Pladeanmeldelser

Danske Odd Palace albumdebuterer med en progressiv rockplade, der får liv af sublime musikere og vantrives på grund af for mange gode ideer i støbeskeen.

Det har taget Jonathan Davis mere end 10 år at få udgivet debutalbummet 'Black Labyrinth'. Trods et utal af faldgruber er det langt henad vejen en succesfuld udgivelse.

Når ens gamle yndlinge har for travlt med at diversificere og modne deres lyd i stedet for at lave noget, der er lige så fedt som det gamle, er det helt i orden, at andre tager stafetten og løber baglæns med den.

Det tager Godsmack lidt under seks minutter at bevise, hvorfor de er et af de mere sejlivede amerikanske hard rock/heavy-bands.

Viljefaste toner fra Xenoblight, der både udviser nosser, potentiale og intensitet på et vellykket debutalbum.

Skambankt er virkelig blevet voksne og gør deres bedste for at smide mere og mere af den musikalske kant og nytænkning, der gjorde dem relevante til at starte med.

Lordi vil for altid være et tegneserieband. Men de er nu ikke det ringeste inden for genren.

Voices tredje album fører bandet i en mere poppet og afdæmpet retning, men uden at gå på kompromis med det ekstreme udtryk. Det kan åbenbart lade sig gøre.

Lamb of God går under dæknavn for at indspillede en pladefuld ligegyldigheder, verden formentlig havde været bedre foruden.

At the Gates har mistet halvdelen af deres sangskriverduo. Det gør ondt på svenskerne, der ikke kan svinge sig op på det sædvanlige niveau over en hel plade.

Sevendust er vanligvis garant for velskrevne plader, men på kvintettens 12. fuldlængdeudgivelse er der langt mellem de store oplevelser.

Skindred lyder som alt andet end Skindred på ’Big Tings’. Var det ikke for Benji Webbes karakteristiske vokal, kunne man nemt have forvekslet det walisiske band med et hvilket som helst andet hard rock-band.

Der er skruet op for mørket og synthen på seneste udspil fra Ihsahn. Det havde dog klædt ’Àmr’ at vægte mere på substans frem for form.

Napalm Death sørger for, at fans kan finde sjældne sange fra singler og andre ikke-albumudgivelser på dobbeltalbummet med den mundrette titel ’Coded Smears and More Uncommon Slurs’.

Få bands i branchen har så højt et bundniveau som Cancer Bats. Og flagermusene fra Toronto beviser endnu engang, at de aldrig får stækkede vinger.

Der er gået otte år siden 'Abrahadabra', og selvom 'Eonian' er vellydende, så er den desværre også kedelig og derfor ikke evigheden og ventetid værd. 

New Wave of British Heavy Metal-pionererne flopper fælt med deres nyeudgivelse, ’Judge Not’.

'Reverence' er ikke en dårlig plade, fordi Parkway Drive ikke længere spiller metalcore. 'Reverence' er en dårlig plade, fordi der er for få gode numre. Et problem, australierne har døjet med i snart 10 år.

Pennywise leverer deres bedste plade i årevis uden at genopfinde andet end sig selv.

'Korpsånd' er titlen på en dansk kompilation, der udkom for et par måneder siden. Over 24 stærke pinselssange præsenterer 11 undergrundsbands en introduktion til den nye bølge af rå dansk black metal. Tak for kaffe, hvor er niveauet tårnhøjt.