Et af årets helt store spørgsmålstegn på dette års Copenhell, leverede en af de overraskelser, man som publikum kun kan håbe på.
Det blev for meget og for ensformigt, men Thy Art Is Murder fik alligevel sat pulsen i vejret og sendt støvet i luften.
Cradle of Filth gav præcis den koncert, man kunne have forventet og frygtet på Pandæmonium, hvor det aldrig blev rigtig farligt eller godt.
Nakkeknækker knækkede Pandæmonium midt over med en fest, der vil blive husket længe. Thrash-bandet hev gashåndtaget helt i bund og vandt!
St. Digue trak Gehenna op til et rebelsk rave og lukkede onsdag på Copenhell af med maner.
Empire State Bastard var endnu en relativt ubekendt, Copenhell hev op af hatten til os i år. De kvitterede med det måske mest kaotiske og uregerlige sæt, vi får at se på Refshaleøen denne sommer.
Rundforvirret, rockmusikalsk ADHD fra amerikanske Palaye Royale.
Kender du Excel? Gu' gør du ej. Bandet var dog ligeglade og leverede en crossover-udløsning, der varmede gennem hele kroppen.
Avenged Sevenfold har spillet sig ud i en karrieremæssig skillevej, der torsdag aften primært resulterede i det sikre valg.
Bruce Dickinson fremførte et stramt sæt foran dedikerede fans – og en kulturminister, der alle sang med fra start til slut.
Det kan være vanvittigt hyggeligt at se et indlevende coverband fyre den af – men behøver det være på Copenhells hovedscene?
Sad følelserne uden på tøjet? Var det mere nostalgi end festival-stemning? Underoath fik den tvivlsomme ære af at åbne Hades, på godt og ondt.
Until I Wake bragte New York-bangervibes til Gehenna, og fik de tidligt fremmødte op i gear fra formiddagen!
Persecutor startede den forventede fest, da mødet med et moshglad publikum sparkede årets festival igang!
Der blev sunget med på både store og små hits, da de amerikanske punkrockere i The Offspring viste, at der stadig kan tages energisk afsæt i de efterhånden gamle sange.
Trods konkurrence fra Metallica og EM i fodbold var der alligevel tryk på dødsmetallen, da Strychnos, Crocell og Thus gæstede Aalborg.
Setlisten var god, Architects var på, Parken var rædsom, og publikum var tunge at danse med.
Alice Cooper bliver ved og ved og ved. Og tak for det. Alice Cooper er stadig garant for godt show og god underholdning.
… ‘cause YOU’RE Metallica! Sangskatten blev leveret som thrashede perler på en snor, og bekræftede, at Metallica stadig er i en liga for sig.
Med en forygende sætliste var det første af to shows i Parken en solid opvisning fra Metallica, der stadig er et overbevisende sejt liveband.