MMF25: Men musikken var god
Terminalist spiller en herlig gang hyperthrash. Men man kunne godt ønske sig lidt mere til øjnene.
Det kan godt være en stor udfordring at være første egentlige band på en festival. En del af publikum er endnu ikke ankommet, og mange af dem, der er, har travlt med at pakke ud og snakke med gamle bekendte, som man ikke har set siden sidste års festival. Men på dette års festival var festivalåbneren Terminalist begunstiget af ikke bare godt vejr men tillige af et rigtig godt fremmøde foran scenen i forhold til, hvad der ofte er set.
Der er sagt og skrevet meget om Terminalists hyperthrash og om, hvordan bandet har bragt fornyelse til thrashgenren – om ikke på verdensplan så i hvert fald her i landet. Det blev der bestemt også ført dokumentation for på årets Metal Magic Festival. Terminalists version er aldrig bare badabam, badabam, badabam-metal. Det er hurtigt og heftigt, men det er med stor grad af variation, rytme- og temposkifte og med en herlig tilføjelse af progressive elementer.
Der manglede lidt godt for øjnene
Der, hvor der til gengæld manglede noget, er på den visuelle side. Der savnedes i høj grad noget engagement fra scenen. Jo, forsanger og guitarist Emil Hansen forsøgte af bedste evne at skabe noget stemning, men hans tre håndgangne medhjælpere på guitar, bas og trommer virkede ikke særligt interesserede i at deltage i løjerne og var mere eller mindre fastlåste på deres egne territorier og virkede i det hele taget ikke videre engagerede. Vel er det da teknisk kompliceret musik og man forstår godt, at det kræver noget koncentration at spille materialet. Men det er ikke særligt underholdende at beskue.
Man kan naturligvis have den holdning, at det er lige meget og tilføje, at der jo heller ikke er mange visuelle effekter og gak og løjer, når et symfoniorkester spiller. Sandt nok. Men der sælges heller ikke fadøl i stride strømmer under en symfonikoncert og det er sjældent, at et symfoniorkester spiller på festivaler, hvor der er konkurrence fra tyve andre bands, der vil gøre alt for at underholde.
Man kunne godt have ønsket sig at være blevet mere underholdt af Terminalist på årets MMF.
Hvis koncerten med Terminalist var en film, kunne man konstatere, at soundtracket var virkelig godt men billedsiden var noget kedelig.
