Pladeanmeldelser

I en tid hvor black metal ikke nødvendigvis er hverken trve, kvlt, sort eller bare metal, findes der stadig nogen, der husker dengang clean vocals var bandlyst og koret var en knap på et keyboard.

Lorna Shore bliver officielt kærester med forsanger William Ramos og forsegler pagten med en EP, der er fuldt på højde med sidste års ‘Immortal’.

På 'Forked Tongues' forener Craven Idol det monumentale og episke med black/thrashende hærg, arrigskab og vildskab. Resultat? Et af året bedste album.

Er black metal for grimt og larmende? Er du vild med Skandinavien og tv-serier om vikinger? Og kan du lide behagelige melodier som lydtapet? Så har Wormwood et godt tilbud til dig.

Fjerde album fra Kristin Hayder, bedre kendt som Lingua Ignota, tager avantgardeprojektet til nye højder, men ender i processen med at ofre genkendeligheden.

Ingen har patent på en æstetik, men Deafheavens appropriation af drømmepoppen er trods en hæderlig indsats ultimativt forglemmelig.

Black metal-genren kan stadig omforme sig selv: Beyond Man debuterer med kvælende varm og fortættet atmosfære og gør det bedre end de fleste.

Septage debuterer med en EP så rådden, at selv bands som Autopsy og Carcass må nikke anerkendende med et afskåret hoved.

Djursland-thrasherne Killings debut er et solidt og oldschool album, som får ekstra pluspoint for den rå og blodtørstige stemning, men knap så mange for de lige vel generiske riffs.

Sepultura har været i karantæne og bikset et album med genindspilninger sammen. Det er, i bedste fald, "fint nok".

Der er ikke langt fra tanke til handling, når man er Chris Fonzak. Det er 'Closure' et glimrende eksempel på. En instrumental oplevelse tilføjet et lyrisk forældet livssyn og værdigrundlag.

Fire københavnere spiller beatdown og vil gerne lyde som om de kommer direkte fra Glostrup Storcenter. Redaktionens mand på Vestegnen er på sagen.

Italienske Fulci spiller brutal dødsmetal, hylder horror-filmen 'Voices From Beyond' og foretager eksperimenter på musikken. Og det er ikke for sarte sjæle.

Britiske Underdark imponerer med velproduceret og velkomponeret post-black metal, der i den grad sætter fokus på nogle ømme tæer rundt om i verdenen.

King Woman er tilbage og det i stor stil. Doom, shoegaze og alskens andre elementer blandes på deres hidtil bedste plade.

Ligesom Odins hest er for guddommelig til at være en vanskabning, er Flight of Sleipnir også for idérige og dygtige til at skulle overses.

Med 'Arrows in Words from the Sky' skyder Robb Flynn efter tidligere bandmedlemmer, men rammer kun sig selv i foden.

At Hacktivist ikke blev fuldstændigt aflivet efter den forglemmelige debut kan undre. Endnu mere glædeligt er det, at kvintettens opfølger vitterligt har nogle stærke rapmetal-kompositioner.

Som størstedelen af verdens befolkning har Caleb Shomo haft det svært de seneste år — især med Covid-19-isolation. Det har resulteret i en række mørkere, mere personlige kompositioner, der nemt er blandt Beartooths bedste.

En ungdom præget af dance og guitarvituositet genbesøges i australske Mesarthims ekstremt eventyrlystne fusion af dance, power og black metal