MMF 25: I lørdags i teltet
Ædel Fetich fik endnu en gang demonstreret, hvorfor de er på alles læber p.t.: black så rablende frigjort, at det viser håb for fremtiden!
Deres stil er stadig svær at placere i en kasse, og det er så også en af kvaliteterne her i deres gryende stadie. Sidste års EP, ‘I aftes i tunnelen’, er alt, det indtil videre er blevet til, men følger man den københavnske metalshop Mephisto, så er det nok ikke gået ens næse forbi, at Ædel Fetich p.t. arbejder på et album. Det skal da også vise sig, at vi får en lille forsmag derfra i dag. Det er klart med afsæt i black metallens dystre sindelag, at grundstenene er lagt, men uden nødvendigvis at forfalde til doktriner – og det er da også netop det, der gør dem til så spændende et liveband at følge. Som da de fx varmede op for Nyredolk tilbage i januar og forsøgte sig udi de mere gotiske facetter under en duet.
Lige præcis dét får vi ikke at se i dag. Her er der mere tale om et “traditionelt” Ædel Fetich-sæt – eller så traditionelt, som det nu kan blive. Ingen (trommer) og Neglefanden (bas) lægger den stramme bund i numre, der konstant bevæger sig i nye retninger, og hvor særligt et nummer som ‘Råt grønt kød’ tager kegler live, som den bevæger sig ned i det tungere groove på halvvejen. Også Skovgænger bør nævnes for på køligste vis at fræse disse kaskader af riffs af sted uden så meget som at fortrække en mine bag sine solbriller.
Det naturlige midtpunkt er dog som altid Skvat, der endnu en gang er i sit lækkert flamboyante hjørne med virkelig skizofren veksling mellem brøl, rablen, skrig og det nærmeste, han kommer på ren sang (den afrundende “Du kan ikke fornærme mig”-sektion). Skvat er ikke blot en fantastisk, alsidig sanger, men også virkelig fængslende, som han vælter rundt på scenen i fjollede danse, krukkerier og twistede kropsvrid, som for at underbygge alle de mange musikalske og stemmemæssige badutspring, og denne koncert er meget vel den mest imponerende performance, jeg endnu har set fra hans side som frontmand. 
Hans vilde fremtoning tager lige toppen af seriøsiteten. For det er trods alt ret dystre toner, Ædel Fetich lægger for dagen med deres konstante vekslen mellem groovy rul og kakofonisk aggression, omend det nye, selvbetitlede nummer fra deres kommende fuldlængde faktisk lyder som en mere fuldblods blackskæring uden omsvøb, hvor Ingen virkelig får sin sag for i den lumre varme bag tønderne. Ikke at det kan høres – der er stram eksekvering hele vejen rundt. Det er især Skvat og hans nonchalante måde at gribe publikumkontakten an imellem numrene på (“Der er en, der har spildt øl ud over min sætliste, men det ser ud, som om vi kun har et nummer tilbage!”), der afspejler den Ungdomshus/DIY-baggrund de udspringer af, og sådan er der adskillige tråde, der føjer til charmen ved Ædel Fetich.
Har du ikke fanget dem endnu, så lad det være en kraftig anbefaling herfra, ikke mindst netop nu, hvor de er i en rivende udvikling. Chancen byder sig bl.a. til Sort Vejfest i København lørdag d. 26. juli sammen med navne som Omsorg, Sloevsind og Hudsult, nu, vi er i det dansksprogede hjørne.