Kampen for at definere fremtiden

En ny danske producer-duo har set dagens lys: John Cxnnor er et brud med traditionel tænkning og et råb om oprør. Det hele pakket ind i kompetencer, en følelsesdefineret tilgang til sangskrivning – og naturligvis Terminator.

Det er som at træde ind i et slaraffenland – Gravitated Sound Studio. Fyldt med alt dét voksne mænd frydes over i teenageårene. Det som i dag er forankret i bevidstheden som en sær form for finkultur. He-Man pryder reolerne, en gammel 'Jaws'-vhs, modificeret til lampe, lyser op i vindueskarmen, og den ikoniske Alien-figur jager i skyggerne. Det intime lokale har alt, inklusiv lp-version af soundtracket til James Camerons ikoniske, første 'Terminator'-film. To’eren står dog gemt bagved soundtracket til 'Top Gun', men Tom Cruise bør også skydes bagfra.



Vi har fundet vej ud til Musicon, Roskilde bys kultur-mekka. Blandt åbne øvelokaler, barer, musikforretninger og naturligvis rock-museet Ragnerrock, har vi sat John Cxnnor i stævne – eller de satte os i stævne. For hvem siger nej, når man modtager en invitation til at tale om musikalsk innovation, Terminator, industrial, moodboards og ungarsk folkemusik?

Den uventede første-single
Selv i Covid-19-sikker afstand kan man fornemme kreativiteten emme fra producer-teamet bag John Cxnnor. De to brødre, Rasmus og Ketil Sejersen, der ditto er bagmændene i Gravitated Sound Studio og LLNN. En duo, der har været definerende for den danske metalscene gennem de seneste mange år. Alene og hver for sig. Det er snakken mellem brødrene, den daglige omgang og sparringen, der har skabt John Cxnnor. Et projekt der på kort tid har fået signifikant opmærksomhed i udlandet. Rasmus forklarer:
– Det var ikke meningen, at ’Dead Sister Merope’ skulle være vores første single. Det skete bare. Jeg har arbejdet med musik i mange år. Igennem The Psyke Project og LLNN ved jeg, hvad der skal til, og hvor meget arbejde, det kræver for at opnå de eventyr, man ofte kæmper for som band, store som små. Intet kommer af sig selv – og så sker det her. På et split sekund har vi fået hul igennem.



Hullet er kommet via samarbejdet med The Devil’s Trade-bagmanden, Dávid Makó. Et tilfælde, som Rasmus beskriver det:
– Jeg faldt over The Devil’s Trade ved et tilfælde. Makó har en fantastisk vokal. Ved et eller andet kosmisk tilfælde taggede han ud af det blå LLNN i et instagram-opslag, og så var første skridt i retning af et samarbejde taget.

Den ungarske sanger tilbød at sende vokalsporet til Danmark, og Covid-19 gav tid til at lege med materialet. Musikvideoen blev skudt i Rasmus’ skur og forfinet med Mákó. Således var John Cxnnor en realitet.



Producer-duoen, kollektivet og de mange samples
I løbet af kort tid er ideen om John Cxnnor som projekt vokset fra at være et Covid-19-projekt til at være et tæt samarbejde mellem duoen – og indtil videre et bredt udvalg af vokalister fra den danske scene.
- John Cxnnor er en kreativ frigørelse fra de gængse måder at udgive musik. Vi er ikke et band. Vi er som producer-duo kernen i projektet med en masse kompetente vokalister tilknyttet. Forskellige personer, der matcher et givet nummers musikalske retning. Tænk et band som Massive Attack, der har et hav af forskellige kunstnere tilknyttet.

Kunstnerne er der nok af. Ud over samarbejdet med Mákó vil de to bagmænd i første omgang hylde den danske core-scene. Det sker via en række forskellige velkendte vokalister, heriblandt Martin Nielskov fra The Psyke Project, Victor Kaas fra Eyes og Andreas Bjulver Paarup fra Cabal. Sidstnævnte bidrager med et solidt hop-hop- og trap-orienteret flow på ’Red Eye’; nummeret der skulle have været John Cxnnors første single var det ikke for den ungarske folkesanger.



– I første omgang er det kendte vokaler inden for den danske core-scene, men der er ingen grænser. Det handler om et musikalsk match. Det kunne være interessant at lave noget med Silas Bjerregaard igen, nævner Rasmus med henvisning til The Psyke Projects samarbejde med Turboweekend-sangeren på “Apnea”-albummet. Jeg synes, det kunne være virkelig interessant og spændende for universet, at lave musik sammen med en som Agnes Obel – hun har en fantastisk vokal, forklarer Ketil.



