Koncertanmeldelser
Collider inviterede med deres musikalske legestue til en hjernevrider af en koncert, der på trods af de snørklede strukturer var en underholdende afrunding på festivalens opvarmningsdage.
Alkymists tunge lydarsenal stod i skærende kontrast til den mere festligt stemte Roskilde-crowd i bagende solskin – men sejrede, hvis man kunne se igennem fingre med omstændighederne.
Den organiserede vildskab og Hyldmars hidsige skrig spillede til UG, da Xenoblight tævede os ørerne fulde med nådesløse moshpits til følge og publikum i deres hule hænder.
Konvent har udmærket sig rundt omkring i landet på mindre scener og på klubber i udlandet. Efter et overvældende åbningsshow på festivalen Copenhell drog kvartetten til Roskilde Festival for at erobre Rising-scenen.
Ministry bød på en aparte aften, hvor første halvdel var præk og politisk oprør, inden der blev tonset stilskabende hits i hovedet på publikum for at redde festen hjem.
Der var tropisk tirsdag i Horsens, da Foo Fighters spillede i Fængslet med smittende humør. Bandet var så legesyge, at det næsten overskyggede musikken.
Elendig lyd og sløjt fremmøde satte fra starten Tesseracts djent ud af kurs. Først efter en halv time blev der rettet ind, og briterne forlod i sidste ende scenen med æren i behold.
Terror havde publikum i deres hule hånd fra start til slut, da de holdt en rendyrket og dedikeret hardcore-fest med groovy riffs, breakdowns, fællessang og moshpit, så solen dansede på himlen.
De orange nisser høvlede igennem og susede over land og rige med en tung, fuzzet støvsky bag sig, der berigede Pandæmonium med klassisk stoner. Et rutinepræget, men hyggeligt show af briterne.
Sortmetallen og undergrundsmusikken er en mangelvare på Copenhell, hvilket USBM-bandet Uada slog fast med en tiltrængt magtdemonstration på festivalens sidste nat.
Candlebox overvandt svagt materiale, minimalt antal tilskuere og fækalie-brisen fra naboen og kæmpede sig til en lille sejr ved hjælp af spilleglæde, energi og solid selvironi.
Immolation kæmpede en brav kamp imod vejrguderne, der sendte de fleste på flugt. Men de gjorde ikke, hvad der skulle til for at samle os få tilbageværende.
Skindred tog hele skattekisten af forgøglede virkemidler med og skabte en fest for dem, der bare manglede en undskyldning for at drikke øl og råbe højt.
Unleashed leverede en af de få klassiske dødsmetalkoncerter, da de fredag på Pandæmonium gav en tur rundt i hele deres bagkatalog. Med vikinger, naturligvis.
Med 10-årsjubilæet for deres ottende studiealbum indtog Katatonia Pandæmonium på de sene og regnfulde aftentimer, der fungerede som de perfekte rammer for det svenske orkesters melankolske toner.
Pretty Maids’ koncert på Helviti fredag eftermiddag startede jævnt op, men som Atkins og Hammer fik arbejdet sig varme, bedrede det sig og sluttede hæderligt.
Det var et klatøjet Hades-publikum. Manticora havde fået til opgave at byde op til eftermiddagspower. Hvidovre-drengene fyldte dog scenen godt ud, omend det høje tempo også resulterede i flere ofre på vejen.
Det blev aldrig den store, samlende afslutning, men Kvelertak lukkede ikke desto mindre Copenhells andenstørste scene ned med overrumpende energi, overskuds-rock 'n' roll og en vis stemning af byfest.
Fever 333 skruede alt op til 11 og leverede hoppefesten med synthriffing, ungdommelig vildskab og politiske paroler for alle pengene.
Svenske Refused gav Hades-scenen et tiltrængt skud sofistikeret hardcore – og festivalen en feministisk opsang.
Ugens top 5
...som man aldrig lige har taget sig sammen til at høre. I ugens top 5 kryber vores skribent til korset og indrømmer, at der findes uomgængelige navne i metallens leksikon, som han lige har glemt at få checket ud de sidste 25 år.
Læs mere