Copenhell 26: Metal-kulturel manifestation
Anthrax’ optræden på Copenhell 2026 var mere end “bare” en suveræn Anthrax-koncert. Det var måske bandets bedste nogensinde.
Got the Time (Joe Jackson cover)
Madhouse
Caught in a Mosh
Metal Thrashing Mad
Keep It in the Family
Breathing Lightning
It's for the Kids
Medusa
Indians
Antisocial (Trust cover)
I Am the Law
En lang festival-fredag blev til sen aften. På scenen ventede Anthrax.
Og Anthrax tog ualmindeligt godt imod os med en nævefuld klassikere, og en ordentlig endefuld entusiasme. Bandet stod her tydeligvis for at levere en gedigen heavy metal-koncert.
Vi blev fra start ramt af en klaskende ørefigen af dynamiske Anthrax-klassikere som ‘Among The Living’, ‘Got The Time’, ‘Madhouse’, ‘Caught in a Mosh’, ‘Metal Thrashing Mad’, og et par numre senere, også den aktuelle singleforløber ‘It’s For The Kids’ (nyt album i september).
Som min ditto voksne sidemakker bemærkede med et stort grin, så måtte dén sangtitel vist handle om, hvem moshpitten var designet til - de unge, altså, ikke os gamle.
Og i moshpitten - og på crowdsurferbølgen - var de unge/yngre fans så sandelig under hele Anthrax-sættet, hvor der ikke var noget nævneværdigt fald i intensitet og kadence, hverken fra band eller publikum.
Der var simpelthen en stemning og nerve i det her, jeg ikke nødvendigvis har oplevet tidligere til nogen Copenhell-koncert. I alle fald ikke almindeligvis.
Bandet - specifikt forsanger Joey Belladonna og rytmeguitarist Scott Ian - takkede behjertet det begejstrede publikum oppe fra scenen. Der var en oprigtig taknemmelighed for øjeblikket, der nu havde ført os sammen. En symbiotisk metal-kulturel manifestation, der tangerede det rørende.
Ægte, smukke metal-vibrationer lige fra hjertet til hjertet, og det 39 år efter, jeg oplevede Anthrax første gang - i Saga, København,1987. Den bedste Anthrax-koncert (af velsagtens et dusin stykker) nogensinde var nok den på Hades-scenen natten mellem fredag og lørdag på Copenhell 2026.