Pladeanmeldelser
O, skænk mig en grav ved det iskolde hav, hvor kun bølgerne hører min gråd.
Demonaz' Immortal veksler mellem at lyde som en udvandet kopi af sig selv og et ret habilt Immortal-tributeband. Hvis Immortal engang lød som frostdæmoner, lyder de nu som lunken festivalfadbamseblack.
Drain serverer crossover-hardcore direkte ud af det solbeskinnede Californien.
En håndfuld cover-numre er lige akkurat det, Ghost serverer når de skal gøre klar til turné. Men det er en ligegyldig udgivelse.
Copenhell-aktuelle Enforcer bør som alle andre bands kunne spille hurtigt, højt og vildt, og hvis de havde husket på den grundregel i heavy metal, ville Nostalgia være et perfekt knallert-heavy-album.
Troede du at sommeren var på vej? Ikke hvis det står til Frozen Soul på ‘Glacial Domination’. Spænd hjelmen, der kommer istapper flyvende!
Nej, selvfølgelig er det ikke det. Men der er Julie Christmas, og det er næsten det samme. Nye og mindre nye sager fra Hudsult, Spanish Love Songs, Scowl og meget andet.
'Terrasite' er en udmærket plade, der lige mangler det sidste for at nå de foregående tre pladers storhed. Men det var næsten også for meget forlangt.
St. Digue ruller den store, sorte løber ud, når der inviteres til vampyrdisco. Og det gøres der naturligvis.
Det seneste album fra Trine Paaschburg under navnet Mouth Wound, siger ikke “bøh” og leger med uhyggen. ‘Nothing Will Belong to Us’ er uhyggelig. Og prægtig.
Der er ingen, der skal bestemme hvad der er rigtigt for britiske Death Goals, der med knyttede næver kæmper for retten til at være sig selv.
Fire voksne mænd raser over den verden, de efterlader fremtiden. Anti Ritual er tilbage.
Jersey-punkerne er ude med hardcore til freaksene, men har svært ved at bære en fuldlængde
Jeg har hørt Dave Kombardos lorteplade, så I ikke behøver gøre det. Det var så lidt.
Med sjælfuld lyrik og fandenivoldske toner er ’Om hundrede år’ nok en triumf fra Ole Luks Afsky.
Riverhead’s nye album ‘Cancer’, der udkom i fredags, er på alle måder et produkt af bandets medlemmer. Det er personligt og smertefuldt, og fyldt med musikalske krummelurer, der holder lytteren til ilden.
Portrayal of Guilt bryder rammerne og giver os ting, vi ikke havde lyst til, men som vi ikke kan holde os fra.
Enden er tilsyneladende nær for dette enmands-black metal-projekt fra Colorado, der emmer af misantropi og mismod grænsende til det suicidale. Så altså ret standard.
Alt det mytiske og dragende ved Amerika er stort set forsvundet i lyset af den stadig mere trøstesløse virkelighed. King Dude er en oase af americana midt i affortryllelsens tidsalder.
Windhands Dorthia Cottrell ser på de mørke sider af det solbeskinnede syd på ny soloplade.