An Abstract Illusion forvandlede Stengade til et kosmisk stormvejr af smerte, skønhed og progressiv ekstremmetal, vi ikke glemmer foreløbig.

Only Human leverede en nærmest fremragende livedebut af 'Planned Obsolescence' på Rust' – en teknisk stærk og veludført koncert, der cementerede bandets potentiale.

Med cykliske grooves, svedige licks og futuristiske synths spillede Zahn sig hypnotisk ind i vores hjerter som A Colossal Weekends store overraskelse.

Cult of Luna forener brutal kraft og melodisk luftighed i en koncert, der beviser, hvorfor de fortsat troner øverst i post-metal-genren.

Engang var Venom stilskabende. Nu skaber de mest kedsomhed.

Efter nogle år i dvale sprang belgierne i Kiss The Anus Of A Black Cat ud sammen med birketræerne i Holland og leverede en festlig og folkelig koncert. 

Sidste år debuterede Frelser med et mesterværk, og i lørdags på Slag-Town Slays efterlod trioen ingen tvivl om, at de er så lige så vild en oplevelse live, som de er på plade. 

IOTUNN runder Europa-turnéen sikkert af på hjemmebane, mens In Vain kridtede progbanen formidabelt af som den norske underdog forinden.

Kreator. Carcass, Exodus og Nails besørgede en symbiotisk og topmotiveret turnéafslutning lørdag aften i Poolen.

Den gamle ex-Megadeth guitarist har samlet et kæmpe hold af bedagede rock koryfæer. Det er der så kommet et nogenlunde godt album ud af.

Et længe ventet comeback fra Warning, præget af melankoli og autenticitet – omend vi dog ikke slap for skår i glæden.

At the Gates leverer en stærk og værdig afsked – båret af desperation, præcision og efterklang.

Kollaps går all-in på maskinelt øredøvende intensitet, men efterlader et indtryk af mere form end egentlig indhold.

Det brasilianske band Sepultura lægger instrumenterne på hylden og går på pension med en EP, der på en god dag er tilforladelig. Et ligegyldigt punktum.

Boris viser, hvorfor deres gennembrudsplade stadig holder – beskidt, catchy og ude af kontrol, med enkelte dronetunge dyk i en ellers stærk koncert.

Agriculture går off-script i hemmeligt Roadburn-sæt: hæsblæsende black, publikumsønsker og ren kaoscharme i intime rammer.

Midt i Roadburns vildskab leverer Haress et skrøbeligt, nærmest metafysisk åndehul – lavmælt, egenrådigt og uventet rørende.

Kaos, skronk og store navne – men eksperimentet forbliver netop det: sjældent mere end glimtvis interessant.

Det gik ekstremt hårdt for sig, da Street Sects gav deres søndags-pendant til fredagens dekadente Street Sex-koncert.

Inter Arma charmede sig vej til skribentens hjerte med dygtigt spillet hillbilly-død og theremin. Til gengæld kunne de godt have undværet samarbejdet med Oathbreakers forsanger.