Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Forbandet lækkert genbrug

Populær
Updated
Forbandet lækkert genbrug

Hvis ikke Borknagar allerede havde udgivet 'Urd', var 'Winter Thrice' blevet hyldet som et sandt mesterværk. Nu må den nøjes med bare at være forbandet god.

Kunstner
Titel
Winter Thrice
Dato
22-01-2016
Trackliste
1. The Rhymes Of The Mountain
2. Winter Thrice
3. Cold Runs The River
4. Panorama
5. When Chaos Calls
6. Erodent
7. Noctilucent
8. Terminus
Karakter
3

Bassist og sanger ICS Vortex er nok mest kendt for sin fortid i Dimmu Borgir, men da han og resten af det store band blev uenige, valgte han at forlade skuden til fordel for Borknagar, hvilket er kommet dem til gode. Vi var svært begejstrede for 'Urd' fra 2012, hvor vores anmelder Daniel Pilgaard skrev:

"rå black metal, der stadig har sin integritet i orden, kombineret med storslåede episke elementer."

Det må man sige, Borknagar har videreført på opfølgeren 'Winter Thrice', hvor netop det storslåede og episke parres nærmest ubesværet med en krydsning af black metallens til tider snerrende vokal og folkemetallens rytme. Grundlægger af bandet Øystein G. Brun udtaler selv, at godt nok startede Borknagar som klassisk black metal-band i midten af halvfemserne, hvor alt fra Norge skulle lyde sådan, men med tiden har de i den grad undergået en forvandling af de større.

For med 'Winter Thrice' tager Borknagar det endegyldige spring, hvorfor vi også for første gang klassificerer dem som progressiv metal i stedet for black metal. Det i sig selv er sådan set en ligegyldig gestus, medmindre man rider genreinddelingen hårdt. Det gør undertegnede anmelder ikke, men bruger det udelukkende som retorisk greb for at understrege pointen i, hvor flot Borknagar formår at mestre mere end én disciplin.

'Winter Thrice' starter stærkt med 'The Rhymes of the Mountain', der lækkert indvarsler, hvor multifacetteret Borknagar er anno 2016 med hele fire forskellige sangere. Det i sig selv lyder rodet, men her viser medlemmerne sig som utroligt stærke i sangskrivningsprocessen. ICS Vortex har fundet sit kunstneriske afløb sammen med Øystein G. Brun, og sammen med resten af bandet formår de at levere på et ganske teknisk højt niveau. Hør selv åbningsnummeret her:



Den stærke åbner følges op af et umiddelbart fængende titelnummer. Hvor 'Urd' måske skulle have nogle gennemlytninger, før den sådan for alvor åbnede sig, er der en mere tilgængelighed over 'Winter Thrice', hvilket titelnummeret i den grad bærer præg af. Her kan man nyde Borknagar for fuld udblæsning. For de historisk velinformerede er der her en gæsteoptræden af en forsanger, der har været med i bandet før, og som nu gør sig ganske godt flere andre steder. Kan læseren mon gætte hvem?



Pladen dør dog ikke langsomt ud, jo længere man bevæger sig ind i den. Tværtimod. Man fornemmer ICS Vortex' fortid på 'Cold Runs the River', der har lidt af det swing, der kendetegner Dimmu Borgir. Her er tempo, rytme og opsætning bekendt, hvilket også til dels kan fornemmes i starten på 'When Chaos Calls', men så bevæger den sig ud i noget, der ligger så langt, det overhovedet kan, fra førnævnte band. 'Noctilucent' har en fabelagtig guitarsolo og en vokal, der i den grad understreger, hvor forskellige Borknagar er fra andre norske bands, der gør sig i samme genrer.

Borknagars store force er netop denne sømløse vandring mellem genrer, der, som det var tilfældet på 'Urd', er et sammensurium af rock, pop, folk, black og alt derimellem. 'Winter Thrice' har en stor force, der samtidig også er dens svaghed. Kogt ind til benet er det egentlig bare 'Urd' om igen. En gentagelse er sjældent noget godt, men Borknagar gør det så godt, at de slipper af sted med det. De har efter otte plader fundet en formel, der virker, og det kommer til udtryk på deres niende plade.

Her på den 10. plade er de så trygge ved at hvile i deres eget univers. Deres rejse fra black metal til dette storladne, vekslende og kunstneriske højtravende epos er bestemt alle pengene værd. De har ligesom på forgængeren allieret sig med Jens Bogren til at dreje på knapperne, da pladen skulle mixes. 

Denne gang er der som delvist nævnt tidligere også blevet plads til Kristoffer "Garm" Rygg, der var forsanger på de første to plader med Borknagar. Han synger på titelnummeret og den afsluttende, episke 'Terminus'. Så 'Winter Thrice' slår en sløjfe på deres fortid ved at bringe Ulver-forsangeren tilbage til at understøtte de i forvejen tre forsangere Vintersorg, ICS Vortex og Lars A. Nedland. 

Konklusionen og dommen over 'Winter Thrice' bliver, at Borknagar har gjort det igen. Havde de ikke indspillet 'Urd', var vi røget helt op på de høje nagler. Men det har de. Derfor forbliver vi på den fedtspillende treer, men det er et stort tretal. For pladen er god og mangler bare lidt originalitet. For fans af Borknagar vil den utvivlsomt stå som en af årets stærkeste udgivelser. For hvis man forestiller sig Metallica udgive 'Master of Puppets 2'? Det ville måske være sådan lidt forudsigeligt, men rart på den der virkelig rare måde, hvor kropsvæsker ville flyde ufrivilligt fra alle de hemmelige steder. 

Menu