42 år inde i karrieren får Mayhem med et hidsigt mesterværk banket hårdt på plads, at de stadig er blandt black metallens ypperste elite. 

Med metalhistoriens muligvis mest maskuline frontmand i spidsen demonstrerede russerne i Slaughter to Prevail lørdag aften i K.B. Hallen, at kvintetten er godt på vej til at blive heavy metals helt store navn. 

De svenske adventure-rockere nægter at gøre det let. Progressiv rock med mod og eventyrlyst – og en sjælden tro på, at lytteren stadig kan fordybe sig.

Alter Bridge gav en indlevende koncert, der udmærkede sig kvalitetsmæssigt i forhold til de medbragte opvarmningsbands.

Megadeth siger farvel med hjertet først og riffet lidt bagefter … Mustaine har intet at bevise.

Danske Crucible debuterer med speed metal-sømmet trykket helt i bund. Det er de gode til – men måske ville de være endnu bedre, hvis de sænkede farten lidt oftere?

Men det gør vi så alligevel lidt alligevel, og jeg var begravet i voksenforpligtelser og arbejde, da Demersals EP ‘Vi kunne ikke blive her for evigt, vel?’ udkom.

Exelerate spiller fermt på nostalgifaktoren men har andre finesser, der gør bandet relevant i sin samtid, selvom det er en fyrre års tid efter inspirationskildernes storhedstid.

Ingen flugtvej, ingen ilt: Pustulant Flesh kvæler dig med dødsmetal direkte fra kloaksystemet.

Phreneliths 'Ashen Womb' er 39 minutter uden nåde og uden lys - en stemningsmættet rejse gennem kosmos, lava og eksistentiel undergang.

Kadavermarch rammer groove og tyngde, men beviser også, at selv gode riffs ikke altid er nok.

På ‘Thalassa Phobos’ suger TRWLR dig ned i et apokalyptisk mørke af blackened aggression og dissonans. En kompromisløs plade uden nåde – stærk kost, ingen redningskrans.

Mite var nede at vende, men har påfaldende nemt overlevet afskeden med bandets karismatiske frontmand. Der er stadig liv i miderne, og de sparker fra sig.

Majesticas andet album 'Power Train' er fyldt med lækkert designede sange i lyntogstempo, men også et par fejlslagne IC4-numre.

På karrierens niende plade har Volbeat skåret ind til benet og er mere metal og bedre end nogensinde før. 

Anna von Hausswolff strækker sit musikalske blik mod kosmos på ‘Iconoclasts’, men når ikke helt sit mål.

Schweiziske Coroner laver et solidt thrash-comeback efter mere end 30 års pause fra studiet. ’Dissonance Theory’ lyder godt og komplekst.

Turnstile siger 'NEVER ENOUGH', men ved gentagen lytning bliver det faktisk lige rigeligt ensklingende det hele.

Karambolage driller lytteren med skæve rytmer og rå nerve. Et modigt album, der hellere vil risikere faldet end gå den lige vej.

Lige som man havde vænnet sig til de mere pop- og indie-klingende toner på ‘Ultrapop’ og ‘Perfect Saviors’, vendte The Armed alting på hovedet igen.