Unpeople er fra London, men det kan man ikke høre på deres kulørte, amerikansk klingende pop-rock med metal og punk i ascendanten.
Sepultura kom lidt sjusket fra start, men det endte alligevel med at blive en godkendt finale da brasilianerne sagde farvel på dansk jord.
Papa Roach leverede den helt forrygende og formidable fest på Copenhells hovedscene Helviti.
Selv under en skyfri himmel står (0)s mørke univers stærkt – og vinder publikum med intensitet, atmosfære og egenart.
Texanske Die Spitz underholdt tilforladeligt i varmen, hvor der var masser af kærlighed mellem band og publikum, men ikke helt den nerve i musikken, vi havde håbet på.
Zakk Wylde og Black Label Society leverede en godkendt og velspillet start på den tunge torsdag, men også med Wyldes vanlige overdrev i soli og lir.
Scimitar udfordrer, forvirrer og fascinerer på Gehenna – og ender med at levere et af deres stærkeste liveindtryk til dato.
Problemer med PA’et kunne ikke stoppe The Browning fra at levere lige præcist den energiudladning af en fest, alle havde håbet på eller forventet.
Ovenpå en varm og støvet førstedag lukkede og slukkede Konvent for Pandæmonium-scenen med maner.
Loathe spændte ben for sig selv og ødelagde, hvad der reelt set var en helt acceptabel koncertoplevelse.
thrown mødte et publikum, der ville bandets koncert meget mere end bandet selv – resultatet var en sær oplevelse, hvor publikum var den store performer.
Med afsavn spillede Mastodon den koncert på Refshaleøen, som vi turde håbe på.
Sydafrikansk punkcharme og ægte attitude kan ikke skjule, at Twenty One Childrens sange sjældent rækker ud over kuriositetsværdien.
President Fetch fik knoglerne til at rasle med et sjovt og skramlet show på Boneyard
Det første, vi blev ramt af, var Red Hot Chili Peppers’ ’Californication’. Heldigvis blev det bedre derfra.
I en alder af 78 år beviste Alice Cooper på Copenhell, at legenden på ingen måde færdig.
Amagers fineste hardcorebøller åbnede Gehenna med en energisk omgang musik, man både kunne slåsdanse og hygge sig til.
Mite knækkede os over i varmen, da de triumferende åbnede Boneyard med store smil og prygl.
Mammoth har fået konsolideret deres lyd mere siden sidst. Læg dertil en tidlig sendetid, så de glider lettere ned med det tynde øl i solen – og så er Hell ellers i gang!
Det blev en revanche fra showet i 2022 på samme festival – men dog en smal sejr, for Suicidal Tendencies spiller på det sikre og så frontmandens smittende, høje humør.