RF 25: Heksesabbat for åbne hjerner
John Cxnnor og Witch Club Satan viste os en anden side af deres samarbejde og udfordrede sit kernepublikum med en anderledes og potent koncert.
Allerede i vores lyninterview med Rasmus Sejersen, den ene halvdel af John Cxnnor, stod det klart, at deres planlagte koncert på Roskilde Festival fredag omkring midnat ville blive noget ganske andet end det, som meget af det danske publikum normalt forbinder med John Cxnnor.
Væk var doom-båden, væk var det vanvittige virvar af danske sangere. Væk var stikveste og teknofesten. For denne fredag på Roskilde Festivals Gaia-scene var kun John Cxnnor og Witch Club Satan. Ikke et nyt samarbejde, men eksklusiviteten var ny. Og det kaldte naturligvis på nytænkning. Og er der noget John Cxnnor kan, så er det at nytænke. Og det er gået fremragende. Fra de skeptiske øjenbryn på Roskilde 2022 til de skeptiske øjenbryn på Roskilde 2025. Der er løbet meget vand i åen, og eventet på Vega i februar tidligere i år blev et højdepunkt i karrieren. 
For de, der var til stede på Roadburn 2022, hvor John Cxnnor dannede par med The Devils Trade sangeren, David Makó, er udviklingen frem til denne fredag aften på Roskilde Festival ikke så overraskende. Det har aldrig kun været den hårde techno, det har aldrig kun været en fest. Og derfor lå koncerten med Witch Club Satan-heksene også fint i tråd med duoens til tider lidt snørklede udvikling.
Men det blev ikke uden omkostninger på publikumssiden, hvor flere forventede en technofest og fik alt andet end det. For de, der gik ind i koncerten med et åbent – og måske endda jomfrueligt – sind, åbenbarede koncerten en anden side af John Cxnnor. Eller måske nærmere et mere fokuseret John Cxnnor. For duoen har altid lagt fundamentet til deres lydunivers i det visuelle univers, og om noget var dette tydeligt til koncerten fredag aften.
Med fuld skrue på kostumerne var det heksene fra WCS, der styrede showet, og de hvæsede, growlede og skreg sig igennem sættet i et komprimeret, feministisk opgør med århundreders historie. Fra den tvetydige symbolik i pjalter beklædt med glitrende sten til afslutningen, hvor heksene bogstaveligt lader sig opsluge af menneskehavet foran Gaia-scenen.
Virkede det?
Både og. Starten af sættet var en fremragende blanding af John Cxnnors hårde, teknologiske dystopi og Witch Club Satans mere organiske andenbølgeblack. Det clash, det skabte sammen med det stærke visuelle udtryk, var ganske enkelt fremragende tænkt og – forestiller vi os – en nøjagtig afspejling af den vision, som John Cxnnor og WCS havde før koncerten. Hen mod midten af koncerten var det dog, som om der var en split. Et par numre, hvor der tillige med det elektroniske lydspor også blev bragt andre instrumenter ind, var helt klart mere drevet af WCS. Andre numre havde signaturen fra John Cxnnors mere klassiske lydunivers.
Det delte koncerten lidt op og var helt klart der, hvor den samlede vision med koncerten var sværest at få øje på. Men det blev samtidig der, hvor vi også så, at det ikke behøver at være enden på al individualitet, når man laver et musikalsk samarbejde. Og det rum, der skabtes midtvejs i koncerten til, at WCS og John Cxnnor hver især kunne vise lidt af sig selv, gav til gengæld sidste halvdel af koncerten en platform. 
For som ved en tryllekunst samlede koncerten sig igen, og afslutningen var et orgie i lyd, lys og sceneoptræden, hvor WCS nok må siges at være blandt de mere ekstreme på scenen lige nu. Der var ingen blufærdighed, ingen grænser. Og det grænseløse var måske netop overskriften for koncerten. 
Det var meget at tage ind, det var meget at forholde sig til. For de, der forventede en technofest, var koncerten nok en skuffelse. Der var bas-arm, bevares, men i små doser og nøje placeret i et sæt, der tippede over mod black metallen. Der var tyk symbolik, nogle gange serveret meget åbenlyst. Og var man ikke det sted i sin festival, i sit eget sind, i sin fest, har koncerten været for meget. Eller for lidt. For mig ramte den helt perfekt ned i det sted, jeg var i min fest. 
At John Cxnnor (omsider) deler vandene, og at de tager sig selv ud i områder, som ingen forventede, viser, at duoen er vokset. Der kommer andre lejligheder til doombåds-techno. Der kommer andre gange, hvor vi kan træne basarmen, men denne fredag på Roskilde Festival ville John Cxnnor vise os en anden side, og det gjorde de aldeles fremragende.