Èn svale gør ingen sommer!
Insania hiver på seneste udgivelse ‘The Great Apocalypse’ så mange powermetalklicheer ud af metalskabet, at selv inkarnerede powermetalfans må tage en pause.
2. Indestructible
3. No One’s Hero
4. Afterlife
5. Revolution
6. The Prophesier
7. Fire from Above
8. Underneath the Eye
9. The Great Apocalypse (When Hell is All Around)
Svenske Insania har efterhånden været på banen i mere end 30 år, men de har dog ikke mere end seks albums i bagagen. Band holdt så også en udgivelsespause på 14 år mellem 2007 og 2021. Stilen er powermetal på godt og ondt med inspiration fra ikke mindst Helloween og Gamma Ray. Det kan så være godt nok. Men alt kan som bekendt overdrives.
’The Great Apocalypse’ starter ganske skrækkeligt med sangen ’The Trinity’, som er et ynkeligt forsøg på at lyde som Helloween for 35 år siden. Sangen har alt det, som kan bekræftet hadere af powermetalstilen i, at de har ret i deres udtalte skepsis. Der er et forceret tempo og en skinger vokal, hvor sanger og guitarist Ola Halén formår at ramme både over, under og ved siden af meloditonen i grad, så det skriger i tandhalsene hos lytteren. Og så er det hele naturligvis så melodiøst, at det får alt til at virke parodisk. Melodi er normalt ganske positivt. Men sangens omkvæd lyder mest som en refrænsang fra Cirkusrevyen udsat for noget fra et metallisk overskudslager.
Meget bedre bliver det ikke med albummets sang nummer to ’ Indestructible’, hvor vi stadig befinder os hos Helloween på en halvsløj dag.
Lidt bedre bliver det så dog med sang nummer tre ’No One’s Hero’, omend det dog virker noget opulent, at Insania formår at få en ret enkel sang til at fylde otte minutter. Men det lykkedes så ved, at der er indsat et langt instrumentalt midterstykke, at guitarist Peter Östros (der åbenbart nu har forladt bandet) spiller solo skiftevis med gæstemusikeren Andrea Atzori på keyboards. Der har man så også fundet, at det var en god idé at hive temaet fra den gamle sovjetkrigssang ’Katyusha’ ud af gemmerne. Det er jo heller aldrig tidligere før hørt i metalsammenhænge! Man kan så drøfte det betimelige i, at spiller netop dette tema i en tid, hvor Rusland er i gang med en invasion af Ukraine og myrder løs på civile. Men det er godt nok en sang om kriges rædsler, så det kan da med god vilje ses, som et relevant praj i den forbindelse.
Håbet stiger på albummets anden halvdel
Når alt kommer til alt, må det indrømmes, at det bliver en anelse bedre i sidste halvdel af albummet. Halén får skruet lidt ned i tonelejet og den letkøbt powermetal viger pladsen en smule til noget lidt mere interessant musik med lidt progressive input.
’The Prophesier’ er en ganske acceptabel sang, hvor det klæder bandet, at tempoet er sat ned og, hvor der er lagt noget mere tyngde i musikken.
Men bedst er albummets sidste sang. Det er titelsangen med undertitlen ’When Hell Is All Around’. Sangen synes at opsummere det tekstlige univers i albummets øvrige sange og formår på episk måde at afrunde albummet i en mere end 14 minutter sang, hvor der gives plads til såvel ganske gode vokale som musikalske præstationer. Og hvor Insania både er tro mod powermetalgenren, men også tør række ud til den lidt mere progressive rock og metal.
Bare det dog havde været sådan hele vejen. Desværre kan en enkelt rigtig god sang ikke løfte ’The Great Apocalypse’ fra at være temmelig ordinær.