Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hardcore uden grænser

Updated
HIRAKI_ALTERER_2022_PRESS_PHOTO

I næste uge udkommer ‘Alterer’, ti numre remixet til nær ukendelighed. Vi snakkede med aarhustrioen om at skabe, om at sætte sig fri og om ny forståelse.

Kunstner
Dato
02-05-2022
Forfatter

Som vi nævnte i ugens top 5 er den aarhusianske post-punk/noise/hardcore-trio Hiraki (“udtales som’hierarki’, men stavet forkert”, som bandet sagde, da vi spurgte, red.) lige straks aktuelle med albummet ‘Alterer’. Et ti track langt værk bestående af remixes og reworks af sangene fra sidste års ‘Stumbling Through The Walls’, der gav vores anmelder fugt i øjenkrogene i en blanding af nostalgi over tabt ungdom og et glimt af en fremtid, der kunne have været.

Hiraki er efterhånden velkendte i Danmarks undergrund og her på siden har vi sjældent – hvis ikke aldrig, vurderet dem dårligt. Forud for ‘Stumbling through the Walls’ beskrev vores forhåbningsfulde skribent dem som følger. “Noiserock-trioen roder med både synth-flader, post-hardcore og progressivt dillerdaller for kendere på debuten, der sine steder næsten gør ondt at lytte til med sin nihilistiske, blygrå stemning af kafkask desperation, eksemplificeret ved Jon Gotlevs afmægtige, skrigende vokaler. Hiraki er lyden af dårligt humør, livslede og selvhad. Skulle man være i tvivl, er det ment positivt.”  Og det holder ved. Som en del af den absolutte avantgarde i dansk hardcore, er det da også naturligt, at gruppen udsender en helt gennemhakket version af sidste års plade, pakket ind i non-profit godhed og open-sourcemavefornemmelse, for at veje op for den klump af musikalsk selvskade man udsætter sig for.



Brækket ned


13. maj udkommer ‘Alterer’ og vi satte aarhusianerne i stævne, for at snakke om hvad det er for en størrelse. I en udtjent sofa på bedste øvelokalevis sidder de tre mænd tæt for at passe i kameraet på en enkelt laptop, og nikker velvilligt, da Devilutions udsendte undskylder et kvarters forsinkelse på grund af familielivets strabadser. Undertegnede havde ganske glemt, at to tredjedele af bandet er veteraner fra post-rockbandet Liserstille, og var blevet lullet ind i en opfattelse af, at de var noget yngre, men guitarist Tue Schmidt Rasmussens forstående smil opklarer tydeligt, at dette også er efterhånden modne mænd med familier og hjem, hvilket gør den moderne lyd det mere overraskende.

Det er dog i højere grad tilgangen til det at lave musik, der får dem til at fremstå friske, end deres alder. Og det er også det, der har fået dem til at kaste sig ud i at udgive en LP med remixes fuldstænding uden deres egen kontrol.

– Vi gør det fordi ingen andre gør det. Det er i Hirakis ånd at gøre det, ingen andre gør, forklarer forsanger og keyboardist Jon Gotlev.

– Vi bliver puttet i en kasse med hård musik, naturligt nok, men allerede da vi startede, tænkte vi over hvordan vi kunne være lidt ligeglade med det. Gøre noget andet, end bare “det hvor man råber”.

Allerede tilbage i Liserstille talte Gotlev og Rasmussen om, hvor vildt det kunne være at tage det man havde brugt så lang tid på til nogle helt fremmede og bare give slip. Det skridt har de så taget nu, og de er selv enormt begejstrede for resultatet.

– ‘Stumbling Through the Walls’ har vi lavet helt for os selv. Den eneste, der hørte noget af det før det var færdigt var Klaus Q (Hedegaard, red.). Der var ekstrem kontrol over det hele. Det blev nærmest lidt indspist – helt kompakt. Nu har vi så givet det ud og ladet folk gøre præcis hvad de ville med det.
Tue Schmidt Rasmussen trækker vejret kort.

