Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WOA '14: Smuk stemning i teltet

Populær
Updated
WOA '14: Smuk stemning i teltet

ICS Vortex leverede en flot og smuk koncert kort før midnat med sit glimrende band og en vokal, der må siges at være lidt ud over det sædvanlige.

Kunstner
Dato
02-08-2014
Fotograf
C.V.
Karakter
4

Bag navnet ICS Vortex gemmer der sig en stor nordmand, som også går under navnet Simen Hestnæs. Ikke en hr. ”Hvem-som-helst”, da han har spillet med både Arcturus og Ved Buens Ende og ikke mindst Borknagar og Dimmu Borgir.

Har man ikke set manden før, så kunne det overraske, at der gemte sig et lidt stort brød bag den fine røst, som er specielt fantastisk på albummet ’Storm Seeker’ – det første som solokunstner og udgivet under aliaset ICS Vortex. Specielt tydeligt blev det, da den anden guitarist i hans band var en spinkel, lille fyr, som dog havde udstråling som en kæmpe og en herlig spilleglæde.

Der var fra start ingen tvivl om Simen Hestnæs' utrolige vokale evner, alligevel var det, som om vokalen på åbningsnummeret kom til at ligge lige lidt for højt i forhold til på albummet, mens vokalen på sangen efter i modsætning blev lidt for dyb. Derefter kom der dog 100 % styr på det, og man kunne nyde eksekveringer meget lig dem på førnævnte album, men han tog sig heldigvis også friheden til nye og lækre fraseringer.

Bandet fungerede fornemt sammen, bassen spillede med mange lækre detaljer, mens trommespillet var massivt og præcist og sine steder ganske legesyge. Vortex har spillet lidt af hvert i sin karriere, men i denne live-konstellation havde han valgt guitaren, som han spillede på uden plekter. Det var en slags fingerspil mixet med akkorder slået an med alle fingrene, bortset fra tomlen. Dette uanset om lyden var ”ren” eller forvrænget, eller om der blev spillet solo eller riff. Det er ret så anderledes en stil, specielt for en guitarist i metalgenren.

En personlig stemning

Musikken lå, trods periodisk tonsende stortrommer, på grænsen af metal med sin overordnede rock-proggede og halvsyrede stemning og den lyse vokal, der også er atypisk i metallen. Den store nordmands fremtræden mellem numrene var lettere kejtet, når han talte med publikum, det var i hvert fald ikke så professionelt, som man ville forvente fra ham. Til gengæld gav det koncerten under teltdugen en mere personlig, næsten intim stemning, hvilket sådan set er imponerende på en af verdens største festivaler.

Selv virkede Vortex og hans band meget fornøjede over koncerten, lyden på scenen og folkene omkring den. Han talte om glemte tekster, men tog det ligesom publikum med et ”og hvad så” – måske han også selv kunne fornemme, at det var en temmelig vellykket og smuk koncert, der til publikums store begejstring blev afsluttet med et kig ind i Vortex’ tid i Borknagar i form af nummeret ’Colossus’.