Devin Townsend slipper endnu en gang ganske godt fra at rode rundt med alle stilarter på sit seneste album.
Til trods for en større vægt på EDM end på den forrige udgivelse, er alt ved det sædvanlige i The Browning-universet – på godt og ondt.
Couch Slut udfordrede vores følelser, grænser og kvalmegrænse med en kort, knivskarp, unik og voldsom optræden en stille onsdag i provinsen.
Master Boot Record og arottenbit førte os endnu engang tilbage til gamernes spæde barndom med chiptune-rave og Amiga-nostalgi på et udsolgt Stengade onsdag aften.
Alkymist graver sig dybere ned i skidtet på ‘UnnDerr’, fortsat tungt og modbydeligt dragende som det Alkymist, vi kender.
Dødheimsgard-sideprojektet er nådesløst eksperimenterende og vil det hele på en gang. For vildt, for meget, for forvirrende?
Thy Catafalque tager os med ud på en betagende tidsrejse på ‘XII’, der både omfavner egne rødder og ser fremad mod lysere horisonter.
Et tungt og stabilt Crocell åbnede Store Scene på årets Odense Metalfest.
D-A-D demonstrerede, at de også kan køre den hjem på stadionrock-manér med flashy visuals, gimmicks og stærke trumfer oppe i ærmet – såsom Peter Jensen bag trommerne!
Som et frisk kvalitativt pust og med et sensitivt mørke gav Blazing Eternity en af årets bedste koncerter på Odense Metalfest 2024.
John Cxnnor trak os ind i fremtiden og efterlod os sveddryppende, kraftesløse og tilbedende maskinen i komplet underkastelse.
Det er blevet en kende for ufarligt og lidt for poleret at lytte til VOLA, hvis fjerde fuldlængdealbum nok har højdepunkter, men generelt er en mere jævn lytteoplevelse.
I et udsolgt Bygningen i Vejle leverede Lipid et 30-årsjubilæumsshow, der igennem 90 suveræne minutter foldede sig ud som en af bandets bedste koncerter i karrieren.
The Body havde fået forstærkning fra Dis Fig og spillede en formidabel og temmelig intens koncert på Lasher Fests førstedag.
Pumpehuset gav os tre bud på den melodiske black metal, og de havde alle tre styrker og svagheder. I sidste ende var hovednavnets sange dog bare bedst.
De belgiske speed-bøller er stadig hyperaktive og hamrer nådesløst derudad på deres tredje album. Det er aldrig kedeligt, men kunne måske have været eksekveret skarpere.
Episk er kodeordet for IOTUNN-opfølgeren ‘Kinship’ – en plade, hvor vingefanget spredes ud og viser, at de danske proghelte kan og vil mere, end debuten gav os forsmagen på.
Grand Magus har netop udgivet deres tiende album. Solidt håndværk uden de store overraskelser.
Paul W. S. Anderson har kun lavet én god film, mens Oranssi Pazuzu har lavet adskillige fremragende plader. Alligevel fører sidstnævnte tankerne hen på førstnævnte. Og på fortabelsen i kosmos.
Marduk leverede en suveræn koncert i Fredericia fredag aften, der kun blev udfordret af lidt lokal geografi og et mikrofonstativ, der drillede forsangeren.