Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

MMF 25: The God of Hellfire

Updated
Arthur3
Arthur1
Arthur4

Det kan betegnes som et sats at booke Arthur Brown til en metalfestival. Men mon ikke mange fik sig noget af en overraskende positiv åbenbaring på årets Metal Magic Festival?

Kunstner
Dato
12-07-2025
Koncertarrangør
Fotograf
John Mortensson
Karakter
5

Man kan nok sagtens forestille sig, at en eller anden af årets festivaldeltager på årets Metal Magic Festival har tænkt og måske ytret: ”Hvad i h.h.h. skal vi med en 83 år gammel syrerocker på årets MMF”?

Men lad os så lige søge og referere til Wikipedia:

“Though Brown has had limited commercial success and has never released another recording as commercially successful as "Fire", he has been a significant influence on Alice Cooper, David Bowie, Peter Gabriel, Marilyn Manson, George Clinton, Kiss, King Diamond, and Bruce Dickinson of Iron Maiden, among others, and his songs have been covered or sampled by a range of artists including Ozzy Osbourne, Psychic TV, the Prodigy, Marilyn Manson, the Who and Death Grips”. Og vi kan tilføje:
“Alice Cooper stated, "Can you imagine the young Alice Cooper watching that with all his make-up and hellish performance? It was like all my Halloweens came at once!" Deep Purple singer Ian Gillan has said he was inspired by Brown to incorporate screaming into his singing style, stating "He changed my life".

Så er den vist sat på plads!

Tanken bag at hyre Arthur Brown til dette års festival kunne være, at kan vi ikke få råd til Alice Cooper, så lad os da tager ham, der i den grad har inspireret Alice Cooper og så mange andre af dem, der har betydet så meget for metalgenren. Det er modigt og godt valg. Hvem andre end Martin fra Metal Magic kunne finde på at hyre Arthur Brown til en metalfestival?

Naturligvis har det sikkert delt vandene på pladsen. For der er da ganske lagt fra Arthur Browns 60’er syrede udgave af hård, metallisk rock til norsk black metal, Bay Area thrash og Göteborgdødsmetal. Men der er en forbindels.

Arthur Browns sæt var primært fokuseret på tiden i 60’erne og begyndelsen af 70’erne og den viste med al ønskelighed, at der også var andet en mainstreampop på programmet dengang. Det var syret. Der var knald på hammondorgelet, bas og guitar.

Fire!
Vi fik selvfølgelig også Arthur Browns one and only hit ’Fire’. Den dag i dag kan man undre sig over, at den blev et nummer et hit i England og Canada. Godt nok var originalen mere poppet end den tre gange så lange og langt mere hårde version, som vi blev præsenteret for i Fredericia.
Hvis man læser dette og ikke har været på Metal Magic Festival i Fredericia og ikke kender Arthur Brown, så lad os da lige tilføje ’Fire’ her:



Man skal nok ikke kende meget til Alice Cooper for at bemærke sammenligneligheden. Sjovt er det også, at Arthur Brown efterfølgende har skiftet den lille pige ud, der sætter det hele i brand med en lille dreng. Det taler jo lige ind i Alice Coopers sangunivers med for eksempel sangen ’Steven’. Det to har da også optrådt sammen på et tidspunkt.

Fornem vokal
Ud over den syrede, hårde rock, som vi fik af Arthur Brown og bandet på årets Metal Magic Festival, var det også overraskende og glædeligt at erfare, hvor godt den gamle rocker stadig synger. Det var imponerende. Såvel de lave og de høje toner sad stort set præcist, hvor de skulle.

Selvfølgelig var det corny med Browns mange forskellige udklædninger, og midt i sætter blev det måske lidt for syret med lange mere eller mindre spoken word sekvenser. Men det endte stort inden ekstranumrene. Og som start på ekstranumrene fik vi så en gedigen opvisning af bandet i instrumentale jams, inden det hele sluttede med en version af det gamle 50’er blueshit ’I Put a Spell og You’, som Arthur Brown allerede havde med på sit første album i 1968.

Vi blev præsenteret for alt i løbet af en times tid; progressiv syret rock, metallisk hardrock, soul og blues. Det var en overraskende koncert på Metal Magic 2025. Og der var godt!