Til kamp for udhulede sjæle
Shagor stormer bombastisk af sted og bedriver en solid toer med schwung og blasts i lange baner.
Per Nefer
Foltertogt
Hersielingh
Sluymerval
Et band, der underligt nok er gledet under min radar indtil nu. Underligt, fordi de tilsyneladende var på Roadburn Festival i 2023 – men det har hverken jeg eller min medskribent så lagt noget større i. Måske fordi debuten ikke står lige så skarpt som opfølgeren på tapetet her, men sådan kan man jo altid prøve at retfærdiggøre sig selv i bagklogskabens lys ...
Stilmæssigt er der overordnet set ikke sket det store for hollænderne siden 2020s ‘Sotteklugt’ – vi snakker fortsat black metal af den intense skole, der giver melankolien og atmosfæren god tid til at krybe ind under huden på lytteren.
Tid har de tydeligvis også nok af, for ‘Lyksalver’ blev både skrevet og indspillet i 2023, samt færdigmixet sidste forår – men det tager dog intet fra relevansen af udgivelsen her i 2025, der jævnfør deres Bandcamp-side er “... dedikeret til de kamptrætte. De efterladte, de sorgfyldte og ikke mindst de sjæle, der ufrivilligt er blevet udhulet. Dem, for hvem reflektionen, af hvad der var engang, nu stille er forfaldet til en smertelig stank af forrådnelse.” I en årrække med krig på dagsordenen 24/7 er der rigeligt at gøre op med, og det ligger tydeligvis også Shagor stærkt på sinde. I lyset af, at al sang/skrig er på hollandsk vil jeg dog overlade lyrikken til de dertil lingvistisk kyndige – musikalsk er medfølelsen og kampånden nu også tilstrækkeligt integreret i deres melankolske black-sondringer i sig selv!
‘Afschynsel’ er en aggressiv åbner fra første sekund og et glimrende eksempel på, hvad der venter de næste 45 minutter. Enkelte, korte pusterum flettes ind, for hastigt derefter at opsluge os dybere ind i det fremadstormende lydspor, men fra første hug finder vi også et lettere schwung i melodistykkerne, lige på grænsen til det catchy, uden det dog svækker biddet til også at suge os helt ind. En opskrift, der grundlæggende karakteriserer hele pladen på godt og på ondt. Til tider mere episk end andre (‘Sluymerval’), nogen gange med melankolien mere udenpå tøjet (‘Foltertogt’), men altovervejende meget riffdrevet og eksplosivt, med nok af mindeværdige melodier undervejs til, at nogen af dem nok skal runge videre i baghovedet efterfølgende.
… men som sagt både på godt og på ondt – for er det virkelig så bidende nødvendigt, at samtlige numre skal være 8-10 minutter lange, når de hver især gentager de samme temaer så meget, som de gør? Det er jo godt håndværk, stærke melodier, leveret passende hidsigt, ikke mindst når vi tager pladens tematik i betragtning. ‘Lyksalver’ bliver desværre også bare unødvendigt repetitiv og havde uden tvivl stået skarpere, hvis der var cuttet 1-2 minutter af hvert nummer for at mindske udvandingseffekten, eller alternativt føje flere nuancer til sangene hver især. Jeg kan sagtens forsvinde ind i deres univers for en stund, men kan lige så vel tage mig selv i at indfinde mig med genbruget af temaer – og det tæller i sagens natur aldrig op at skulle indfinde sig med noget.
Der er ellers mange ting, der taler ‘Lyksalver’s sag.
Produktionen er bombastisk og klar, uden at være for klar – det er trods alt black!
Vokalen flexer fra høje skrig til episk skønsang – og begge dele mestrer han glimrende. Så kan man altid diskutere balancen, men vokalspændet går glimrende i spænd med guitarernes ditto vekslen mellem riff-attacks og harmoniseringer.
De fem kreative og bevægende kompositioner vil alle andet og mere end blot at gengive genrens dogmatiske stiløvelser – bedst eksemplificeret i den ti minutter lange ‘Hersielingh’, intenst og elegant bygget op nærmest som en symfoni, med stærke kunstgreb for at holde os fanget hele vejen.
Shagor har med andre ord ikke genopfundet sig selv her i anden ombæring. De er blot blevet håndværksmæssigt bedre med både melankolske og intense øjeblikke, der demonstrerer noget af det, black metallen gør bedst. At de så enten skal lære kunsten at begrænse sig, eller at gøre mere for at kunne bære de lange sanglængder hvis de er så bindende nødvendige, er måske en lektie til næste gang …