Copenhell 26: Torsdag med shibari, drags og den rasende fotograf
Torsdagen bød på sideshows med alt fra quiz over bondage til drags. På scenen genopstod Mor, mens Sepultura sagde farvel og et fotoforbud fik fotografen op i det røde felt.
Copenhell er for længst blevet en festival, der er mere end bare musik. Et fåtal foragter udviklingen, men flertallet holder af de mange sideshows, der er med til at skabe den helt særlige atmosfære, som er med til at definere Copenhells brand. Personligt synes jeg, det er herligt med de mange alternative indslag til musikken, og således starter torsdagen i biergarten til musikquiz.
De to værter er vel landets mest erfarne quizmasters. Michael Denner er selvfølgelig verdenskendt for sin fortid som ikonisk guitarist i Mercyful Fate og King Diamond, men ved siden af musikken har han i omkring to årtier afholdt musikquiz på Cafe Bartof på Frederiksberg og for nylig rundet quiz nummer 300. Det er eddermame dedikeret!
Denners makker, Christian Beyer arbejder til dagligt sammen med landets største musiknavne på Universal Music og har i tretten år været den ene del af duoen, som står bag Rockquizzen, der afholdes på Råhuset i Kødbyen i København. Rockquizzen er en udfordrende quiz for de fleste, men på ingen måde så hjernedød svær som Denners quiz på Bartof. Så er du advaret, hvis du overvejer at prøve kræfter med den ene eller anden.
På Copenhell er Denner og Beyers metalquiz dog mere let fordøjelig. Det er gratis at deltage, og der er fuldt hus. Gennem en lille time bliver deltagerne testet i alt fra bands, der bliver spillet på anlægget over at gætte navne ud fra pladecovers, hvor logo og tekst er fjernet til en runde med coversange. Ud af 84 maksimale point sejrer mit hold med 74 rigtige svar og for femte år i streg er Det pressede hold ubesejret i Denner og Beyers quiz.
(Vinderholdet. Fra venstre: Rune Bøgelund, Kasper Behrendt, Jacobh Hansen, Esben Cliff Gerdsen, Daniel Pilgaard)
Mangfoldigt program
Torsdagens musikprogram afspejler Copenhells visioner om diversitet. Vi finder både den funktionsnedsatte Rap Martin Rap og de helt unge dødsmetal-piger i Braindead, der har været forbi Copenhells Rock Academy.
Det er præcis den slags indslag på plakaten, som adskiller Copenhell fra konkurrenterne, der kører benhårdt på med etablerede navne. Næste år præsenterer Hellfest i Frankrig over 300 navne, der optræder på ti scener over fire dage. Reelt betyder det, at gæsterne vel i snit går glip af 250 navne på plakaten. Det virker decideret dumt at skabe en festival med så meget musik, man i sagens natur ikke får mulighed for at se.
Så har Copenhell sgu mere fat i den lange ende med cirka 90 navne over fire dage. Og som nævnt også indhold, der spænder fra det total nørdede til det erotiske. I hjørnet i Boneyard finder man folkene bag sexshoppen Peech, hvor du kan få kursus i spanking eller dyste i at kaste med dildoer. Skal det være mere i børnehøjde, byder Comic Con på gamle arkadespil og alverdens masterclasses og interview med ikoner fra tegneseriernes univers.
Denne torsdag kan man opleve Danmarks måske allerstørste legende Peter Madsen, der stod bag Valhalla i 1986. Personligt husker jeg Valhalla, som den første film, jeg så i biografen som barn. Tegneserierne om Thor og Loke og alle de andre nordiske guder har stået i reolen i årtier. Så det er fantastisk at opleve Peter Madsen sammen med Karoline Stjernfelt, der sammen live-tegner kreationer med afsæt i Copenhells univers.
(Foto: Daniel Pilgaard)
Maskebands hitter
Eftermiddagens musikprogram byder på nogle af nutidens mest hypede navne. På Helviti folder Ice Nine Kills deres teatralske horror-show sig ud, og den får ikke for lidt med blodige indslag, der er ganske underholdende, men amerikanernes metalcore er så ømt, det er lige til at brække sig over.
