Syl leverede en release-koncert, der overgik forventningerne. Opvarmningsbandsne ligeså.
Halvt klamt, halvt debilt. Så nemt kan Nickelbacks tiende album opsummeres.
Der er meget godt at sige om Elders sjette plade, men den er slet ikke så interessant som den prøver at være.
Olmt, arrigt, brutalt. Melodisk, atmofærisk, storladent. Strychnos albumdebuterer noget så eftertrykkeligt efter femogtyve års eksistens.
De to forsangere Simon Olsen fra Baest og Scott Jensen fra Dawn of Demise løb med opmærksomheden, da Necrofest sluttede i Aalborg.
Dødsmetal med dansk vokal er omdrejningspunktet for Kampvogns debutplade, der handler om rædslerne under 1. verdenskrig.
Stairways sidste koncert blev til et brag af en fest sammen med Henret, John Cxnnor og aftenens hovedpersoner fra Cabal, der også benyttede lejligheden til at fejre deres nye plade, 'Magno Interitus'.
In Flames og At the Gates var i sprudlende form, da de populære svenskere nedlagde et pakket og udsolgt Vega lørdag aften.
Med inspiration fra Tvivler, Ulver og Napalm Death sparker Syl døren ind til de svære samtaler på den pessimistiske post-punk-plade ‘alt godt’.
Tre generationer af dansk dødmetal tørnede sammen i Amager Bio til en aften fuld af moshpitting og musikalske piskesmæld.
Mandag aften i Lille Vega havde hele pakken: Rendyrket dramatik, svenske Ikea-kopier og kogende skotsk blod.
Fates Warning har i den grad været med til at definere prog-metallen, og det er kun fortjent, at Jeff Wagner har skrevet et helt værk om lige præcis dét bands karriere.
En tidlig julegave bestående af nordjysk forlegenhed og schweizisk-amerikansk satanisme blev foræret os i Pumpehuset.
Karin Park sendte os ned i en dyb svensk skovsø med sin overjordiske stemme og sine flotte synth-sløjfer.
Chrome Ghosts ‘House of Falling Ash’ er en ambitiøs anretning og delikat minimalisme er sat til bords over for voldsom aggression – perfekt til metalliske vintersind.
Udånde krænger bogstavelig talt sjælen ud på 'Slow Death – A Celebration of Self-Hatred', der er et studie i vellydende, atmosfærisk black metal.
Det nye album fra In the Woods... er pæn, strømlinet progressiv metal og har absolut intet tilfælles med det, In the Woods... var engang og burde være blevet ved med at være.
Der var brand i olietønder og gløgg og joints ad libitum til årets første julefrokost. Og så var der naturligvis black, psych og doom til folket.
Jeg er ikke sikker på, at det er noget for alle. Jeg er ikke sikker på, at det er noget for mig. Men jeg er ret sikker på, at det er vigtigt.
Fem bands, én aften, ét spillested og en masse musikalske oplevelser – primært gode.