Otoboke Beaver leverede en solid koncert, men det indendørs format klæder dem bedre, og der gik lidt tabt på den lidt for store Eos scene.
Det var muligvis sent, men der var ikke sparet på positiv norske energi, da Kvelertak gjorde deres for at spille rocken ind på Roskilde Festival 2024.
Det var overvældende, da Julie Christmas lyste Gaia op med sin vidunderlige stemme og sine dybdeborende kompositioner.
Alvvays gjorde et ihærdigt forsøg på at kede et fyldt Arena-telt ihjel, det lykkedes ikke helt – men trist, at guitar-rocken skal repræsenteres af noget så middelmådigt og generisk, når nu den er så sjælden på festivalen, anno 2024.
Foo Fighters viste skeptikerne, at rocken lever i bedste velgående og gjorde alle andre bands på Orange i år til skamme.
Amerikanske Gel lagde hårdt fra start, men endte med at være alt for ensformigt og uinteressant.
Roskilde Festival trak i håndbremsen og satte en stopper for verdens mest uskyldige fest – en overreaktion af dimensioner.
Den herligt småbizarre kvartet Violent Magic Orchestra kunne noget særligt i Gloria.
The HIRS Collective var kaotisk. Mest på den fede måde. Men deres antics og ironiske selvdistance blev for meget i en koncert, der fik Mr. Bungle til at minde om Volbeat.
Efter en smårodet start fik Prison Religion stortrommebombet os, der stod rundt om bokseringsgulvscenen på Avalon, på plads.
Heilung er en velsmurt, dyrisk maskine, hvis hedenske gesamtkunstwerk man både må lade sig hengive til og imponere af.
Taqbir havde taget turen fra Marokko for at dosere Roskilde med aktivitistisk punk. Publikum var max med, det var medrivende, og budskabet vigtigt – men ingen banebrydende musikalsk oplevelse.
Better Lovers var ikke blide elskere, da de sparkede Roskildes hoveddage i gang på Gaia.
Der var hverken mangel på energi eller ihærdighed, da Users forsøgte at lægge Eos ned. Men det lykkedes bare ikke rigtig … mener den punkskeptiske anmelder.
Aalborgensiske Omsorg leverede en stærk og velspillet koncert på Roskilde Festival på Gaia, og omvendte en skeptiker.
Med formidable sange og powerperformance fortsatte Vulvatorious deres triumftog til Roskilde Festival.
802 var lutter gode vibes, men der manglede noget slagkraft – og koncerten på Gaia virkede derfor mest af alt forceret og forvirrende
Syl leflede ikke for nogen under deres kompromisløse fredsdemonstration på Roskildes anden opvarmningsdag.
Dragen Katlas ild var aldeles ufarlig.Til gengæld var den kærlig og orange som bare Satan.
De københavnske hardcore/crossover-rødder i Rot Away regnede ikke væk, men den støvsky, som publikum skulle have rejst i moshpitten endte som pligtskyldige circlepit-tramp på den våde plads.