En ødelagt barndom
Fra 1200-tallet og frem kendes nossedolken med sine karakteriske kugler på skæftet, men Victoria-tidens bornerte våbenhistorikere omdøbte den til nyredolken, igen på grund af skæftets form. Kniven er dog stadig skabt til vold.
Den forsømte barndom
Afmagt fostrer foragt
Blodig, blottet og sårbar
Det forvirrede barn
Hård og kold
Martyrdød
Et ægte brud
Omringet af kærlighed
Nyredolk har siden debut-demoen i 2018 og videre over EP’en ‘Indebrændt’ stukket den musikalske dolk dybt i lytterens metaforiske nosser, men denne gang bliver vi også dolket lige i hjertet. Det er nemlig en temmelig rædselsvækkende, men også tårevædet rørende fortælling, der rulles op på ’Barndommens hjem’. Albummet synes mere ambitiøst både musikalsk og narrativt, og det klæder den formummede duo godt. Det er også godt, at Styglyd Records’ flotte LP-version inkluderer et tekstark.
Produktionen, der er begået i samarbejde med den allestedsnærværende Jacob Bredahl, er stadig rå som bare fuck, og alt andet ville da ogå være underligt, bandets æstetik og crusty genremæssige ståsted taget i betragtning. Man skal ligesom lytte sig ind på de enkelte musikalske elementer, så ‘Barndommens hjem’ kræver en smule tålmodighed og et par gennemlytninger, før pladen åbner sig helt for en, men det er tid, som er godt givet ud. Lyt for eksempel til den smadrede, men også overvældende sang ‘Den forsømte barndom’, som kombinerer tunge riffs og rytmer med en form for søgende, sørgmodig melodik, og så den knapt hørbare vokal, som opruller historien om en voldsomt misbrugende og voldelig far set fra hans dødsleje:
“Far skal dø, og så er jeg alene
Med mine søskende og hende
Overset og alene
Higende efter sigende
Omgivet af blinde
Smil dødt som ligene
Vanrøgt
Misrøgt
Langsomt
Blodsprøjt”
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at de her sange ikke ryster mig en lille smule. (Bekendelses?-)lyrikken er bestemt ikke let læsning, og ordene får den ofte tungt slæbende, punkede black metal til at fremstå endnu mere relevant. Det her er simpelthen en komplet rå, utilsløret udkrængning af et barneliv, som er fuldstændig domineret af overgreb (her fra ‘Blodig, blottet og sårbar’):
“Ingen anger
Intet ansvar
Varmen løber
Ned ad mit ben
Smiler til mig
Smadrer min kind
Igen indtil
Han er
Tilfreds”
Riffsene er lige så effektivt formidlende og direkte knusende, som Nyredolk alle dage har været. Vi er ikke ude i forfinet fingerspil eller tågede naturbilleder. Glem alt om det, som podcasten Afrgunden kalder for “akustisk pauseklovn”. De første syv af pladens ni numre er rendyrket vrede og blottede beskrivelser af hjemmet som en krigszone, hvor faderen synes at finde glæde i at udøve vold og magt, og riffs og rytmer passer dertil. Det er støjende, buldrende, medrivende, rørende og hårdt at lægge ører til, men så sker der noget!
På pladens to sidste numre, ‘Et ægte brud’ og ‘Omringet af kærlighed’, får vi et helt nyt perspektiv på fortællingen. Nu er fortælleren voksen og har selv børn, og ønsker ikke at videreføre den sociale arv. På ‘Et ægte brud’ får vi pladens måske bedste riff, mens fortælleren beretter om sit opgør med mønstrene fra barndommens hjem.
Albummets sidste nummer ‘Omringet af kærlighed’ er, i mine ører, produceret med lidt mere top. Musikken lyder mere åben og udadvendt, hvilket passer glimrende til lyrikken. Og, kære læser, spoiler alert. Her faldt min tårer med disse katarsiske ord:
“Kom fred
Kom nu
Kom med
Kom hjem nu
For jeg er fri
Fri til at skabe
Uden frygt og skam
Jeg ved at jeg er
Omringet af kærlighed”
Således rundes en fortælling af på forbilledlig og til sidst nærmest skønhedssøgende og opadstræbende vis. Jeg har altid holdt af Nyredolks harske og barske musikalske univers, men her synes jeg, de bevæger sig op på et højere niveau med et ambitiøst og godt sammenhængende værk.
Man kan måske godt indvende, at jo mere Nyredolk forfiner deres sangskrivning og højner deres kompositoriske ambitioner, jo mere mister de vildskaben og det kaos, der har præget musikken. Der synes jeg bestemt ikke, de er nu. Vi får stadig så rigeligt læderjakkeklædt sejhed, og vi er stadig et helt univers væk fra progget fløjtespilleri. Nyredolk har bare skabt et helstøbt og sammenhængende værk inden for rammerne af deres vilde, vrede og voldsomme musikalske univers. I min bog en god balance.