Pladeanmeldelser

Bands’ sejhed kan blive vurderet på mange ting. Oftest er det på temaer, attitude, eller evner til at lave riffs. Dying Hydras sejhed ligger i deres kæmpestore holistiske og tredimensionelle vellyd. 

Nyt Liv indtager igen pladsen som de ærligste mennesker i dansk punk med deres anden plade 'Den Døde Sol'. Hvis man kan håndtere den fuldstændige mangel på ironi, er der noget at komme efter.

Gary Holt er tilbage på fuldtid, Tom Hunting er rask, men Steve Souzas vokal er stadig så anstrengende, at det er svært at elske Exodus' seneste album.

Den amerikanske sekstet vil meget mere end deathcore'n. I første omgang alternativ metal - og denne gang lykkes det for Whitechapel at skabe en plade med et langt mere helstøbt udtryk.

Tysken kommer, og han har festen med sig.

Khemmis har efterhånden fået etableret sig på den moderne doom-scene, og med deres fjerde udspil slår de fast, hvorfor de hører til på toppen.

Livløs præsterer en gang overraskende livlig og fornøjelig dødsmetal af en slags, anmelderen ikke normalt falder på halen over.

De polske deaththrashere Sexmag er lige så fornøjelige, som de er komplet idiotiske på deres debut-ep, der er et stilsikkert bud på, hvordan man kan halvere sin IQ på 25 minutter.

Der er både i top og i bund, når engelske Seven Sisters udgiver deres tredje albums – og så en hel del, der bare er godkendt.

Bluegrass og black metal går hånd i hånd på det andet album fra amerikanske Primeval Well, der har skabt en fin omgang eksperimenterende formørket metal.

I år er det ti år siden at proggerne Mastodon med ’The Hunter’ ret entydigt gik fra et metalfortegn til et hårdt rockfortegn. Hvis du stadig er sur over det, så kig væk. Hvis ikke, bliver du nok glad.

Jacksonville-bandens sjette fuldlængdeudgivelse er på en gang livsbekræftende, såvel som en påmindelse om en kommende midtlivskrise.

Secret of Mana, Chrono Trigger, Star Ocean – hvis disse titler siger dig noget og du hældte læssevis af timer i din Nintendo, er Gonemage et kærkomment skud voldsomt mærkelig nostalgi.

Emma Ruth Rundle har skruet ned for den auditive intensitet, men op for den følelsesmæssige. Det lyder måske umuligt, men ikke desto mindre lykkes det.

Dream Theater er på bandets 15. album med små skridt på vej tilbage på sporet oven på nogle ikke helt vellykkede albums.

Engang lovede sørøveri frihed, eventyr, glorværdighed og store skatte. I dag virker det mest af alt lurvet og monotont, en evig pirattrædemølle.

Møls nye album ledsages af promobilleder i pastelfarver og venligt smilende musikanter, og man kunne næsten fristes til at tro, vi slet ikke havde med metal at gøre. Kan det mon passe?

Meget er sket i løbet af de seneste 10 år. Og så alligevel ikke. I hvert fald ikke i Måsstaden - den lille eventyrlig by i Vildhjarta-land. Her står tiden nærmest bom-stille på begge sider af vandspejlet.

Der tudes på livet løs på Self Loather, der føles velkendt og fremmed på en og samme tid.

Bøllegroove, midttempo og melodi tilsat en sjat synths til at give en 80'er vibe - det er den blanding, som skaber Lightchapter, der er et nyt band med medlemmer fra Diamond Drive og The Burning.