Pladeanmeldelser
Den danske trio Gam holder det ægte, isnende koldt og gammeldags på ep'en 'Valravnen'. Et godt bud på autentisk undergrundsblack.
The Algorithm vender tilbage efter næsten fire års stilhed med et album, der sprudler elektronisk, men snubler på guitaren. Resultatet er teknisk stærkt, men helhedsindtrykket forbliver fragmenteret og uforløst.
Fordærv er tilbage, seks år efter den poetisk betitlede debut ‘Knep dig selv ihjel’. Silkeborgenserne har droppet den hurtige grind og er gået efter et folket og inderligt længselsfuldt udtryk. JK, fr fr.
Vidnet forener et knusende, musikalsk godstog i høj fart med poesi, der er inspireret af den historiske avantgarde i begyndelsen af forrige århundrede. Forvirret? Det behøver du ikke være.
På sin anden udgivelse bygger Empire Drowns videre på arven fra britisk dødsdoom og har skabt en af de bedste danske plader, der er udkommet herhjemme indenfor genren.
Gorleben bygger videre på debuten som radioaktive profeter med et album, der forvandler doom til dommedagspsykedelia.
Defecto har stadig et utroligt højt bundniveau, men med en tendens til at overdrive det tekniske frem for det kreative her på bandets nye album.
Annelise Morels one-person-projekt er vokset, og den franske kunstner rejser sig med 'In The Name of Blood' fra fortiden – i fuldt flor.
‘Pain to Power’ er en uovertruffen debut, hvor den improvisatoriske nerve og uregerlige saxofon baner vejen for et band, der åbenlyst træder sine helt egne veje.
Joakim Brodén & co. har udgivet nyt, og alt lyder rigtig meget, som det plejer.
Guld er et ædelmetal, og Orm er ædel metal. Finpudset gennem årene, til det nåede sit apex med det titaniske værk ‘Intet • Altet’. Hvad gør man så derfra?
Biohazard ligner sig selv som for 30 år siden på godt og ondt, og ‘Divided We Fall’ ender ud som et charmerende throwback mere end noget, der reelt gør en forskel.
Man skulle tro, at Sunken havde skiftet livsanskuelse på færden fra ‘Livslede’ til det aktuelle album ‘Lykke’, men sådan forholder det sig nu ikke.
Soulflys nye album 'Chama' starter som et løfte om genopstandelse, men ender som et jammerligt bevis på, at selv Max Cavaleras vrede kan miste retning, når inspirationen tørrer ud.
An Abstract Illusion skruer ned for tyngden og op for de filmiske synthflairs – maksimalismen lever i fuldt flor i ‘The Sleeping City’!
Ole Luks Afsky har ændret radikalt i det musikalske udtryk, men er samtidig på forunderlig vis forblevet tro mod lyden af Afsky. Det har givet en fascinerende selvsikker plade.
Titlen på Heathes andet album fortæller os, at vi skal styre vores sjæls frihedstrang, men hvordan gør man det, når nu Heathes musik er så vidunderligt fri?
Hverken producer eller trommemaskine tager noget fra egg punk-ånden på ‘Worldwide’, der åndeligt set føles som den reelle debut fra Nashville-kvintetten.
Testament er heldigvis stadig aktive på pladefronten, men 'Para Bellum' bliver næppe pladen, man husker dem for om 20 år.
På ‘Nocturnal Birding’ udforsker Author & Punisher nye grænser mellem menneske og maskine. Forventet, tung, industriel intensitet blandes med uventet sårbarhed.