Årets modigste metalplade

Populær
violetcoldempireoflove

Hvor kan konservative black metal-fans og militante islamister blive enige? Måske i fordømmelse af coveret til aserbajdsjanske Violet Colds nyeste album.

Kunstner
Titel
Empire of Love
Dato
07-05-2021
Trackliste
1. Cradle
2. Pride
3. Be Like Magic
4. We Met During The Revolution
5. Shegnificant
6. Working Class
7. Togetherness
8. Life Dimensions
Forfatter
Karakter
4

Violet Cold ligger ikke på den lade side. På trods af væbnet konflikt mellem hjemlandet Aserbajdsjan og naboerne i Armenien, er det lykkedes Emin Guliyev at indspille en plade kun et år efter sidste udgivelse – den mesterlige ‘Noir Kid’. Den nyeste, 'Empire Of Love' fortsætter i samme spor, som ‘Noir Kid’ gjorde, med sit grotesk moderne og ikonoklastiske take på black metal, men inden vi når så langt, er det værd at kigge på titel, albumcover og sangtitler.



Ikke meget kan være mere provokerende i den moderne kontekst, end den kobling Guliyev foretager på ‘Empire of Love’. Den velkendte islamiske halvmåne, der i vores tid i højere grad kobles til ubehageligheder i mellemøstens mere ekstreme afkroge, overlagt LGBT+-samfundets regnbueflag, der symboliserer stolthed over egen køns- og seksualidentitet og også ofte kobles til mere eller mindre udskejende prideparader. Sat op mod en genre som black metal, der har en lille, men udtalt, slagside til den mere konservative politiske fløj, er kombinationen decideret sprængfarlig.

Heldigvis er Aserbajdsjan, trods en politisk bestemt statsreligion, dog en sekulær stat, og Guliyev er derfor ikke personligt i fare, omend den internationale LGBTI-alliance har givet landet den tvivlsomme ære at være "det dårligste sted at være queer i Europa".

En del skyts vil derfor nok være rettet mod Violet Cold, hvilket Guliyev også viste allerede et par dage efter pladens udgivelse:

Violetcoldtwitter

Vi mødtes under revolutionen
Violet Colds politiske overbevisning bæres på ærmet, hvis ikke det fremgik af pladecoveret. Det vises også tydeligt i musikken og særligt i nogle af sangtitlerne: ‘Pride’, ‘Working Class’ og ‘We Met During the Revolution’ kan særligt nævnes.

Guliyev er kompromisløs i sin fremstilling, både i ovenstående men også musikalsk. Det er en helt særpræget lyd, og som på ‘Noir Kid’ blandes black metallens skærende dissonans med en moderne raveinspireret EDM-lyd, der på absolut mest interessante vis trækker den aldrende genre i nye retninger.
Samtidig viser ‘Empire of Love’ også en større fusion af Violet Colds foregående lyd med denne strømning end den foregående, hvor det udover den elektroniske musik også trækker på mere traditionelle virkemidler. For eksempel lyder ‘Be Like Magic’ sine steder nærmest som Borknagar cirka ‘Empiricism’, og ‘Togetherness’ i sin atmosfæriske minder om en tilbagevenden til ‘Anomie’.



Et andet vildt skud på stammen, er den absurd frenetiske black metal-banjobanger ‘Working Class’, der fungerer både som en hyldest til de ligeledes politiske skovmetallere i Panopticon, men samtidig også viser en ironisk side af Violet Cold, da den i sin hysteriske bluegrass-fusion kammer over og går for vidt, men gør det på en måde, der både fungerer som sarkastisk kommentar og som musikalsk stykke.

Samlet set er ‘Empire Of Love’ svagere end ‘Noir Kid', der nød godt af sit enormt stramme fokus på den neonfarvede fusion af dansabel elektronisk musik og kold black metal. ‘Empire Of Love’ er mere flagrende og mere flyvsk. Brugen af traditionelle aserbajdsjanske instrumenter balancerer også på en tynd linje mellem betagende og besynderlig, hvilket fjerner fokus. Dermed ikke sagt, at ‘Empire Of Love’ ikke er værd at lytte til. For det er den bestemt. Om ikke andet så for sensationsfaktoren.