(Ice Nine Kills. Foto: Jacob Dinesen)
På Gehenna spiller gymnasterne i Die Spitz, og der er totalt stoppet med mennesker i skoven. Men ti minutter er mere end nok i selskab med kvartettens dødssyge rock, der af uransagelige årsager er blevet populært.
På Pandæmonium derimod kommer dagens måske mest interessant indslag fra britiske President, der kun har eksisteret i års tid og øjeblikkeligt sætter en fest i gang. Det maskerede band spiller 40 minutters forrygende show og slår fast, at de er fremtidens hovednavn på festivaler.
(President. Mobilskud: Daniel Pilgaard)
"Brænder lortet ned"
Fra President går turen tilbage i presseteltet, der ligger i RIP-området. Vanen tro dækker Devilution alle Copenhells koncerter og har gjort det siden indvielsen i 2010. Dedikerede kollegaer arbejder fra middag til midnat og skriver på livet løs i presseteltet.
Men her sidst på eftermiddagen tager begivenhederne en drejning. Papa Roach er aftenens første hovednavn på Helviti, men højst overraskende streger kakkerlakkerne Devilution fra fotolisten, uden at give en forklaring.
Afvisningen resulterer i det vanlige raserianfald fra chefredaktør og fotograf Jacob Dinesen, der proklamerer, at det er den værste festivaldag i hans liv, og at han vil brænde hele lortet ned til grunden. Det er et fast indslag hvert år, at et eller andet trigger Dinesen, så han elskværdigt forvandler sig til Egon Olsen og kalder os alle sammen for dovne hundehoveder og socialdemokrater.
Bondage og banko
Mens Dinesen køler ned, så kan man uden for presseteltet opleve en kvinde, der i ordets forstand steger i solen. Kvinden er bundet op med reb, og det mærkværdige syn hedder tilsyneladende Shibari og – ifølge Google – kombinerer kunst, teknik og tillid. At Copenhell er kontrasternes festival bliver ikke mere tydeligt end i det her øjeblik. For mens kvinden hænger der og dingler i solen, så er der fem meter ved siden af banko i bar-teltet.
(Foto: Daniel Pilgaard)
Michael Jøden er vært og i temmelig snaldret tilstand godt i gang med at trække numre og køre pingpong med gæsterne i teltet. Det er underholdende at overvære, men min bedre halvdel, der elsker banko, må se præmierne gå til andre. Ud over banko elsker kæresten også dragshows.
Drags from Hell
Da klokken bliver 18.30 har jeg ikke noget valg og bliver hevet med til Drags From Hell i Biergarten. Der er gang i den kæmpe fest, hvor folk står på bordene og klapper og råber til Adriana La’Creme, der energisk fyrer den af. Efter hun er færdig tager Victoria Agina over på mikrofonen og mimer sig igennem en rockklassiker, der får fuld smadder på anlægget.
(Victoria Agina i aktion. Foto: Daniel Pilgaard)
Comeback og afsked
Copenhells mangfoldige indslag er helt sikkert noget metalpurister hader, men som metalturister elsker. Men indslagene er unægteligt med til at gøre Copenhell til en helt særlig festival.
Torsdagen slutter også af med at være særlig med to indslag, der desværre er på samme tid. Mor med Mø gør strålende comeback, mens Sepultura siger farvel til deres danske fans med en koncert, der ender med at være middelmådig.
Men er det virkelig slut? Næppe. Uanset hvor meget fejde, der kan være i pressen mellem musikere, så forsoner en fed check altid uvenner. Når Sepultura siger farvel på hjemmebane i Brasilien 7. november i år, så er det kun et spørgsmål om tid, før Cavelera-brødrene slutter fred med Andreas Kisser og Paolo Jr., og vi ser den originale version af Sepultura på Copenhell indenfor en overskuelig fremtíd.
(Andreas Kisser siger farvel til de danske fans. Foto: Nikolaj Bransholm)