Er jorden nu også så dejlig?
Heksproces sigter højt på deres debut: et tungt, mørkt og ambitiøst værk, der kræver sin lytter – men også markerer et band, der vil mere end de fleste herhjemme.
Lys Formørker
Struber Messer
Masker Glemmer
Inden
Solen Synker
Den danske metalundergrund har i de senere år fostret en række bands, der ikke blot vil videreføre genrens traditioner, men også udvide dens sprog. Med debutalbummet ‘Dejlig er Jorden’ markerer Heksproces sig som et af de mest ambitiøse bud på netop dét projekt. En debut, der både er tung, mørk og kompositorisk krævende – men også et værk, der vidner om et band, som allerede nu står mere selvstændigt, end nok så mange sammenligninger med inspirationskilder antyder.
Pressematerialet lægger op til, at dette er for fans af navne som Opeth, Orm, Cult of Luna og Mastodon, og parallellerne giver da for så vidt også mening – især i forhold til spændet mellem det progressive, tyngden og det atmosfæriske. Men hvor EP’en ‘Ligblomst’ endnu trak tydeligere tråde til fx Orm, føles ‘Dejlig er Jorden’ langt mere som et værk med egen identitet. Også selv om produktionen igen er håndteret af Simon Sonne Andersen, der sikrer en lyd, som både er klar og rå uden at forfalde til det sterile.
Læser du sangtitlerne i sammenhæng, som de også synges i titelnummeret, ligner det nærmest en dyster art haiku-digt over en samtid med onde røster, der sætter dagsordenen, naturen, der raser, og et kollektivt sortsyn – og så ved du på sin vis allerede lidt om, hvad du går ind til.
Pladen er dog snarere et samlet værk end en række isolerede numre, uagtet at de også kan høres hver for sig. De lange kompositioner – i spændet fra seks til tolv minutter – giver masser af plads til at lade ideer udvikle sig, bryde op og genopstå. Som fx titelnummeret, der også åbner pladen og fungerer som portal til Heksproces-universet: med guitarfigurer og motiver, der flettes ind i hinanden i næsten cirkulære strukturer, holdt sammen af Claes T. Sørensens ru vokal. Et nummer, der opløses og genopbygges undervejs, men nogen naturlig afrunding bliver det dog ikke til, så meget som et flydende bindeled over i den efterfølgende ‘Lys Formørker’. Et fantastisk, ambitiøst nummer, der introduceres på underspillet vis, før et svedigt huggende riff åbner lydbilledet op. De mange sammenfletninger i guitarsektionerne mellem Sørensen og Mads Aspegård Kofod kommer her for alvor til sin ret, og også Sebastian Bech Westerdahl får her demonstreret sine dynamiske forcer og sit hurtige benarbejde bag trommesættet.
Centralt på albummet finder du pladens længste numre. På ‘Struber Messer’ får musikken lov at dominere fortællingen i lange, tunge passager, med lidt supplerende strubesang fra Jonas Lorentzen (ex-Heilung), mens den efterfølgende, 12 minutter lange ‘Masker Glemmer’ udvider paletten yderligere med rytmeskift, dissonans, twinleads og tilmed et par tværfløjtesektioner fra William Frøland. Her viser bandet sit mest progressive ansigt – overvældende ambitiøst, men også fascinerende i sin vilje til at presse formerne. Cleans er dog en side af Sørensens stemmeleje, jeg ikke helt så godt kan forene mig med, men set som en kortvarig del af et større værk med mange toner i spil er det nu stadig holdt så begrænset, så det ikke svækker det større billede.
Efter et kort intermezzo runder pladen hårdt af i ‘Solen Synker’, hvor deres post-blackede stemninger og episke opbygninger mødes i en afslutning, der føles både tung og nødvendig. Heksproces får på den vis pladen igennem demonstreret mange facetter af hvor de kommer fra, omend det altovervejende er med guitarerne i front, og hvor jeg på sigt gerne så dem arbejde på at bringe rytmesektionen mere i spil. Med det sagt, så er der lagt et stærkt fundament her, og Heksproces er allerede nået langt videre siden ‘Ligblomst’.
‘Dejlig er Jorden’ er ikke en plade, der søger det umiddelbart tilgængelige. Den kræver tid, opmærksomhed og villighed til at lade sig opsluge. Til gengæld får vi et værk, der allerede ved første fuldlængde fremstår gennemarbejdet, visionært og bemærkelsesværdigt sikkert i sin æstetik. Heksproces maler ikke verden smuk, men de iscenesætter mørket med en overbevisning, som både gør albummet dragende og tilføjer nogen tiltrængte, unge og ambitiøse kræfter til den danske metalscene – så tak for det!