Omsorg var så gennemsympatiske, at det næsten skyggede for musikken, men også kun næsten. For de har jo ret: Vi skal stadig huske at lytte til hinanden, selvom vi spiller hårde og farlige.
Aarhusianske Slytter fik den utaknemmelige tjans at spille eftermiddagsgigget i den allerfarligste time på Copenhells lille Boneyard-scene. Det gjorde de fortrinligt.
Djervs optræden byggede sig hele tiden op og afsluttede højt i en sand finale, og havde undervejs to medlemmer ude blandt publikum.
Gatecreeper leverede en times energisk koncert af slagsen, der er effektiv i øjeblikket, men hurtigt fordøjet og glemt igen.
Chris Barnes og Six Feet Under tog fusen på folk og leverede en times herlig omgang groovy death metal.
Tidligt fredag på Gehenna beviste Pustulant Flesh, hvorfor de er deres generations bedste death metal-band.
Lørdagens koncert med Alestorm på Helviti blev som ventet den bedste/værste koncert på Copenhell 2026. Vi kvitterer med en top/bund-karakter.
Passion og erfaring stråler ud af Maceration, der i 35 graders sol leverede 45 minutters bundsolidt dødsmetal.
Anthrax’ optræden på Copenhell 2026 var mere end “bare” en suveræn Anthrax-koncert. Det var måske bandets bedste nogensinde.
Gimmicks og konfetti i overflod kunne ikke redde skuffende hovednavn.
MOR beviste, at kemi og kaos aldrig går af mode, til en reunion, der emmede af punkånd, nostalgi og rendyrket spilleglæde i skoven.
Håndgemeng gjorde præcis, hvad de var booket ind til: satte gang i tredjedagen med deres tunge, groovy rock og fik morgenpilsen til at glide lettere ned.
Deathcoren voksede støt og roligt og fik undervejs godt tag i publikum takket være energibomben Megan Targett i front.
Aggressivt, beskidt og helt uden bremser: S.T.A.B. tonsede gennem Boneyard med en destruktiv kraft, der ramte lige i mellemgulvet.
Powerplant tog sig ikke af sløvt fremmøde, men må nok sande, at der skal lidt flere af de store sange til, hvis der for alvor skal imponeres.
De tre unge, indonesiske kvinder i Voice of Baceprot tog internettet med storm for et par år siden. Kunne de stå distancen på bagkanten af hypen?
Defecto leverede et et flot show, der var 100 % Defecto og ren kærlighed til musikken.
Det var formidabelt, velspillet og passioneret, da nogle af black metal-scenens store karakterer hyldede Quorthon og Bathorys mørke, tidlige værker.
Der var nærvær og store smil til den melodiske hardcore fra Nyt Liv, serveret på Copenhells absolut mest pressede højttalere.
Katla kom hjem til København og gav præcis det show på Copenhell, som både de selv og deres fans havde håbet på. Masser af kærlighed og Satan.