Pladeanmeldelser

Som det lakonisk fortaltes Horatio, at Rosenkrands og Gyldenstjerne er døde, ligeledes må vi sande, at Agalloch og Bathory ikke er her, og de har efterladt sig et hul i den folk-inspirerede black metal som ikke hundrede trolde- og vikingetyper kan fylde. Men Waldgeflüster kan.

Eyes giver fanden i papirjubilæum og fejrer i stedet sig selv ved at invitere til familiefest i hardcorehuset med denne sammenklippede og gennemsmadrede remix-EP.

The Night Flight Orchestra står stadig for den perfekte AOR-hyldest af høj kvalitet på deres sjette album, hvor kun det ultimative hit mangler til at fuldende.

Debutalbummet fra Funeral Chasm vil være og er sortsynet og deprimerende funeral doom, men det er også sært vederkvægende midt i al mistrøstigheden.

Carcass er tilbage med en plade, der minder om forgængeren og alligevel introducerer nye elementer til en lyd, der ikke fås andre steder.

Demersal har kastet sig hovedkulds i blindt, afmægtigt raseri på ny EP, men selvom følelserne i den grad er til at mærke, mangler vi pusterum.

Den danske kvintets tredje fuldlængdeudgivelse er ikke helt den stærke opfølger, man kunne have ønsket – til gengæld er det en solid tilføjelse til et allerede stærkt bagkatalog.

LLNN er støj. LLNN’s nye album er knusende støj. Det er en massiv lytteoplevelse, der tager dig med ind i en mørk fremtid, hvor et menneske er mindre værd end en håndfuld støv.

Endnu et kunstigt band opstår og udgiver et album. Nu får den tidligere forsanger i Metal Church Ronny Munroe en tur til i manegen.

Et minde om en voldtægt og fantasien om hævn er omdrejningspunkt for den helstøbte 80-er-goth-gone-black-metal-udgivelse fra amerikanske Apricitas' hånd.

Man bliver aldrig for gammel til at sætte pris på et stort fedt anthem. Men det kan være svært at overbevise sine snobbede kammerater. Turnstile lader dig slå dem i deres eget spil ved at lave en plade, der er lige så catchy, som den er eksperimenterende.

Hvis The Black Dahlia Murder er arvtagere efter Cannibal Corpse, så står Carnifex klar i kulissen til at være de nye The Black Dahlia Murder.

Det er muligt, at Between The Buried And Me i dag maler i andre farve-nuancer, men det ændrer ikke ved, at bandets lillebror-projekt er fuldt på højde og endda bedre end sammenligningsgrundlaget.

Iron Maiden bevæger sig flere skridt frem, et par tilbage og mange til siden på 'Senjutsu', der på samme tid er alt for langt og alligevel lyder friskere, end Maiden har gjort længe.

Siden Situationsfornærmelse udsendte ‘Ind med Hænderne’, har den aarhusianske punkkvartet og Devilution haft en koket affære. Men kan en sådan overleve en stenhård dom, når der skal deles kasser ud?

Tyske Baxaxaxa trækker lytteren tilbage til black metal før Norge. 'Catacomb Cult' er fyldt med  heksesabatter, råddenskab, catchy sangskrivning og gammel ondskab, og det er virkelig fornøjeligt.

Forandring fryder for Hooded Menace, der udskifter noget af det buldrende tunge med klassisk 80'er metal for derved at lande i et enklere lydbillede, hvor potentialet er stort omend ikke komplet i mål.

“Sex med Satan er den højeste sang. Det lyder som en hammer fra helvede”. Således lyder de gamle visdomsord. Men passer det nu også, når vi taler om Wormwitch?

På Anguishs fjerde album får man mere af det gode. Men så heller ikke meget mere end det. 

Oxygen Destroyer går planken ud med deres fascination af Godzilla på deres svære toer, der er hæsblæsende døds- og thrashmetal fra Seattle.