Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WOA'13: Velfungerende teknisk snilde

Populær
Updated
WOA'13: Velfungerende teknisk snilde
WOA'13: Velfungerende teknisk snilde
WOA'13: Velfungerende teknisk snilde
WOA'13: Velfungerende teknisk snilde
WOA'13: Velfungerende teknisk snilde
WOA'13: Velfungerende teknisk snilde
WOA'13: Velfungerende teknisk snilde
WOA'13: Velfungerende teknisk snilde

Leprous tog to shows i den stegende fredagshede, men aftenshowet var dog uden Ihsahn og derfor med bandets egne sange.

Kunstner
Dato
02-08-2013
Koncertarrangør
Fotograf
C.V.
Karakter
4

Ganske som da de havde stået på scenen med Leprous tidligere på dagen, var det et velklædt norsk ensemble, der havde indtaget en af scenerne i det store telt i Wacken Plaza-området. Bandet lagde glimrende ud med et nummer fra det seneste album, og det fungerede umiddelbart bedre, end nummeret har gjort for anmelderen her efter et par lyt til det nye album 'Coal'. Og så eskalerede det ellers med numre fra formidable 'Bilateral'.

I forhold til tidligere oplevelser var frontmand Einar Solberg på vokal og synth noget mere afdæmpet i sin sceneperformance, men til gengæld var der stor indlevelse i musikken og de mange mere introverte og afdæmpede passager.

Lyden var knivskarp, og alt blev fremført til noget nær perfektion, som kun blev afbrudt af en knækket streng på den ene guitar i det sidste nummer. Solbergs specielle, men veludførte lyse vokal blev dog udfordret af og til med nogle lidt skæve backing-vokaler, mens intet syntes at kunne genere den mere rå strubeføring, når den fik plads til at give sangene mere bid.

Leprous fik publikum med i den grad, det er muligt med progressiv metal, der ikke er bange for at lege med udtrykket og give sig tid til at bygge stemninger op, frem for blot at servere imødekommende metal lige til at headbange til. Samspillet og de tekniske detaljer var i top, så selvom man måtte være kommet for at gå amok og headbange, så må det have været muligt for de fleste at nyde den teknisk veludførte musik, trods perioder med langt mellem tryk på kedlerne.

Nordmændene fyldte ikke teltscenen ud, men der var helt tydeligt flere rækker fans forrest ved scenen, og de sørgede for, at bandet må have haft en god oplevelse på scenen, for der var fest nede foran og tydelig nydelse af musikken.