MMF 24: Gelderlandsk galskab
Bezwering spillede excentrisk black metal og opførte sig lige så excentrisk lørdag på Metal Magic.
Jeg husker stadig tilbage på nu hedengangne hollandske Wedergangers koncert på Metal Magic i 2015 med glæde. Af samme grund var jeg ikke i tvivl om at se sangeren Alfshijns] nye projekt, Bezwering. Som det tidligere band gør de meget ud af at tage udgangspunkt i regional mytologi fra Gelderland i Holland (ikke at jeg vil prale af at forstå teksterne). Og de spiller ligeledes en relativt excentrisk black metal med en dunkel, småpsykedelisk atmosfære, melodiske indslag og af til et let post-punket guitararbejde.
Efter at have byttet plads med Century på grund af stjålet og genfundet gear (mere om det i lørdagsreportagen)virker hollænderne nærmest overstadige over overhovedet at være kommet til at spille. De er meget tændte, især de to sangere, Alfshijn på den rene vokal og en skaldet, rødskægget herre, hvis navn ikke fremgår nogle steder; begge er overstadige, agerer indpiskere og spiller luftguitar i snart sagt alle passager. Og musikerne hælder supermarkeds-vinklassikeren Casillero del Diablo ned direkte fra flasken.
Det giver en sært festlig kontrast til bandets ellers rådne og atmosfærefyldte black metal, og en sær kontrast til de levende lys og hestekranier, scenen er udsmykket med.
På plade er Bezwerings force de ofte ret melodiske dele, der giver en ophøjet atmosfære.
Til denne koncert er det, som om dele af det ophøjede forsvinder i bandets ellers ret så engagerede sceneshow, som om optræden og musik ikke er helt synkroniseret. Blandingen mellem fest og musikkens lidt fugtigklamme atmosfære går ikke helt op i en højere enhed; jeg savner lidt af den mystik, Bezwering fremmaner på deres to album.