– Og det var selvfølgelig helt vildt angstprovokerende! Men altså. Vi *har* jo lavet pladen. Den findes jo.

Inspirationen til ‘Alterer’ kom fra initiativet “ISOLATE/CREATE”, hvor store navne som Thou, Converge, The Armed, Youth Code og mange flere gjorde deres assets offentligt tilgængelige for at gøre det muligt for kunstnere at udfolde sig under den lange lockdown.

– Det var en kæmpe øjenåbner. Man hørte hvordan folk kunne tage de her tracks, der er helt vilde, pille i dem og finde de helt små detaljer frem, fortæller Tim Frederiksen.

Og det var hvad Hiraki gjorde. De kontaktede dem, de kendte i miljøet, og sendte invitationer afsted til alle de kunne komme i tanke om, kunne have interesse i projektet. Trent Reznor og Mike Patton havde desværre ikke tid, men det blev alligevel til adskillige interessante typer.

 R7A8133 copy
(foto: Peter Troest)

Bandet beskriver ‘Alterer’ som drømmescenariet. De ti skæringer fordeler sig på seks forskellige tracks og mindst lige så mange genrer.

– Det havde været røvsygt, hvis vi bare havde fået ti takes på samme track, og det alt sammen var tramp, som Jon Gotlev siger.

Trommeslager Tim Frederiksen istemmer:
– Det er helt fantastisk at høre professionelle musikere tage vores lortemusik og gøre det fedt.

Fra det lyriske til det soniske
Noget, der kom bag på bandet var, at fire af mixene tog fat i den mildest talt underspillede ‘New Standards’, faktisk så mange, at 80% af pladens B-side består af dets mixes.

– Vi havde ikke regnet med, det var den de ville vælge. Men når man brækker den ned, kan vi godt se den er sjovere end så mange andre. Både trommerne og Rikkes (Fink, red.) vokal er spændende og de gør nogle sjove ting med den.

Den største overraskelse kom dog fra Marie Højlund, der nok mest er kendt fra Tiger Tunes og Nephew, der har oversat hele ‘Wonderhunt’ til dansk, og fremført den i en sart tone, der giver det ellers hektiske hit en hel anden, følsom dimension.

– Det gjorde mig helt starstruck. Jeg havde slet ikke set det ske og havde tårer i øjnene da jeg hørte det. Hun har fuldstændig gjort det til et Kh Marie-nummer og den danske version af lyrikken ramte mig hårdt.

Netop lyrikken indeholder meget af den energi, der gør Hiraki særlige. De er ætsende, rå og skarpe og retter bredsider mod snart sagt alle elementer af den menneskelige tilstand. Det er Jon Gotlev, der er primær tekstforfatter, men han vil ikke tage hele æren:

– Vi snakker sammen, hele tiden om alt. Jeg plejer at sige, at en øver er 50 % øver og 50 % dialog.

– Og 50 % terapigruppe!, skyder Tue Schmidt Rasmussen ind.

Jon Gotlev griner og fortsætter,
– Jeg bliver ikke sådan “åh nej”, når nogen tager lyrikken og bryder den op, selvom den i sagens natur betyder meget for mig. Jeg synes det er fascinererende. Nogle har klippet i den og sat den sammen på helt nye måder, men mit budskab er der stadig. Trykket ligger andre steder, det bliver fremført i en anden stemme – det giver mig en ny forståelse for det, jeg har skrevet.



Technotvang, teater og test pressings
Tue Schmidt Rasmussen beskrev remixprocessen som “at være på briksen”, og på bedste psykoterapeutiske vis, er en masse forskellige variationer over temaet fundet frem. Første skud fra pladen, var John Cxnnors fortolkning af Common Fears næsten nordkraftske desperationsudladning.

