Top 5 – Non-metal-coverversioner

Du kender metalversionerne. Men hvad med de andre? Hvad sker der når rock og metal fortolkes af kunstnere uden for metalverdenen?

Vi kender dem alle.  Metal-versioner af popsange gjort af metalbands. YouTube flyder over med dem.
Der er dem, der reelt er fede, men måske også især dem, der reelt ikke er særligt fede.
Der er de reelt gode som f.eks Therions version af Abbas ‘Summer Night City’ og de reelt forfærdelige og tåkrummende som Leo Moracchiolis metal-fortolkning af Boney Ms ‘Rasputin’.
Der er de lettere kiksede og meget svenske power metal-versioner af popnumre som Tommy Johanssons udgave af Bonnie Tylers ‘Total Eclipse of the Heart’, samt læssevis af dødsmetal-versioner af numre, der ikke i deres udgangspunkt var dødsmetal, men så skal laves om til dødsmetal, fordi det jo er sjovt og sejt at lave pop til dødsmetal, fordi pop ikke er lige så hårdt og sejt som dødsmetal.
Hvad hvis vi vender den om? Findes der mon gode coverversioner af rock- og metalnumre fortolket af musikere i andre genrer? Selvfølgelig gør der det, vi kalder det ‘Non-metal-coververs’, er gået på jagt, og bringer herunder et lille uddrag som inspiration. 

1. Soundgarden ‘Black Hole Sun’: Chilly Gonzalez
Den musikalske magiker Chilly Gonzalez lader sig ikke binde af bånd eller andre fikserende kasser. Den canadiske, klassisk uddannede pianist har f.eks. flere rap-albummer bag sig, og gør sædvanligvis præcis, som han lyster. Også hvis han på en jazzfestival har lyst til at kaste sig over et af de numre, der på godt og ondt er blevet lavet rigeligt med coverversioner af gennem tiden. 
Gonzalez’ version er af en overordentlig lækker kvalitet.

2. Wheatus ‘Teenage Dirtbag’: Lizzy McAlpine
Lizzy McAlpines version af det femogtyve år gamle hit ‘Teenage Dirtbag’ er beviset på, at gode musikere indimellem kan lave noget godt og smukt ud af ellers uudholdelige originaler. At enkelte coverversioner pludselig kan give en helt anden dybde til originalen. Amerikanske Lizzy McAlpine er de senere år vundet frem på sine tekster og sit dygtige pophåndværk, og udgav sidste år albummet ‘Older’.

3. Metallica ‘Enter Sandman’: Iron Horse
Genren bluegrass og Metallica? Det er slet ikke så langt fra hinanden, og Alabama-bandet Iron Horse har en forkærlighed for netop Metallica, hvorfor de også har udgivet hele to albums med Metallica-covers. Men altså i bluegrass-genren, som opstod i 1940’ernes Appalacherne, og som blandt andet  kendes ved kun at indeholde akustiske instrumenter - og som nok også har kraftig inspiration fra “den gamle verdens” folketraditioner. Iron Horse er ikke ueffent. Døm selv herunder.

4. System Of A Down ‘Chop Suey’: Robyn Adele Anderson
På en eller anden måde ligger den til højrebenet. Men det er stadig godt set af Robyn Adele Anderson.
Hendes jazzede og lidt “gammeldags” fortolkning af SOADs store hit, skaber en langt blødere, mere radiovenlig atmosfære – lidt som var nummeret fra start skabt til let latin-jazz. 
Alle Robyn Adele Andersons videoer er i øvrigt optaget live og i one-takes.

5. Slayer ‘Raining Blood’: Tori Amos
Hvad der måske ikke lå til højrebenet, var Tori Amos udgave af den store Slayer-klassiker.
Godt nok er pianist og singer-songwriter Tori Amos kendt for ikke at være for fin til en coversang i ny og næ, men hendes version af Raining Blood er ægte godt. Den er mørk og kold, teatralsk og underligt følelsesladet – og i hvert fald ikke, som man umiddelbart ville forestille sig.