Pladeanmeldelser
Lotan fra Ringsted spiller melodisk black metal, som vi kender det. Der opfindes ikke dybe tallerkener, men til gengæld lyder det ganske udmærket.
'Kort og godt' kigger denne gang på punken. Der er svensk, amerikansk, dansk og canadisk.
Det er ok at blive ældre. Der er ikke noget galt med at savne det enkle liv. Bakspejlet er altid din ven.
Amerikanske Ov Sulfurs debut er heldigvis knapt så dum, som kvintettens gimmick-smarte måde at stave ”of”.
Metallicas samspil er i topfom, men årene har slebet kanterne af, hvor det gælder.
Blød thrash, hawaiiskjorte-soli og uforløst potientiale.
Man kan fadbamsehygge til de solidt sejtrækkende sange på ’tallicas nye plade, men kun hvis man undlader at lytte for meget til de emotionelle tekster. ’72 Seasons’ står på to meget forskellige ben.
Nogle gange betaler det sig mere end andre at grave dybt i promobrønden.
Nyder du også din rock med patos og doom-vibes, så kan healthyliving være dit nye sort.
James Hetfield er den absolutte stjerne på Metallicas nye plade. Både stemme og tekster er det, der løfter en ellers middelmådig og lang udgivelse.
Tribulation fastholder stilen på ny EP. Det gør det godt, men er det godt nok at være god, når man er Tribulation?
Haela Hunt-Hendrix sætter et knudepunkt i sit oeuvre med en plade, der trækker tråde til resten af hendes særegne og vovemodige diskografi.
Vi ved ikke helt, hvilken type Jesus, de har i Philadelphia. Men det er en hårdtslående type.
Melodisk metalcore er en udvandet genre, hvor et hav af bands søger at lyde ens, uden lyst eller vilje til at stå ud fra mængden.
Astriferous har langt om længe udgivet deres debutalbum ‘Pulsations from the Black Orb’. Et album, mange af os har ventet på og forståeligt også skabt hype omkring. Måske er der ikke så langt fra Costa Rica til Finland, som vi troede, og var den internationale hype en anelse overdreven?
Snart tre årtier inde i karrieren er Vejles Lipid aktuelle med nogle af karrierens stærkeste numre.
Americanaen flyder tykt i Luke Tromiczaks årer, og den seneste bedrift fra soloprojektet Blood and Sun er stedet at starte for nytilkomne til hans dunkle sind.
Xysma er misundelsesværdigt ligeglade med at indfri det forventelige, nu tilbage med første album i 25 år – og hvilket herligt comeback af slagsen!
Chelsea Grin er en solid konstant i det amerikanske deathcore-mørke. Selv nu, fire måneder efter forrige udgivelse.
Tre album og en EP på under fire år. Gabestok ligger aldrig på den lade side, men kunne overbevise bedre ved at gå mere selvkritisk til værks.
Med ‘Obiasot Dwybat Ptnotum’ inviterer Anarkhon til middag med døden som bordherre. En middag hvor det urene bliver helligt, og hvor der bag mundrette titler gemmer sig liv og stemningsfuldt kaos.