Pladeanmeldelser

De britiske thrasheres første album i 29 år er noget så sjældent som et comeback, der ikke skuffer. Måske fordi forventningerne ikke er de store.

Hideous Divinity spiller tech-død. Det gør de fint. De vil gerne prøve noget andet og det fungerer ikke helt så godt for italienerne, der stadig magter frontalangrebet bedre end den skarpe sangskrivning.

Århusianske Galge serverer ekstremmetallisk buffet på bandets forfriskende debut-ep, der blander godt uden at miste den røde tråd.

Michael Denner drager med sit nye band Denner’s Inferno endnu engang tilbage til de dage, hvor hard rock og heavy metal trådte sine barnesko. Det er der kommet et godkendt, om end ikke fremragende, album ud af.

De skabte skabelonen for groove metal og gik i opløsning. 27 år efter er Exhorder tilbage med deres tredje album, og her lyder veteranerne langt mere vitale, end man kunne have regnet med.

Bombus er på 'Vulture Culture' de svedige, fedtede rockere, som iklæder sig det stiveste puds til et elegant galla og holder skuespillet, indtil alkoholen alligevel får lokket den indre djævel frem.

Det er stille, det er smukt. Det er på grænsen til at være voldsomt kedeligt. Men med den rette fordybelse vinder det smukke, og et rørende og meget personligt album fra frontmand Einar Solberg folder sig ud.

Life of Agony og Mina Caputo er blevet voksne og har fundet sig til rette i livet. Den slags harmoni og lyksalighed kommer der desværre sjældent et særlig interessant produkt ud af.

25 år efter Lacuna Coil blev dannet, vender italienerne tilbage med en særdeles velkomponeret udgivelse, der meget vel kunne være den bedste fra kvintettens side siden ‘Comalies’.

Pretty Maids er stadig det samme band på godt og ondt. Men dedikerede fans vil formentlig ikke blive skuffet over det nye album ’Undress Your Madness’.

Dawn Ray’d vil hellere brænde politibiler end kirker, men de koncertaktuelle anarkister er også værd at høre alene for deres post-black.

De har skabt blåtrykket for NYHC og genopfundet sig selv flere gange i løbet af snart fire årtier, så strengt taget burde der vel ikke være noget galt med, at Agnostic Front kører på rutinen på ‘Get Loud!’.

Er 'Walk the Sky' det bedste Alter Bridge-album til dato? Det er i hvert fald en gennemsolid rock-udgivelse fra Kennedy, Tremonti og alle de andre rødder.

Nile har fået ny forsanger ved siden af Karl Sanders. Han skal løfte arven fra Dallas Toler-Wade, og det bidrager ikke med meget på den nye plade.

Norske 1349 har kastet lidt thrash i lydbilledet på deres syvende studieplade, der er præcis lige så hurtig og beskidt som de forrige plader.

Michael Gira opløste Swans for to år siden. På bandets nye plade fortsætter han i de bedste sange den opløsning af al struktur og ethvert fast holdepunkt. Resultatet er svimlende og langt henad vejen besynderligt godt.

Vanden Plas har mange kvaliteter, men mangler fortsat det sidste for at rykke op i prog metal-superligaen. De kommer dog tæt på på deres nye album.

Blackgaze-ikonerne Alcest byder på velkendte elementer på deres sjette fuldlængdeudspil, der dog også markerer sig med musikalsk udvikling uden for bandets gængse stil. Men blandingen af gammelt og nyt kommer ikke til at fungere helt.

Konkhra bryder ti års pladetavshed med en jævn udgivelse, der holder sig på dødsdydernes rene sti men sjældent byder på mindeværdige højdepunkter.

Ventetiden har været lang, men Denial of God skuffer ikke: ’The Hallow Mass’ er blandt årets bedste album.