Pladeanmeldelser
'Fannens kall' er kompetent, dygtig, velspillet, vred, kold og alt muligt andet, men hvad skal man egentlig med endnu en kompetent, dygtig, velspillet, vred og kold black metal-plade i 2023?
Det fjerde album fra Air Raid er en lang opvisning i, hvor vigtigt det er en med en sej sanger, og at instrumenterne kan bære meget,men ikke det hele, når man spiller klassisk heavy metal.
Rummet kalder, og No Spill Blood svarer igen med boblende synths og sorte huller, så livets trivialiteter kan sættes på stand-by, bare for en stund.
Akloleh kalder til kamp mod antisemitisme og til fejring af brillant black metal.
… men nogle mere end andre. Betændt er sortsværtet powerviolence fra Herskers hånd, og de har skrevet en plade om mænd.
At forvente det uventede er tilrådeligt på Enslaveds 16. studiealbum.
Drüben er tilbage med mere hidsig og nihilistisk black metal, der både bevæger og bekymrer lytteren. Nok akkurat som tiltænkt af bandet.
Katatonia serverer endnu en omgang tristesse, denne gang med sporadisk finesse.
Under en dyne af dundrende, elektronisk dubbas og lag af svævende støj finder man poesien og den paradoksale skønhed hos Sightless Pit.
Med 47 minutters brandvarmt og brændbart materiale har bandet fået en livgivende dosis ilt, så navnet In Flames endelig er hot igen.
Bag en maske af flødeskum har Eyes iklædt sig ætsende kynisme og bouncy riffs på den stærke toer.
I skumringen fra tidligere udgivelser og genrernes død, genopstår Underoath igen på deres mest flydende album til dato.
Der er global opvarmning i det permanente vinterunivers hos Persekutor, men blot fordi bandet prøver at nå solen på ryggen af Iron Maiden
HEALTH fortsætter deres DISCO-serie med en række samarbejder med ganske mange interessante musikalske partnere.
Brant Bjork og Nick Olivieri fra Kyuss loller rundt med en ny legekammerat, og det gør de særdeles godt på deres anden plade. .
Svensk-norske Karin Park har på sit album ‘Private Collection’ skåret ind til benet på sine egne numre og genindspillet dem med minimalistiske soundscapes og en hypnotiserende vokal.
Islandske Misþyrming rammer inden for skiven.
"Jeg har en kniv, jeg stikker dig ned" – således indledes Stikkersvins debut-LP, og det bliver kun bedre derfra.
Klaustrofobisk dødsrock er på menuen, og mørket er dragende på dette andet skud fra Shaam Larein og hendes skumle følge.
Alestorm har intet nyt med sig, men rider stormen af på charmen, når de for syvende gang stævner ud under det metalliske Jolly Roger og hærger rutinemæssigt.