Koncertanmeldelser

Dropkick Murphys led af metaltræthed, og distancen til deres publikum var alt for stor. Det hjalp heller ikke, at sætlisten bestod mest af midttempo-numre, som aldrig rigtig havde nogen forløsning. Opvarmeren Frank Turner overvandt til gengæld en del nye fans. 

Gösta Berlings Saga rystede godteposen til alles bedste, og det er os fortsat en gåde, hvordan man kan få serveret to af Sveriges bedste instrumentale prog-navne for den beskedne sum af 100 SEK.

Der var gamle erfarne ræve, potente okkultister og helt nye skud på stammen på Studenterhuset denne aften, hvor der var lagt i kakkelovnen til noget om Satan, noget om runer og en væsentlig mængde knogler.

Konvent er dansk metals nye monarker, og deres følge spreder mørke hvorend de går.

Mercenary gjorde comeback med nyt materiale på et velbesøgt Skråen, hvor opvarmningen var de unge kræfter i Livløs og Defacing God.

Five Finger Death Punch og Bad Wolves var rent formularisk showmanship, der i Royal Arena mindede mere om en varieté end en metalkoncert. Og Megadeth burde have udsat deres comeback.

En råkold århusiansk aften bød på noise, screamo og hardcore af både post- og almindelig slags, hvor specielt Demersal varmede anmelderens kolde hjerte.

Fire stykker med dødsmetal af høj kvalitet gjorde den femte omgang af Extremely Rotten Death Metal til en sygeligt sej aften i Pumpehuset.

Det blev ved snakken om at drikke bajere og ryge hash, da Cannabis Corpse og lokale Chronicle prøvede at gøre tirsdag til festdag på 1000Fryd.

Fænomenet Heilung rundede deres første europæiske turné af med en triumferende afslutning i Amager Bio.

Amon Amarths eventuelle kvaliteter forsvandt i en sky af røg, damp og oppustelige plasticdyr. Arch Enemy lød som sædvanlig, og Hypocrisy kæmpede med lyden.

I sin tid proklamerede Refused sig selv punkens fremtid. De viste sig at få ret, men mistede dermed også deres berettigelse i nutiden.

Kataklysm forsøgte og var hæderlige, men måtte se sig slået på kunnen og gennemslagskraft af flere andre tirsdag aften i Aarhus.

I Fredericia beviste Marduk nok engang, at de er i særklasse på en scene. Men det ville efterhånden klæde bandet at skifte de evigt samme sange ud på sætlisten.

Fremmødet var beskedent, men indsatsen fra Moonspell og Rotting Christ var mere end hæderlig i Kolding.  

Der var kranier og flammer på tøjet. Corpsepainten var nogle steder knivskarp og frisk, hos andre mudret og ond. Amager Bio summede af forventning. Og der var osterejer alle vegne.

Selvom der var stort fokus på det nyeste album, som er smukt, men metalfattigt, så var der alligevel noget dystert og tungt over Leprous' fine koncert, så resultatet alligevel var en ganske intens oplevelse.

En Ghost-koncert for meget og en Tribulation-koncert for lidt. Sådan var følelsen efter en lang aften i Forum, der startede på toppen og endte middelmådigt.

Karismatiske Gaahl er indiskutabelt en fremragende vokalist, der har lavet en udmærket debutplade med Gaahls Wyrd. Men koncerten i Pumpehuset blev et miskmask af materiale i alle retninger med musik fra fire forskellige bands igennem karrieren.

Med en tredelt koncert, der startede halvslapt og endte suverænt, beviste Mayhem, hvorfor de er det væsentligste black metal-band igennem tre årtier.