Det er ikke kun på vokalfronten, at danskerne deler tilgang med Bristol-giganten Massive Attack. John Cxnnor musikalske univers er ditto bygget på samples. Skabt fra bunden ved hjælpe af simple remedier. En kaffekværn, der maler bønner, et keyboard der bliver smadret med en mukkert og lyden af en hammer, der rammer metal. Eksemplerne er mange og originaliteten høj, som Ketil beretter:
- Man kan jo købe en færdigsyet synthwave-pakke med alle samples og de neon-farvede visuals, der har prydet genren de seneste år. Én udbetaling og du er i gang – nemt og uoriginalt. Vi skaber lyden fra bunden. Der er ingen, der har brugt de samples, vi bruger. Vi har leget med de mange tonale harmonier og samples, få sekunders smadret keyboard kan blive til.

Den tilgang har brødrene også benyttet sig af i deres arbejde med LLNN, og den er hjørnestenen i Gravitated Sound Studio.

Moodboards, Terminator og single-formatet
Duoens første kreationer blev selvsagt til i en tid, hvor fantasien har været et behjælpeligt middel til at undgå alvorlig Covid-19-depression. Tilgangen til sangskrivningen udspringer i høj grad af en visuel tilgang. En række moodboards, der definerer de enkelte numres univers, forklarer Ketil, og han fortsætter:
– Den visuelle fortælling går før lyden. Vi samler et moodboard, der sætter stemningen og skriver musikken ud fra det. Det kunne for eksempel være billeder af et post-apokalyptisk landskab, en person der er alene i sådanne omgivelser. Hvilken stemning giver det? Hvordan lyder det? Hvilket sonisk narrativ kan tegnes ud fra den følelse?



– Det er den visuelle identitet og soniske kraft, man oplever, når man for eksempel ser Terminator-filmene. De to første – de resterende har ikke samme styrke. Det er en interessant fortælling og en fascinerende måde, hvorpå filmene leger med dommedagsaspektet. Håbet versus total ødelæggelse. Det er den følelsesmæssige oplevelse, lydsiden skaber. Den ikoniske trommegang fra filmene, der er lånt til ’Red Eyes’ er et simpelt virkemiddel, der straks sætter lytteren i rette stemning. Lyd er mere end det man hører.

Duoen gør en dyd ud af det emotionelle. Ditto af at snakke om det univers et nummer udspringer af. At få defineret den følelse der bærer nummeret. En drivkraft, der giver mulighed for at gå i mange retninger. Som de to brødre beretter, er der ingen begrænsninger, heller ikke når det kommer til udgivelsesformatet.
– Det bliver ikke en række traditionelle udgivelser af det klassiske full length-format. John Cxnnor er mere end en plade. Det er en oplevelse og som sådan vil plade-formatet mindske vores muligheder. Vi kommer til at udgive vores musik i single-format. Så kan folk selv udvælge den del af universet, de synes er mest spændende.
– Samtidig giver det os mere frihed. Vi kan gå fra at lave en hiphop-orienteret fortolkning af Eyes’ ’Off’ til et tilsvarende samarbejde med Kaas, hvor vi søger at ramme det tungest industrial, vi kan. Det giver langt mere mening og er samtidig en måde konstant at være nærværende og til stede i folks bevidsthed.
- Som John Connor i filmene, kæmper vi for at definere fremtiden – musikalsk. Det er en kamp mod maskinen, mod overherredømmet og mod kassetænkning.

Den gennemførte totaloplevelse
Der er heller ikke meget kassetænkning over John Cxnnor i liveformat. Men det er tydeligt, at musikken er skabt for netop det. At blive oplevet live. Som en totaloplevelse:
- Vi ser egentlig tre forskellige scenarier. Ét hvor vi performer lydsiden alene med vokal samplet. Ét hvor vi har en enkelt vokalist med, som synger alt. Og naturligvis det store, fede setup, med alle de relevante vokalister. Den ypperste totaloplevelse, hvor publikum sluges fuldkommen af musikken. Sådan et koncept, der ville passe perfekt til Roadburn eller en sen aften på Roskilde Festival.

Selvom Roskilde Festival på nuværende tidspunkt er et fjernt minde om en tid, der var engang, er der ikke tvivl om, at John Cxnnor er skabt til netop den slags koncerter. Måske endda før end senere.

Vi efterlader John Cxnnor foran Ragnerrock. Museet, der huser beretningen om dansk rock-historie gennem tiden. Tematikken taget i betragtning kunne man foranlediges til at have en naturlig skepsis til projektet. En skepsis der måske var før interviewet, er manet til jorden. John Cxnnor er på mange måder essensen af det oprør, figuren netop er i filmene. I en musikalsk version, vendt mod branchen, mod den indgroede opfattelse af, hvordan man gør tingene og ikke mindst mod den mangel på originalitet, der præger metal – specielt i Danmark. Måske John Cxnnor engang vil være at finde på museet?