RF 26: Rave-galore
Natten blev danset på hæld i et inferno af tunge beats, ild og eminent showmanship.
Den tyske duo Brutalismus 3000 har på få år markeret sig som et af Europas mere markante navne inden for hard techno, gabber og electroclash. Ligesom den brutalistiske arkitektur er udtrykket råt, kompromisløst og uden overflødig udsmykning, beton frem for pynt. Torsdag aften samlede duoen faklen op efter folkefesten på Orange og tilbød menneskehavet på vandring et tilflugtssted bestående af intens, rå og ærlig rave. En mulighed, en god del af publikum tog imod.
Fra første beat sad duoen i struben på publikum. Arena har momentvis haft problemer, når lyden skal ud under teltkanten og møde de lyttende ude på pladsen. Torsdag aften var det ikke et problem. Både de tunge beats, synths og vokaler stod knivskarpt i den fugtige julinat.
Brutalismus 3000 var på fra start. Publikum kvitterede med en fest, der konstant voksede i intensitet, mens duoens kompromisløse energi smittede af på hele Arena. Sceneshowet komplementerede den energi. Lys og beats matchede hinanden, og den velplacerede brug af pyro satte kun yderligere ild til publikum (i overført betydning, naturligvis) og understregede koncertens største øjeblikke uden at tage fokus fra musikken. Som en brutalistisk bygning var udtrykket monumentalt, funktionelt og uden unødige dikkedarer – alt tjente musikkens fremdrift.
Sættet balancerede sikkert mellem duoens egne numre og velvalgte covers. Især The Prodigys ’No Good (Start the Dance)’ sendte energien et hak op, mens Underworlds ’Born Slippy’ for alvor styrkede intensiteten og skabte associationer til 90'ernes ravekultur og undergrundsklubber. Det hele blev mødt med begejstring fra publikum, og covernumrene føltes aldrig som letkøbte publikumsfrierier, men som naturlige dele af koncertoplevelsen.
Afslutningen med ’Satan Was A Babyboomer’ satte et effektivt punktum for en koncert, der aldrig mistede sit momentum. Brutalismus 3000 leverede en kompromisløs fest, hvor lyd, lys og tunge beats gik op i en højere enhed. Det var måske ikke festivalens største koncert – men uden tvivl en af de mest vellykkede elektroniske oplevelser.