Artikler

Vi har udvalgt en håndfuld trommeslagere, der er tydeligt inspireret af nyligt afdøde Neil Pearts ekvilibristiske trommespil.

Frivole absurditeter, en mørknende nostalgi, en længsel efter et tydeligt godt og ondt og en omfavnelse af kaos og moralske gråzoner. Med ildevarslende retro-synth henover. Selvfølgelig måtte metal elske ‘Watchmen’ i 2019.

Der er stadig lidt nytårssløvsind over udvalget af koncerter i denne uge, men helt metaltræt behøver man ikke at blive, for der er trods alt alt fra black fra fx Horned Almighty over folkmetal ved The Hu til moderne støj fra Smash Into Pieces.

Den progressive metals største navn gennem tre årtier spiller 24. januar i Helsingør. Vi udlodder billetter til dig og en ledsager.

Foruden opsummeringen af, hvad der var op og ned i det forgangne år, er Flammeskriftet anno 2019 der, hvor vi kort konkluderer på årtiet og ser frem mod de forhåbentlig brølende tyvere. Følg os mod lyset.

Selv om han egentlig hverken bryder sig om mennesker eller det meste musik, nåede fotografen omtrent 400 koncerter i 2019.

Tre sure mænd, én, der gerne bare vil være med i klubben, noget med lort og et par hastigt sammensatte nytårsbudskaber. Vi samler de skarpeste kommentarer fra årets årslister.

Danmark - Verden: 1-0. Nye vinde blæser, og den omsiggribende nationalromantik har også spredt sig til fotografens årsliste. Det almene sortsyn er til dels afløst af en art håb, men magasinets ideologiske fyrtårn ser stadig...udfordringer.

Det første år under vingerne af Devilutions rigsørn er omme. Der har været et utal af koncerter og udgivelser, hvor en del af det ligefrem var godt.

Black metal, hardcore, sludge og stoner metal. Internationalt har 2019 været et fremragende metal-år, mens vi herhjemme kun har haft få gode udgivelser.

Aarhus-redaktionen var ikke imponeret af årets udvalg af plader, der manglede deciderede mesterværker, men bød på et par håndfulde fine udgivelser. Til gengæld leverede 2019 et utal af gode koncerter, hvor Zeal & Ardor udklasserede alle andre.

Dansk rock og metal beviste med få undtagelser, at middelmådighed er det nye sort. Internationalt ser det lidt bedre ud, og sørme om der ikke også er bands, der tør og vil udfordre. Mere provokation og mindre copy/paste i 2020, tak. 

Med en markant mængde visne blade har 2019 ageret gødning for mange spirende projekter på dansk jord. Trods en årti-afslutning med manglende store udgivelser, er der alligevel grund til at blive og se, hvad 2020 kan.

Introtekstskriveren var særligt oppe at køre over Lightning Bolt og var positivt overrasket over, hvor mange danske bands der pludselig forstod at fatte sig i korthed.

Klassisk metal triumferede internationalt, Denial of God herhjemme, og ellers var der ikke så meget at være imponeret af i 2019, hvor et faderskab satte en stopper for at gå til koncerter i hverdagene.

For Kent var navne som Cattle Decapitation, Orm, Denial of God, Baest og Slayer med til at gøre 2019 et godt år, særligt på de skrå brædder.

Et glimrende år for perifære grindcore- og hardcore-udgivelser, et katastrofalt år for de store, samlende metaludgivelser. Med en enlig dansk undtagelse.

I 2019 havde Krigsguden optur over bestialsk dødsmetal, spansk war metal og danske navne som Deiquisitor, Ligæder og Gabestok. Samt selvfølgelig Metal Magic og Kill-Town Death Fest.

For vores proggy koncertjunkie bød 2019 på et utal af koncertoplevelser, hvor Roadburn Festival bidrog til flere af årets helt store højdepunkter.  Til gengæld var der få landvindinger på albumfronten, hvor Opeth udraderede al konkurrence og genfandt nerven fra storhedstiden i 00erne.

Selv de bedste udgivelser var præget af at lyde som tidligere udgivelser. Er alle de monumentale udgivelser sat i kø til næste år, eller har vi bare givet lidt op på verden?