Copenhell 26: I skovens dybe og slimede ro
Tidligt fredag på Gehenna beviste Pustulant Flesh, hvorfor de er deres generations bedste death metal-band.
Vi er kommet for at spille pilråddent dødsmetal, proklamerede Pustulant Flesh, da de ved frokosttid om fredagen åbnede Gehenna i den stegende sol.
Som sagt som gjort. I 40 herlige minutter høvlede kvartetten fra København sig gennem en 10-11 numre og slog fast, at de er deres generations bedste dødsmetal-band. De unge mænd er åbenlyst skolet efter Undergangs slimede univers, men Pustulant Flesh bygger videre på metalstilen med deres helt egen charme og selvsikkerhed på scenen.
Vi skal ha’ en kærlighedssang mere. Den her handler om at kneppe de døde! bemærkede Mike Dalsgaard, før ‘Necrophile’ blev sat i gang. Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når de humoristiske kommentarer bliver fyret af. Men balancen er netop til stede, for når musikken spiller, så er det med intensitet og nerve, for de unge herrer spiller ganske enkelt forrygende sammen.
Jeg har set Pustulant Flesh en del gange, men det var første gang med Emil Petersen på vokal og bas, der har erstattet Peter Jacobsen, som for nylig trådte ud af bandet for at rydde op i sit liv, som forklaringen lød.
Petersens mere skrigende og skingre vokal, går perfekt i spænd med Dalsgaards dybe growl og den vekslede tilgang mellem de to vokaler giver en forrygende dynamik i lydbilledet. Bag trommerne traskede Filip Dursun sig gennem et halvt Tour de France og flankeret af Dalsgaard og Ditlevsens nedstemte guitarer, lød Pustulant Flesh som en herlig musikalsk massakre. Lydmand Lars Mayland ramte den lige i røven, så Gehenna i 40 minutter blev forvandlet til en munter skovtur med menneskekød i madpakken.
Det er jo et eller andet sted et paradoks, at musik, der handler om nekrofili og sex med en motorsav eller hvad fanden det nu end er, Pustulant Flesh growler løs om, kan være så livsbekræftende. Humøret var højt og publikum slugte det råt. Ja, sågar en kvinde i en kørestol drønede rundt i mostpitten blandt svedige mænd, der ufortrødent tonsede ind i hinanden.
Stærke skæringer som ‘Carrion Offspring’, ‘Beyond Lobotomy’ og titeltracket ‘Gurgling Pustulence’ cementerede, at Pustulant Flesh også har format til at træde uden for landets grænser og slå deres navn fast. Et nyt nummer understregede også, at de nok skal blive ved med at holde fanen højt fremover.
Copenhell præsenterer knap 90 bands på fire dage, hvilket svarer til omkring 6.000 minutters musik på festivalen. Man kan roligt sige, at de 40 minutter Pustulant Flesh serverede på festivalen var blandt de bedste og mest underholdende.