Den søde hævn
Der er gået 52 år, siden bandet Alice Cooper udgav deres seneste album. 52 år er lang tid, men bandet er gudskelov sluppet ganske fornuftigt fra at genoptage samarbejdet.
Wild Ones
Up All Night
Kill The Flies
One Night Stand
Blood On The Sun
Crap That Gets In The Way Of Your Dreams
Famous Face
Money Screams
What A Syd
Inter Galactic Vagabond Blues
What Happened To You
I Ain’t Done Wrong
See You On The Other Side
Siden 1975 har navnet Alice Cooper været forbundet med soloartisten af samme navn. Men før den tid var Alice Cooper et band bestående af Alice Cooper selv på vokal, Glen Buxton på lead guitar, Michael Bruce på rytmeguitar, Dennis Dunaway på bas og Neal Smith på trommer. Bandet udgav syv albums i perioden 1969 til 1973, og herefter gik Alice Cooper solo og udgav sit første soloalbum ’Welcome To My Nightmare’ i 1975. De øvrige medlemmer fortsatte også i en kort tid sammen under navnet Billion Dollar Babies opkaldt efter bandets mest succesrige album af samme navn, dog uden nævneværdig succes.
Men nu er det originale band så samlet igen og har udgivet efterfølgeren til svanesangen ’Muscle Of Love’ fra 1973. Samlet igen er så ikke helt rigtigt, da Glen Buxton døde i 1997 – og så alligevel, for det er angivet, at han bidrager her og der, så de må have gravet nogle outtakes frem til lejligheden.
I mangel af den oprindelige leadgutarist har man så derudover hentet bidrag fra den unge glamrocker Gyasi Heus, ligesom også Rick Tedesco medvirker på nogle sange.
Forventning
Kan man overhovedet have en forventning til en udgivelse fra et band, som ikke har indspillet i 52 år bortset fra nogle enkelte sange på Alice Coopers ’Welcome 2 My Nightmare’ fra 2011 og ’Detroit Stories’ fra 2021? Hvis man forventer en perlerække af sange, som matcher sangene ’Elected’, ’School’s Out’, ’Under My Wheels’ og 'No More Mr. Nice Guy’, så bliver man nok skuffet. Men der må man så erindre om, at Alice Coopers albums fra 70’erne var så meget mere end disse hits. Bandets musik var et sammensurium af mange stilarter – glam rock, shock rock,hard rock, pop, blues og kabaret-lydende musik. Og det var bestemt ikke alle sange, der dengang var lige fremragende.
’The Revenge Of Alice Cooper’ har da også en blanding af mange stilarter. Ved de første gennemlytninger kan man måske blive lidt skuffet over et generelt adstadigt tempo på mange af sangene, men det er heller ikke nyt. Gennemgående er det dog et velspillet album, og de fleste af de 14 sange er godt skruet sammen.
Sangene
Albummet starter fint med første single ’Black Mamba’, hvor Cooper selv er i topform som den sorte Mamba, der gemmer sig i de hvide lagner klar til bid. Man skal lige vænne sig til yeah yeah yeah-omkvædet, men det er en fin, groovy sag med lidt guitarlicks fra det gamle The Doors-koryfæ Robby Krieger på sangen.
Den efterfølgende ’Wild Ones’, der også er anden single fra albummet, følger fint op. Der er skruet op for tempoet i en cruisende sang, og det er ikke så sært, at der indgår sekvenser med en motorcykel afsted i landskabet. En sang, der råber på at blive spillet, mens man er på farten.
’Up All Night’ er måske lidt af en standard rocker, men Michael Bruce har kreeret et rigtig godt riff til sangen. Omkvædet er dog lige lovligt banal stadionrock.
Er det Dwight Fry fra albummet ’Love It To Death’, der dukker op på ’Kill the Flies’? Det er i hvert fald en person, der er indlagt på den lukkede afdeling. Han har det godt. Personalet tager sig godt af ham. Men så er der lige de satans fluer, som hele tiden er ved at drive ham til vanvid. Ren hygge med Alice Cooper, men igen kan man måske irriteres lidt over uuuhhh-vokalen som optakt til omkvæd og doowop-koret. Men igen – det er jo ikke nyt, hvis man har lyttet til de gamle Alice Cooper-albums.
På ’One Night Stand’ tager Alice Cooper med ud i natten på date. Og det er i den grad et one night stand for de kvinder, som tager ham med under dynen. For Alice Cooper tager en barberkniv med i seng. Altså, Alice!!! Musikken har en film noir-stemning over sig. Sangen er skrevet af Cooper, producer Bob Ezrin og trommeslager Neil Smith, og har et herligt basspil fra Dunaway.
I alt er der 14 sange på ’The Revenge Of Alice Cooper’ med en samlet spilletid på over 54 minutter. Det er for langt, men hvad skulle skrottes? Det er jo altid et svært valg, for hver sang fungerer egentlig meget godt. Det være sig albummets længste sang, den småprogressive ’Blood on the Sun’ og den småpunkede ’Crap That Gets in the Way of Your Dreams'. Det gælder også den 50’er rockende ’What Happened to You’, som også har Glen Buxton som medkomponist sammen med bandets øvrige medlemmer og Bob Ezrin, så det må jo være en sang, der har ligget på lager siden 70’erne.
Måske kunne man have udeladt coverversionen af den gamle Yardbirds-sang ’I Ain’t Done Wrong’, men den fungerer nu meget godt. Eller måske albummets største overraskelse ’Money Screams’, der virkelig er en omgang røvballerock, som man ikke havde forventet fra Alice Cooper. Det lyder ikke som hverken Alice Cooper solo eller som band, men det er godt nok en skråle med-sang, som ville fungere upåklageligt i en håndboldhal.
Når bedømmelsen skal samles op, og den første skepsis har lagt sig, så vokser albummet gevaldigt ved gentagne gennemlytninger. Alle de gamle medlemmer bidrager med sangskrivningen, og der er generelt tale om gedigne kompositioner. De gamle gutter spiller fortsat habilt, og leadguitar-arbejdet fra Gyasi Heus og Rick Tedesco er rigtig godt.
Hvis man skal sammenligne med bandets sidste album sammen, den halvsløje ’Muscle Of Love’ fra 1973, så er ’The Revenge Of Alice Cooper’ på flere parametre et bedre album – og det er er da ikke så ringe endda.