på Gehenna til ingen ringere end fynske Terrorpy.
Sol, varme og hygge over Gehenna lørdag middag, da K-Town endnu engang gør sit indtag på årets plakat – og hvem bedre til opgaven end Gorilla Angreb?
Fleshwater gjorde deres bedste for at vække den lille forsamling der var mødt frem lørdag formiddag. Det lykkedes til sidst, men det foregik ikke uden morgenkramper.
Norske Slomosa leverede bundsolid stener rock med fuld tyngde og dynamisk dedikation.
En god bastard af svedig, støvet tungrock, sludgy blues og så lige lidt metal udgjorde en godkendt start på festivalens anden dag.
Cabal fik chancen for, som revanche for sidst, at udleve deres Rot Girl Summer, og den greb de under en vellykket, stærkt muskuløs koncert på Gehenna.
Aalborgensiske Kōya skabte en væg af mørk lyd, der skyggede for solen i en engageret og vellykket energiudladning.
Kongen fra Hvidovre holder fortsat klassikerne i live med mere show for pengene end vanligt – og et par lovende, nye numre at teste af på publikummet.
Alderen og årene har også sat sig på snart 70-årige Billy Idol, men han sørgede stadigvæk for en fin fredagsfest på Copenhell, hvor der var plads til både fællessang, fællesdans og frieri.
Mnemics homecoming blev en rejse ned ad ungdommens gade og viste overraskende aktualitet i et stramt spillet sæt, hvor næsten ingen fingre sad forkert.
Stray from the Path blev på hardcorens smalle sti bortset fra ét stiltræk. Desværre var det stiltræk pisseirriterende.
Kreator leverede en koncert, vi har set så mange gange før. Og glæden ved gensynet var igen fantastisk i selskab med de overbevisende tyskere.