Unleash the force!
Der bliver malet med den helt store neon-pensel på 3Forces fjerde fuldlængdeudgivelse, og det er størstedelen af tiden en fornøjelse at være vidne til.
Voyager
Unleash
Meet the Devil
Masks Off
Tilted
Fear No more
Prevention
Braindance
Code Blue
Farewell
I 2017 udkom ’Resistance’. En plade født, som synthwaven stille og roligt blomstrede. De to brødre i Gancher & Ruin udgav i samarbejde med den sidste tredjedel af 3Force, kaldet Eyescream, deres debut, på det bedst tænkelige tidspunkt. Siden da er synthwaven, og ikke mindst darkwaven, kun blevet mere og mere populær.
I det hele taget har den elektroniske scene set en opblomstring, der fra et mere rock-orienteret perspektiv har haft signifikant betydning på netop de guitarbårne genrer. De 80’er-glammede elementer, mystikken og kontrasten i den mørke synth og de tunge beats har banet vejen for flere spændende kunstnere og udgivelser, og et vellykket genre-crossover.
Tilsvarende har det banet vejen for yderligere tre 3Force-udgivelser. Alle med højdepunkter, uden rigtig at stå distancen. Således er den flotte og post-dystopiske ’In the House, In a Heartbeat’ nummeret, man mindes fra bandets foregående plade, ’Crossfire’ fra 2022. Ikke, at resten af bandets materiale er dårligt – det er bare mindre fængende.
Det ændrer trioen succesfuldt på med ’Unleash’. Rumskibet er igen på farten, og vi bliver skudt direkte ind i en anden verden, langt fra krig og kedelig, dansk sommer-tristesse. ’Get Down’ åbner pladen på let genkendelig vis. Den melodiske synth får et vanligt skud mørke, som vi har hørt det så mange gange før. Inspirationskilderne er let genkendelige, og 3Force gør heller ikke noget for at skjule, at de nok gerne vil placere sig et sted mellem Carpenter Brut og Gunship på synthwave-aksen.
Åbningsnummeret er en god indikator for resten af pladen. Det er en velskrevet komposition, med et fint tempo og god variation. Især variationen kendetegner pladen. Bandet leverer en vellykket kombination af 80’er-guitar og synth på ’Prevention’, og sender os på rejse ind i mørket på titelnummeret. Serverer melankolien på ’Meet the Devil’, snører danseskoene stramt på ’Fear No More’ og giver os et lækkert, tungt pumpet beat på ’Code Blue’. Kort sagt, der er masser af godt materiale på ’Unleash’.
Vokalt mismatch
Til trods for, at den russiske trio lykkedes med deres kompositioner, har pladen sine udfordringer. Ligesom forbillederne har bandet flere gæstevokaler med på ’Unleash’, og det er ikke altid en fordel. Britiske Ben McGarvey, bedre kendt som Minute Taker, gør sit for at støtte sine synth-brødre med en fremragende vokal på førnævnte ’Meet the Devil’. McGarveys fine, semi-melankolske sang fremstår som en insisterende forlængelse af det musikalske univers, trioen har søgt at skabe.
Mindre succesfuldt er samarbejdet med Mari Kattman. På papiret burde den amerikanske musiker ellers være et elegant match. Vokalmæssigt er der heller ikke noget at sætte en finger på, men man kunne godt have ønsket sig mere af lyrikken. Der er en grænse for, hvor mange gange man kan gentage strofen ”I won’t keep running”, uden det bliver en kende irriterende – dét til trods for, at nummeret er utroligt ørehængende. Heldigvis kan man slippe for Kattmans irriterende gentagen ved at vælge den instrumentale version.
På samme vis kan man slippe uden om Hedaras vokal på ’Code Blue’. Igen burde der være tale om et match made in heaven mellem kunstnere, men det lykkes bare aldrig rigtig for Hedara at skabe en profil på nummeret. Dels fordi vokal-fremførelsen fra den engelske sanger er vag i forhold til normalen, og dels fordi 3Force har komponeret et nummer, der under omstændighederne fungerer bedre uden vokal.
Til trods for nogle vokale svipsere gennem pladen og et par mærkelige ideer, der aldrig rigtig lykkes – herunder det særprægede spinet-stykke på ’Voyager’ – har 3Force skrevet en fin plade, der bør falde i god jord hos folk med hang til EDM, synth- og darkwave. ’Unleash’ kan sagtens høres højt, langt ud på natten, når man er gået metaltræt og har brug for en mental og fysisk pause.