Copenhell 24: Vulva-glorious
Undergrundsstorrmerne Vulvatorious var booket ind til at tage et skridt op ad koncert-rangstigen på Pandæmonium. Var bandet klar til den udfordring?
Publikum var i hvert fald! Folk var mødt ganske talstærkt frem, det tidlige tidspunkt taget i betragtning, og således var rammerne om det, der må betragtes som bandets største koncert hidtil, sat. Bandet kom smilende på scenen, og vi fik en levende og fængende version af ‘Mormors Sang’, som er et af de stærkeste kort i bandets katalog.
Vulvatorious’ til tider crusty black metal kan synes upassende til en middagsstund, hvor solen væltede ned over Pandæmonium, men bandet sørgede, med attitude, arbejdsvilje og seje riffs, for, at vi alligevel kom i stemning. Sådan skal det gøres!
Vi blev ramt hårdt af ‘Farvel, jeg går’, og derfra var tvivlen helt lagt i graven. Vulvatorious havde niveauet, sejrsviljen og kampiveren til at stå på en scene af Pandæmoniums format. Det var en fornøjelse at opleve vekselvirkningen mellem bandets to guitarister, og det rytmiske fundament mellem klippefaste Florent Bessons bas og Rasmus Johan Aarslev, som imponerede mig en del på trommerne i dag, lå lige, hvor det skulle. Og så var der selvfølgelig Ditte Krøyer, som synes at have påtaget sig hovedansvaret for den udadvendte performance. Både i forhold til kontakten med publikum og selve hendes vokal-præstation var der intet at klage over.
Energiniveauet og udtrykket var fornemt, og tilsammen gjorde det, at Vulvatorious virkelig kom ud over scenekanten i dag. Publikum kvitterede da også med circle pit (og endda også i en særlig gang-version under det stille mellemstykke i ‘Shrouded Mountain’), crowd surfing og rigeligt udstrakte mellemfingre under Vulvatorious-klassikeren ‘Fuck You, Incel’, som i øvrigt var et af koncertens større højdepunkter. Sammen med ‘Sacrifice of Flesh’ og ‘Cunt War’, som blev gæstet af Andreas Truelsen fra Plaguemace. Sidsnævnte i vanlig kulørt stil, som måtte lægge ryg til Ditte Krøyers bagholdsangreb, til stor glæde for publikum.
Stemningen var god under hele koncerten blandt publikum, som syntes at bestå af en god blanding af fans og nytilkomne, som jeg formoder blev fans denne dag. Generelt var koncerten et godt eksempel på, at man kan have en rowdy stemning og stadig have trygge rammer for alle. Kun én enkelt klovn observerede jeg opføre sig aggressivt og gramsende, men han blev venligt, men bestemt, irettesat af en kvinde. Skud ud til denne helt – du ved, hvem du er. Ikke alle helte bærer kappe.
Og på scenen denne dag blev Vulvatorious lige et niveau større med en fokuseret, gribende og smuk koncert.