– Sejersenbrødrene er i en fantastisk position, fordi de ikke kun har talenterne, kreativiteten og en kæmpemæssig cred for deres rolle i LLNN og Psyke Project, men også fordi de arbejder så fucking hårdt.

Jon Gotlev er fuldstændig enig:
– De har den her enorme virkelyst. Man ved bare, at det bliver til noget.

John Cxnnor har indtaget en rolle i den danske metal og hardcorescene, som efterhånden bedst kan sammenlignes med Le Gammeltoft, der havde radioprogrammet Unga Bunga på P3 for ti år siden. De to musikere tager alt til sig og sender det ud på en ny og ekstremt genkendelig måde, og er derved på vej til at blive Danmarks fremherskende producerduo i vores kredse. Det nærer Hiraki også enorm respekt for.

– Jeg er helt vild med, at metalhoveder bliver tvunget til at høre techno. Der er tit en del gatekeeping forbundet med genren, og man må jo ikke kunne lide de genrer, fordi de ikke er fede at høre. Men det er jo pissefedt, lyder det fra Tim Frederiksen.

Hiraki er heller ikke bange for at rode op i det vedtagne. De spillede i februar måned på Institut for X i Aarhus, hvor Rasmussen blev hjemme, Gotlev udelukkende leverede vokal og Frederiksen stod for al den elektronik forsangeren plejer at styre fra sit massive keyboardsetup.

– Der er ikke mange hardcorebands, der har et DJ-set, lyder det tørt fra Tim Frederiksen.

Og apropos uvante omgivelser, oplevede Hiraki en særlig en af slagsen, da de overværede opsætningen af ‘Når de døde vågner’, et skuespil af Henrik Ipsen på Aarhus teater, hvor Marie Højlund er huskomponist. Det skulle være et forvarsel for førnævnte Kh Marie-rework.

– Hun havde brugt den instrumentale del af sangen. Det var en syret oplevelse at sidde der i teatret og høre sin egen musik.

Hiraki Pumpehuset 2018 XTJ1415
(foto: Jacob Dinesen)

Hvis ikke alt det ovenstående havde været alt rigeligt, til at skille Hiraki ud fra mængden, er der flere særlige omstændigheder omkring den. Den udkommer nemlig på Solidarity Reworks – et andet af Jon Gotlevs projekter, der også stod for den særligt, begrænsede udgave af Eyes’ ‘Underperformer’, der udkom på 100 % genbrugsmateriale under navnet ‘Underconsumer’, og hvor hele overskuddet går til Psykiatrifonden.

– Jeg har fulgt en del organisationer, der både drev labels og events og sendte nogle af pengene videre. Det virkede ret fedt, og da vi så stod med en del test pressings sidst og ikke vidste hvad vi skulle gøre med dem, tænkte jeg det kunne være fedt at bruge dem til noget godt.

‘Alterer’ er 100 % non-profit. Ingen har modtaget betaling for deltagelsen eller for de remixes de har lavet.

– Det har givet en helt vildt god vibe til projektet fra allerførste færd, forklarer Rasmussen.

– Der har aldrig været nogle penge indover og det har været supergodt for kommunikationen at have det på plads fra dag 1. Det har været hele præmissen.

Jon Gotlev byder ind:

– Ja, præcis. Jeg har altid godt kunnet lide limited editions og sådan, men jeg har ikke noget behov for at skulle sidde og tjene en masse penge på det, og forhandle med andre kunstnere hvad de skulle have og hvad vi skulle have.

– Det er også sjovere at arbejde med folk, der også synes det er sjovt.

Alt er lavet selv. Overskudsvinylen, der har gjort hver eneste plade unik er solgt til en favorabel pris, bandet står selv for at filme, klippe og animere videoer, pladeselskabet, Nefarious Industries, der aldrig tidligere har lavet velgørenhed, har doneret PR-kampagnen.

– Vi er et DIY-band helt ind til benet.

‘Alterer’ udkommer 13. maj. Overskuddet går til Læger uden Grænser.

Menu