Anmeldelser

Med en suverænt syngende King Diamond i spidsen var Mercyful Fates comeback på Copenhell en triumf i natten. 

Copenhell fik Jinjer, Jinjer fik Copenhells velfortjente kærlighed, men vi var meget langt fra noget det kan kategoriseres som en interessant koncertoplevelse.

Nerved åbnede sidstedagen på Gehenna med synthpower og Evanescence-vibes.
Var der så overhovedet nogen, der havde efterspurgt det?

Breaking news: Anmelder på Copenhell spaltet i to efter sær fluktuation i rumtidskontinuummet.

Svartsot fik den ulykkelige tjans at spille Gehenna op, mens D-A-D stadig havde en fest på hovedscenen, men gjorde ikke rigtig noget for at holde fast i dem, der trods alt var dukket op.

Dansk musik har gennemgået en fantastisk udvikling de seneste år, og aftenenes koncert fra Siamese var beviset på lige præcis det.

Mesterlig debut på dansk jord.

Livsbekræftende Baest buldrede sig ud over Helviti og Copenhell og leverede en kraftpræstation i en genre, der ellers normalt er forvist til de små scener. Men ikke denne gang!

Hvad gør man, når man er Uffe Lorenzen og savner den rustne garage-rock?
Samler en ny powertrio selvfølgelig, og så er alt ved det gamle – eller?

Copenhell forfremmede Alestorm med tvivlsom succes og startede anmelderens fredag. 

Det´ en fugl! Nej, et fly! Nej, en trommekarussel!
Men hvor fører den os hen, når nu vi har valgt sætlisten for dem?
Drømmer vi for stort?

Bad Religion sejrede trods en udfordrende spilletid og lidt lydknas i starten. 

Kiss overraskede med et velspillet og overdådigt ildshow, da legenderne tog afsked i Danmark på Copenhell.  

Dragen blev slået ihjel og enhjørningen luftet, da Gloryhammer gav et munter indslag med sin catchy power metal fra det ydre rum.

Et velspillende Withering Surface sendte bud efter nostalgien, men pegede også frem mod den næste generation, da bandet skulle fyre den af på den største scene siden gendannelsen.

De sympatiske nordsvenskere i Raised Fist hævede næven og uddelte høje spark på Pandæmonium torsdag nat, men trods arbejdsiver manglede forløsningen.

Kan vi nogensinde få nok 'Nola'? Det kan Down ikke selv, men det gør heller ikke så meget – selvom vi gerne snart så dem kigge mere fremad end bagud.

Gehenna viste sig fra sin bedste side, godt hjulpet på vej af et flot, velspillende danske band. Fremtiden er knapt så mørk, som den danske højskolesang ellers varsler. 

Judas Priest gav en ujævn koncert båret hjem på en stærk sætliste og folkets hyldest.

Opeth imponerede trods utidig blæst.