Leprous har efterhånden fundet en formel, de er trygge ved – men er det også formlen, lytterne stiller sig tilfredse med i længden?
Selvom der var stort fokus på det nyeste album, som er smukt, men metalfattigt, så var der alligevel noget dystert og tungt over Leprous' fine koncert, så resultatet alligevel var en ganske intens oplevelse.
Det er stille, det er smukt. Det er på grænsen til at være voldsomt kedeligt. Men med den rette fordybelse vinder det smukke, og et rørende og meget personligt album fra frontmand Einar Solberg folder sig ud.
Med deres femte album ’Malina’ smider Leprous tyngden væk og svæver højt på storladne og melodiske omkvæd. Det er pænt, poleret og progressivt, men overraskelserne og forløsningen mangler.
Det var musikalitet i fineste form, men kun en skarp start og ditto slutning reddede affæren fra at blive for storladen og pæn for Leprous i den velbesøgte tidligere forbrændingsanstalt på Vestegnen.
Norske Leprous gør det komplekse let på 'The Congregation' og sætter det i kontrollerede rammer. Manglen på særhed og vildskab har allerede skuffet nogle fans, men skribent Villumsen køber fuldstændig bandets udvikling og skamroser bandets nye udspil.
I begyndelsen troede man ikke, at Leprous-koncerten skulle blive til dét brag, den blev.
Leprous har med 'Coal' begået en smuk og meget voksen plade - næsten for voksen ...
Leprous tog to shows i den stegende fredagshede, men aftenshowet var dog uden Ihsahn og derfor med bandets egne sange.
Norske Leprous forener sublime tekniske evner og anderledes indgangsvinkler i en harmonisk og stærkt varieret sangskrivning, som gør den progressive metalgenre stor ære.