Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

MMF'VII: Black/thrashens konger væltede alt

Populær
Updated
MMF'VII: Black/thrashens konger væltede alt
MMF'VII: Black/thrashens konger væltede alt
MMF'VII: Black/thrashens konger væltede alt
MMF'VII: Black/thrashens konger væltede alt
MMF'VII: Black/thrashens konger væltede alt
MMF'VII: Black/thrashens konger væltede alt
MMF'VII: Black/thrashens konger væltede alt
MMF'VII: Black/thrashens konger væltede alt

Aura Noir indfriede til fulde forventningerne som Metal Magics største hovednavn i festivalens historie.

Kunstner
Dato
12-07-2014
Genre
Koncertarrangør
Forfatter
Karakter
666

Der er få grupper, der som de norske black/thrashere Aura Noir kan bygge bro mellem tradition og fornyelse. Bandets udgangspunkt i den tidlige og sorteste Sodom og en Celtic Frost-inspireret black/thrash metal er (heldigvis) svært at komme udenom, men det er lige så svært at komme udenom, at Carl-Michael "Aggressor" Eide har spillet eller spiller i eksperimenterende bands som de sublime Ved Buens Ende, Dødheimsgard, Virus og Cadaver, for nu at nævne et par stykker. Hovedkumpan Ole Jørgen "Apollyon" Moe har været med i Cadavar og Dødheimsgard og gæsteoptrådt for Obliteration, samtidig med at have optrådt med mere traditionelle grupper som Gorgoroth. Og endelig har guitarist Blasphemer blandt andet stået for Mayhems vildt eksperimenterende 'Grand Decleration of War'.

Det gør ikke Aura Noir til et avantgardeprojekt, men pointen er også snarere at sige, at de ikke kan lade være med at snige skævt slyngede riffs og skæve taktarter ind i deres herlige på en gang voldsomme og strukturerede black/thrash, der både sparker virkelig meget røv og er tilpas udfordrende til, at man ikke bliver træt af det - det er kontrolleret smadder med voldsomt megen musikalitet bag det bevidst primitivistiske ydre og den forholdsvis minimalistiske tilgang til det musikalske udtryk. Der gemmer sig elementer af tidlig Voivod et sted også. Og både Aggressor - hvis vokal her er en hybrid mellem Cronos og Lemmy - og Apollyon - hvis vokal er mere black-præget - står begge for vekslende vokaler, hvilket er med til at give variation.

Aura Noir flåede hovedet af et ekstatisk publikum lørdag på Metal Magic. Et publikum, der aldrig nåede at se, hvad der egentlig ramte dem, men som ikke desto mindre var svært begejstrede for at få flået hovedet af. Ikke engang et guitarkabel, som faldt ud af af forstærkeren (var det under 'Black Metal Jaw' eller lige efter?) kunne stoppe Aura Noirs aggressive triumftog. De har flere fede riffs på en pladeside, end de fleste har i en karriere. Nøj, hvor kan Aggressor spille riffs!