Pladeanmeldelser
Noiserock og post-hardcore om paranoia. Opskriften på et dårligt efterår, på den bedste måde.
Kom så makker. Du ved hvad klokken slår. Det er tid til at rulle … en ny omgang EP’er udover læserne.
Fates Warnings medlemmer med længst tid i folden, Alder og Matheos, har begge udgivet sideprojekter i år. Vi anmelder Kings of Mercia, men får også smidt en del ord om A-Z i farten.
Med eget DNA og et gennemarbejdet studie i klassiske dyder leverer Phobophilics en af årets bedste debutalbums i dødsmetalgenren.
Electrocore, platte jokes, basarm, deathcore, regnbuer, 80'er vibes, højt humør og vanvittigt energi niveau – medlemmerne af Electric Callboy skrev antageligvis ’Tekkno’ under mantraet ”Vildere klovn, vildere!”
Endnu en dag, endnu en split fra de amerikanske dødsmetallere i Putrescine. Denne gang med US-gone-NZ-enmandssludgebandet Adzes.
Der er intet kalas som et Diamanda-kalas, for et Diamanda-kalas holder aldrig op. Med at vise dig menneskehedens værste stunder.
Putrescine er aktuelle med hele to splitudgivelser, som vi anmelder i nærværende spalter. Denne her er med Kosmogyr, og de to bands klæder hinanden rigtig godt.
Clutch er tilbage efter den længste pause nogensinde. Som er på fire år. Måske var det ikke helt længe nok.
14 år er gået siden seneste album med King’s X. Ventetiden har næsten været det hele værd.
Parkway Drive er kommet sig oven på ‘Reverence’, en hård pandemi og interne mentale udfordinger - men der er stadig rigelig plads til forbedringer.
Københavnsk-amerikanske Indre Krig har længe været en eksklusiv fornøjelse, men langt om længe har hardcorebandet indspillet og udgivet noget, du kan holde i hånden.
Behemoth har med deres 12. plade begået en tilforladelig og nærmest ligegyldig plade. Men populariteten er alligevel kæmpestor. Underlig udvikling.
Det grandiose får frit løb og giver tifold igen til dem, der tør købe sig ind på Dreadnoughts seneste konceptuelle opus om lys og lidelse.
Triumvir Foul giver dig ikke mange chancer for at få vejret på deres tredje og sidste album ‘Onslaught to Seraphim’. En acquired taste af fordærv og kaos i et hengemt mørke.
Baseret på bandets live-shows er det ingen overraskelse, at Wayward Dawns tredje skive er ganske fin, ej heller at den ikke rigtigt spytter nyt i baljen med dødstricks.
Det er spændende at lytte til 'Will of the People’. Hvor mange overraskelser kan man finde? Det er en ren konkurrence mod sig selv, mod sine venner, mod internettet – og det er det mest positive, der er at sige om pladen.
Hæslighed og skønhed i forløsende forening. De canadiske dronere har denne gang taget venner med.
Københavnske Offernat imponerer med et højt ambitionsniveau og insisteren på at finde sit eget udtryk i sprækkerne mellem genrerne. Tak for det!
Med 'Survival of the Sickest' hylder Bloodbath dyderne indenfor den klassiske dødsmetal med rigelige anerkendende nik til genrens gudfædre.